Nyt Europa
en progressiv motor i det europæiske samarbejde siden 1998
Nyt Europa er en organisation, forening og tænketank, der blander sig i debatten om, hvad det er for et EU, vi ønsker - både indenfor fællesskabets grænser og udadtil i verden.
Med et klart socialt og progressivt sigte er vi med til at løfte de politiske diskussioner op på et europæisk niveau, fordi vi tror på, at det er i det paneuropæiske samarbejde, at man for alvor kan rykke på de store spørgsmål - for os er det europæiske samarbejde langt større end et økonomisk fællesskab.
Vi ser EU som en politisk kampplads på samme måde, som Danmark er det. Derfor har vi helt fra foreningens spæde start haft fokus på, hvad Danmarks EU-medlemskab skal bruges til; hvad vi vil bruge vores indflydelse til. Vi mener, at Danmark må og skal være en aktør, der trækker i en grønnere, mere social og mere demokratisk retning. Herunder kan du læse mere om foreningens historie.
Nyt Europa
bliver til
hellere kritisk indenfor
1998
I 1998 fødes Nyt Europa ud af en intern konflikt i Socialistisk Folkeparti (SF). Store dele af partiet er EU-skeptiske, mens kun en mindre del ser mulighederne i - og nødvendigheden af - et styrket europæisk samarbejde og et dansk 'JA' til Amsterdamtraktaten.
På den ene side af konflikten står blandt andet daværende formand Holger K. Nielsen, og på den anden side står Steen Gade, folketingsmedlem for SF, medlem af Europaudvalget og formand for SFs folketingsgruppe. For Steen Gade er der ingen anden vej frem end længere ind i EU, hvis man vil gøre sig forhåbninger om "en grøn, demokratisk og social vision for Europa", som han udtrykker det i Information i september 1997.
Min analyse var - og er stadig - at det er mere venstreorienteret at være for EU end imod. Det er alle jo stadigvæk ikke enige i.
Steen Gade
forhistorien
I forbindelse med Maastrichttraktaten i 1993 har SF kæmpet side om side med Folkebevægelsen mod EF, Fremskriftspartiet og JuniBevægelsen for at få danskerne til at stemme ‘NEJ’. Noget der i første omgang lykkedes.
Efter afstemningen indgik SF i forhandlingerne for at finde en diplomatisk løsning på Danmarks medlemskab af EU. Det endte med Det Nationale Kompromis, hvor Danmark meldte sig ud af dele af EU-samarbejdet og ind i andre. Med Det Nationale Kompromis i ryggen, gik danskerne igen til stemmeurnerne og stemte denne gang ‘JA’.
Nyt Europa bliver grundlagt med det klare formål at samle centrumvenstres EU-positive kræfter i en samlet kampagne for at få danskerne til at stemme ‘JA’ til Amsterdamtraktaten og begynde arbejdet med at lægge deres EU-skepsis fra sig.
Som organisation skulle Nyt Europa være samlingssted for en bredere alliance af 'den progressive venstrefløj'.
På daværende tidspunkt var udtrykket 'centrum-venstre' slet ikke lige så fasttømret en del af den politiske ordbog, som det er i dag, men organisationen samlede hurtigt både Radikale, Socialdemokratier, SF'ere og Enhedsliste-medlemmer omkring sig.
SF var på dette tidspunkt ikke længere aktive modstandere af Danmarks EU-medlemskab, men mente ikke at Danmark burde tilslutte sig Amsterdamtraktaten, som betød øget europæisk samarbejde på en lang række områder og afgivelse af suverænitet.
De politiske partier til venstre for SF var over en bred kam både skeptiske over Danmarks medlemskab af EU og imod tilslutningen til Amsterdamtraktaten. På daværende tidspunkt var også store dele af Socialdemokratiet og Radikale Venstre EU-skeptiske. D. 28. maj 1998 falder Amsterdam-afstemningen således herhjemme og med en margen på 300.000 stemmer vinder 'JA'-siden.
