top of page

nuværende

projekter

I Nyt Europa arbejder vi med EU-oplysning, aktiv borgerinddragelse, debatter og vidensprojekter. Vi forsøger altid at trække demokratiet tættere på de europæiske borgere og påvirke EU i en humanistisk retning.

Her kan du finde vores nuværende projekter.

Kids 4 EU

Nyt Europa er partner i Kids4EU – et europæisk projekt, der giver børn og unge fra 6 til 18 år en reel stemme i demokratiet. Projektet løber i Danmark, Grækenland, Italien og Polen.

Projektet har til formål at udvikle praksisnære undervisningsmaterialer med fokus på demokrati, rettigheder og EU-værdier, samt styrke læreres kompetencer i at undervise i EU-rettigheder. 

EU logo png.png
Consortium Logos.png

Citizens 4 Climate

Projektet Citizens for Climate arbejder med to vigtige udfordringer: at mange føler sig langt fra politiske beslutninger – og behovet for handling på klimakrisen.

Nyt Europa er en del af EU-projektet sammen med seks andre europæiske organisationer.

Formålet er at styrke demokratiet ved at give borgere en tydelig stemme i klimapolitikken. Det gør vi ved at dele gode eksempler på borgersamlinger, borgerinitiativer og andre måder at blive hørt på.

Gennem events i hele Europa samler vi borgere, organisationer og beslutningstagere. Sammen deler vi erfaringer, udvikler nye idéer og finder nye veje til mere inkluderende deltagelse.

EU logo png.png
Cit4Climate_Logo_5_1.png

ART OF FUNDAMENTAL RIGHTS

Med Art of Fundamental Rights ønsker vi at skabe opmærksomhed, dialog og refleksion omkring vores fundamentale menneskerettigheder gennem kunst. Grundlæggende rettigheder er under angreb i flere lande, også i Europa, hvor autoritære regimer udøver magt overfor minoriteter og sårbare grupper. 

Projektet består af kunstværker fra professionelle kunstnere fra hele Europa, der hver især fortolker EU's charter for grundlæggende rettigheder gennem forskellige kunstarter. Kunstværkerne er af høj professionel kvalitet og bliver udført af både etablerede og spirende kunstnere, der hver benytter forskellige materialer, kunst- og udtryksformer.

Art of Fundamental Rights har indtil videre været udstillet i bl.a. Barcelona, Lissabon, Bruxelles, Warszawa, Athen, Firenze, Köln, København og rundt om på danske biblioteker, folkemøder og højskoler over hele landet.

Hvis du er interesseret i udstillingen, må du endelig kontakte os. 

65c240_6e3f216e51cd407a9b48d541d280f2ef~mv2.png
65c240_48cc3720b2604348a442a0a35392b19e~mv2.png
65c240_99981947c4a84e5db0f553820b5ce9ea~mv2.png
EN_Co-fundedbytheEU_RGB_POS.png
2.avif
bottom of page