Opgaven i de næste år bliver at sikre, at EU-samarbejdet gennem konkret politik lever op til den analyse, at transformativ og systemiske ændringer er den eneste vej frem. Den britiske økonom, Kate Raworth, understreger, at vi i Europa skal til at forstå os selv som udviklingslande, da vi på de grønne og ressourcemæssige områder er underudviklede med et alt for højt ressourceforbrug. Derfor bør der også vedtages markante forpligtende grønne omstillingspolitikker, der sikrer overensstemmelse mellem vision og indsats i EU og medlemslandene.

​

EU-Kommissionen har med sine ganske ambitiøse udspil til en European Green Deal banet vejen for at medlemslandene også for alvor skal levere på store visioner. Vigtige overordnede principper som "do no harm", "Et Europa, der lever godt indenfor de planetære grænser", "nul forurening" og ”ingen skal lades i stikken” er alle principper som bør blive fastholdt i praksis. Den visionære plan skal nu omsættes til reel handling, for at vise at vi i Europa er klar på den transformative handling.

For at den grønne dagsorden bliver transformativ, skal den tænkes holistisk, og indarbejdes i alle politikker. Den grønne politik skal ses i sammenhæng med verdensmålene for bæredygtig udvikling, der skal være en central del af EU-kommissionens transformative dagsorden. Det betyder eks. at når der laves grønne tiltag, skal man have gennemtænkt den sociale dimension, samt når der laves sociale initiativer eller arbejdet med genopretningen af EU’s økonomi skal det ikke gøre skade klimaet og miljøet. Alle politikker skal kort sagt arbejde med både den økonomiske, sociale og grønne bundlinje.

Det kræver fuld støtte til den grønne linje i EU-Kommissionen, tæt samarbejde med Europa-Parlamentets grønne stemmer, vilje til at danne fortrop samt initiativgrupper blandt EU-landene. Det kræver også at det 8. miljøhandlings program fra 2021 til 2030 udformes så det indeholder en evaluering af hele Green Deal-politikken allerede i 2025 med henblik på vedtagelser af skærpelse for perioden indtil 2030.