I løbet af konflikten i SF omkring EU træder Steen Gade ned fra både sit gruppeformandsskab og Folketingets Europaudvalg.
Mens andre SF-medlemmer grundlægger et forum for EU-mindretallet ved navn 'SF'ere for Europa', barsler Gade med sit eget projekt, der skal blive til Foreningen Nyt Europa.
arbejdet begynder
2000
Med et ‘JA’ til mere EU fra danskerne side, begynder det rigtige arbejde. For mens Nyt Europas opgave i første omgang var at sikre dansk tiltrædelse af Amsterdamtraktaten, var opgaven på længere sigt at vise progressive borgere, at det var både rigtigt og nødvendigt at træde længere ind i EU. Og at det EU bygger på fælles værdier og har en vigtig rolle at spille i verdenssamfundet.
Siden foreningens grundlæggelse har Nyt Europa arbejdet for at styrke det vi identificerer som europæiske fællesværdier: demokrati, globalisering med et menneskeligt ansigt og bæredygtighed.
Og i alle årene har fire fokuspunkter været definerende for alt vores arbejde: at engagere unge på tværs af grænser, diskutere den europæiske offentlighed, øget bæredygtighed og at gøre ligestilling til et europæisk projekt.
I efteråret 1998 formulerer Foreningen Nyt Europa sine visioner for fremtidens EU:
-
Et grønnere Europa med fælles Co2 afgift - også på erhvervslivet
-
Et mere socialt EU med markant lavere arbejdsløshed, ligestilling og en stærkere social dimension
-
Et åbent og demokratisk EU
-
Et center til overvågning af menneskerettighederne
-
Udvidelse af EU skal styrkes og fremskyndes
-
Det udenrigspolitiske samarbejde skal styrkes
Omkring årtusindeskiftet bliver Nyt Europa en forening med en større økonomi og flere aktiviteter. De kræfter bruger vi i de følgende år på at afvikle en række store projekter.
Det første store projekt og naturlige politiske fokuspunkt, blev den danske ØMU-afstemning 28. september 2000. Her indtog Nyt Europa en position, som skulle blive kendetegnende for foreningen. Med store helsidesannoncer kom vi med opråb i demokratiets og den gode samtales navn til både højre- og venstrefløjen.
ØMU-afstemningen skulle ikke blot handle om mere/mindre EU eller frygten tabet af den danske nationalfølelse, men være baseret på faktuelle og realistiske overvejelser om fordele og ulemper ved den fælles møntunion.
Siden grundlæggelsen har vi arbejdet aktivt og bevidst med et ligestillingsperspektiv
I 2000 afholder vi også vores første store europæiske ungdomskonference ‘Let’s Shape Europe’. I løbet af en uge skrev 400 unge Københavnererklæringen, som de afleverede til Europa-Parlamentet. Den internationale højskolemodel vi lagde grundstenen til her, er stadig den vi bygger vores internationale ungearrangementer på i dag.
I TIME om demokratisk engagement af unge i forbindelse med ungdomskonferencen i København, 2002
00'erne
globalisering med en menneskeligt ansigt
I årene mellem 2000 og 2004 er Nyt Europa med til at kultivere den offentlige debat om en ny og mere demokratisk europæisk forfatningstraktat. En forfatningstraktat som i 2004 er tæt på at blive til virkelighed, men som falder til jorden efter at være blevet afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. Flere kerneelementer bliver dog senere inkorporeret i Lissabontraktaten.
I de tidlige 00'er tager også debatten om globaliseringen fart. Nyt Europa går ind i debatten for at samle humanistiske kræfter i kampen for en ‘globalisering med et menneskeligt ansigt’. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan formår vi at globalisere med menneskerettigheder og demokratiske strukturer for øje og ikke bare stirre og blinde på økonomi og handel? Blandt andet afholder vi en stor konference med Politiken og Mogens Lykketoft i Landstingssalen på Christiansborg.
Endeligt fylder også diskussionen om en europæisk offentlighed meget i det første årti af Foreningen Nyt Europas levetid.
Ligesom mange af vores andre faglige, politiske og ideologiske indspark er udgangspunktet realistisk og målet fælles. Europas fælles problemer bør løses - og i dette tilfælde også læses - i fællesskab.
Som noget af det første producerer vi debatbogen ‘Den Europæiske offentlighed - fra utopi til realistisk vision’.
Bag bogen stod initiativtager til Nyt Europa Steen Gade, Bjarne Corydon (krediteret som stud.scient.pol), Henrik Dahl, Nina Eg Hansen, Jacob Andersen og Kirsten Jensen, daværende medlem af Europa-Parlamentet.
Og mens globaliseringen og den teknologiske udvikling buldrer derudad, fortsætter Nyt Europa med at insistere på de demokratiske strukturer og de europæiske borgeres duelighed. Da SF, RV og S i midten af 00'erne indgik en EU-aftale med V-K regeringen under ledelse af Anders Fogh Rasmussen, glædede vi os over at temaet ‘deltagerdemokrati’ var blevet skrevet ind i aftalen.
Det blev startskuddet til et endnu stærkere fokus på den særlige skandinaviske tradition ‘folkbildning’ og folkehøjskolens forandringspotentiale. Sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd, IUC-Europe, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Folkehøjskolernes Forening i Danmark, dannede vi et åbent Charter 47 netværk og indsendte forslag direkte til Statsministeren om at gå forrest i at tage og støtte deltagerdemokratiske initiativer.
_edited_edited.png)
Senere arbejdede vi også målrettet for at alle europæiske unge, det år de fylder 18 år, får muligheden for at tage på en uges gratis højskoleopslag i et andet land.
“Lad os lave en Borgernes Fond for Demokrati, som hvert år kunne samle 5.000 unge fra EU og resten af verden på danske højskoler”
Steen Gade, Sofie Carsten Nielsen og Søren Winther Lundby
mere demokrati
10'erne
I 2015 overtager Julie Rosenkilde rollen som sekretariatsleder efter Søren Winther Lundby, som i mange år har været en drivende kraft i Foreningen Nyt Europa. Samtidig flytter organisationen sit sekretariat fra Aarhus til Svanevej i Københavns nordvestkvarter.
På daværende tidspunkt er den nye sekretariatsleder nyuddannet kandidat i Internationale Udviklingsstudier og har en særlig interesse for de nye verdensmål (SDG’erne), der vedtages på FN’s topmøde i New York i september 2015.
SDG’erne har på flere måder haft afgørende betydning for Foreningen Nyt Europa, som den ser ud i dag. Tilbage i 2012 deltog både daværende forperson Steen Gade og daværende folketingsmedlem for Radikale Venstre Lone Loklindt i FNs topmøde i Rio, som en del af deres parlamentariske arbejde.
Dette topmøde lagde samtidig grundstenen for udviklingen af verdensmålene (SDG’erne) og var med til at bane vejen for Lone Loklindts eget engagement i Nyt Europa. Lone er i dag forperson for organisationens bestyrelse. Ved årtiets afslutning, i 2019, træder initiativtager Steen Gade ned fra posten som bestyrelsesforperson. Efter 21 år i spidsen overlader Steen Gade stafetten til Lone Loklindt ved generalforsamlingen, som foregår på Foreningens daværende adresse i Nybrogade. Steen fortsætter sit engagement i Nyt Europa som en del af bestyrelsen.
bæredygtigt & inkluderende
20'erne
25 år med demokratisk engagement
I 2020 præsenterer Nyt Europa et nyt logo og slogan, der skal være med til at tegne organisationen fremadrettet. Teksten ‘bæredygtigt og inkluderende’ tilføjes til logoet og cementerer dermed organisationens fokus.
Dette fokus har siden da manifesteret sig på et utal af måder, blandt andet i 2021 da Nyt Europa står bag et opråb mod regeringens klimapolitik, som pryder forsiden af Information.
Foreningens fokus på bæredygtighed og inklusion afspejles også i Nyt Europas tætte samarbejder med både nationale og europæiske partnere i kampen for ligestilling.
Et særligt eksempel er samarbejdet med organisationen Strajk Kobiet, som kæmper for kvinders rettigheder i Polen. Organisationens frontperson, Marta Lempart, har i samarbejdet været en stor inspirationskilde for Nyt Europas fortsatte indsats for minoriteters rettigheder.
2021 søsætter Nyt Europa projektet Art of Fundamental Rights, som udspringer af en simpel, men vigtig erkendelse: Alt for få europæere kender til EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som sikrer borgernes fundamentale rettigheder.
Gennem projektet omsatte, og omsætter Nyt Europa til stadighed, det komplekse juridiske sprog til noget mere relaterbart. Kunstnere fra hele Europa har fået mulighed for at formidle charterets budskaber, så borgere på tværs af Europa ikke blot hører om deres rettigheder – men oplever dem.
Mere end 20 år efter Nyt Europas første ungdomskonference er organisationens fokus på unges engagement i demokratiet, mere end intakt. I årenes løb har Nyt Europa arrangeret flere internationale sommerskoler i Danmark, men i sommeren 2023 rykkede vi det danske højskoleformat udenfor landets grænser.
Nyt Europa arrangerede nemlig en hel uges højskole i Barcelona for unge på tværs af hele Europa. Mere end 100 deltagere fra 16 europæiske lande brugte ugen på at debattere, lære og samskabe ideer om Europas fremtid. Mange af de unge deltagere er politisk aktive i deres hjemland, nogle havde lært hinanden at kende gennem tidligere events og studieture med Nyt Europa, og alle tog de hjem som en del af Nyt Europas ungenetværk ‘Young Europe’.
2023 og 2024 blev markante år for Nyt Europa inden for den bæredygtige dagsorden, da vores nye politiske fokusområde ‘Ny økonomi’, blev en del af både den brede samfundsdebat og det europæiske politiske system.
Vi deltog i Beyond Growth konferencen i Bruxelles, stod - sammen med Oxfam Danmark og Rethinking Economics Danmark - bag et Beyond Growth telt på Folkemødet på Bornholm og var initiativtager til Wellbeing Economy Alliancen Danmark, som med endnu flere danske civilsamfundsaktører bl.a. har til formål at skabe debat om nye økonomiske tankegange i Danmark.
Ønsket om at skabe debat og oplysning om ny økonomi kulminerede i foråret 2024, da Nyt Europa var med til at afholde Den Danske Konference om trivselsøkonomi med over 2000 deltagere og prominente talere fra hele Europa.
i dag
arbejdet fortsætter
Siden 1998 har fire fikspunkter været definerende for Nyt Europas arbejde: at engagere unge på tværs af grænser, fremme debatten om den europæiske offentlighed, styrke bæredygtighed og gøre ligestilling til et europæisk projekt.
I dag fortsætter vi ad den vej, der blev banet af dem, der turde tro på og kæmpe for forandring indefra og fælles løsninger på fælles problemer.
En vej som fører mange steder hen, men hvor vi fortsat engagerer og inviterer unge på højskoler, giver EU-borgere muligheden for studieture, der fremmer fællesskaber og inklusion, besøger ambassader for at styrke forbindelserne mellem medlemslandene og samarbejder med aktivister, organisationer og det politiske niveau i kampen for et dybere og bredere europæisk demokrati.
Efter mere end 25 år er Nyt Europas værdier og visioner stadig klare, fordi vi står på et solidt grundlag. Vores mål er et mere bæredygtigt og retfærdigt Europa, hvor beskyttelse af menneskets rettigheder er afgørende for at sikre et inkluderende og demokratisk fællesskab.