2023
Jagten på Sammenhængskraften er Nyt Europas seneste podcastsatsning, der tager lytteren med rundt i alle afkroge af nationen. Podcasten sætter fokus på nogle af de fantastiske initiativer, der rundt omkring i landet, skaber udvikling og innovation og fællesskaber. Bag hver af disse projekter gemmer der sig dygtige ildsjæle og gode historier, som bliver fortalt alt for sjældent. Det er netop dem vi er på udkig efter i Jagten på Sammenhængskraften. Lyt med og bliv inspireret af de mange forskellige måder at skabe udvikling på, og få helt unikke indblik i alt fra robotinnovation til grøn omstilling i praksis.
2022
Samtalekaravane
I anledning af Konferencen om Europas fremtid og det Europæiske ungeår er Nyt Europa, Mino Danmark og Dansk Ungdoms Fællesråd gået sammen om et nyt initiativ ’Samtalekaravane’, der hartil formål at skabe samtale blandt unge i hele Danmarkom de europæiske værdier, rettigheder og demokrati.
Organisationerne Mino Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Nyt Europa er gået sammen om et initiativ der har til formål at skabe samtale blandt unge om de europæiske værdier, rettigheder og demokrati. I 2022 er det ligeledes europæisk ungdomsår, hvor EU-kommissionen især har fokus på unges holdninger og ideer.
Demokratiet og rettighederne er under pres i de fleste europæiske lande, fra Ungarn, Polen og også i Danmark. Den debat ønsker vi at tage med unge i hele landet, om hvordan vi styrker vores rettigheder som borgere og mennesker i EU, så ingen efterlades i stikken eller bliver udsat for diskrimination.
Samtalekaravane har fokus på værdier og rettigheder for alle i Europa. Debatten om Europas fremtid står på en brændende platform. Debatten om rettigheder, værdier og demokrati er vigtige for os alle og bliver afgørende for særligt udsatte grupper og de unges fremtid - men netop heri ligger der paradokser om, at disse gruppers stemme sjældent er dem, der høres i samfundsdebatten og særligt i debatten om EU.
Alle de unges ideer sender vi videre til EU-kommissionen i håb om disse kan forandre nogle af politikkerne.
Derfor tager unge fra de tre organisationer rundt med en samtalekaravane til steder for at høre hvad unge tænker om denne dagsorden, samt om hvad der skal gøre ved det.
Fælles for organisationerne er, at vi kæmper for rettigheder, demokrati, ligeværd og mangfoldighed for alle i Europa, og hvor alle kan udfolde sig, som de er.
Vi besøger gymnasier, højskoler, væresteder og lokalforeninger for at blive inspireret af andre unge, og tager en samtale om udfordringer og muligheder.
Kampagnevideo
I samarbejde med:
Støttet af:
Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet
Stor informationskampagne med ekspertoplæg rundt i landet. Kampagnen havde fokus på at besvare de vigtigste spørgsmål, komme med de mest centrale pointer og give alle solid baggrundsviden forud for folkeafstemningen om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold d. 1 juni 2022.
1
Hovedspørgsmålet: Hvad betyder mit ja eller nej?
3
Hvorfor har Danmark et forsvarsforbehold?
5
Hvad er hovedelementerne i EU's forsvarsstrategi 2022?
2
Vores budskab: Brug din stemme 1. juni!
4
Hvorfor har EU et sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde?
6
Således er forsvarsforbeholdet blevet brugt.
Kampagnevideo
2020
CONNECT EUROPE
1. januar 2019 – 30 juni 2020.
I en tid hvor unionens værdier er truet af populisme og nationalisme, ville vi skabe opmærksomhed omkring, diskutere og fejre vores fundamentale rettigheder som EU-borgere og bringe samtalen om EU tæt på den enkelte europæer.
Det gjorde vi gennem 'Connect Europe', der var et projekt med formål om at engagere borgere og civilorganisationer fra 7 forskellige europæiske lande i dialog omkring EP-valgene i 2019. Vi faciliterede at borgere kunne indgå i dialog for at støtte EU-demokratiet som helhed og støtte de forskellige EU-dagsordener, EU-værdier og scenarier for fremtidens EU frem mod 2020.
Projektet øgede det transnationale demokratiske samarbejde inden for EU gennem både lokale samtaler, nationale konference og paneuropæiske kampagner, for både at få en dybere forståelse af borgenes muligheder og bekymringer i deres daglige liv, give dem en stemme og mulighed for diskutere EU i lokale omgivelser, og samle perspektiver på både nationalt og EU-niveau.
I projektet samarbejdede vi med Belgiske Democracy international, Active European citizen fra Finland, Portuguese Platform for Women’s Rights fra Portugal, Netwerk democratie fra Holland, Euroregion Baltic fra Polen og European civic forum fra Frankrig.
DINE RETTIGHEDER SOM EUROPÆER
Et centralt formål med projektet var at præsentere borgere og repræsentanter fra civilsamfundet for EU’s charter om grundlæggende rettigheder, der i 2020 fyldte 20 år. Hvilke rettigheder har vi, hvilke udfordringer står vi overfor i dag og hvordan skal charteret bruges fremadrettet?
I diskussionerne omkring charterets temaer ville vi gøre diskussionen om Europa mere nærværende og relevant for den enkelte borger i Europa og til formålet har vi bl.a. produceret en informativ flyer, der indeholder de 6 rettigheder i charteret:
-
VÆRDIGHED
-
FRIHEDER
-
LIGESTILLING
-
SOLIDARITET
-
BORGERRETTIGHEDER
-
RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET
Connect Europe
Connect Europe
Connect, Cologne
A recap video of the Connect Europe project
Connect Europe, Freedom
Støttet af:
EKS-KOMMISÆRERNES KLUB
I denne podcastserie har vi besøg af de tidligere danske EU-kommissærer, som giver os et indblik i den verden og hverdag, de havde, da de besad det vigtige embede.
Hhv. Poul Nielson, Connie Hedegaard, Mariann Fischer Boel og Ritt Bjerregaard har på skift, i selskab med en selvvalgt ekspert på deres respektive områder, indtaget klublokalet i Kulturtårnet til en snak om deres arbejde som kommissær.
Her har de diskuteret deres erfaringer med kommissionsarbejdet samt EU’s rolle i Danmark og omvendt. I de første fire afsnit stilles der primært skarpt på de fire områder, som de individuelt har beskæftiget sig med i EU-Kommissionen; Ritt Bjerregaard som miljøkommissær (1995-1999), Poul Nielson som kommissær for udviklingsbistand (1999-2004), Mariann Fischer Boel som kommissær med ansvar for landbrug og udvikling i landdistrikterne (2004-2009) og Connie Hedegaard med posten som klimakommissær (2009-2014).
Podcasten er lanceret i samarbejde med Kulturtårnet og er støttet af Europanævnet.
2019
HISTORY OF OPTIMISM
CIVIL SOCIETY SHAPING THE POSITIVE FUTURE
HVAD KAN VI LÆRE AF 30 ÅRS EUROPÆISK HISTORIE?
Med Sovjetunionens kollaps og Berlinmurens fald skyllede en bølge af optimisme over det europæiske kontinent. Autoritarismens brutalitet burde én gang for alle høre fortiden til. Folk, der havde levet under streng kontrol og overvågning, så frem til en fremtid med borgerlige friheder under demokratisk styre. Borgere mobiliserede sig, og civilsamfundet blomstrede. 1989 blev på mange måder symbolet på håb og optimisme. På 15 år gik det europæiske kontinent fra splittelse og disharmoni til enhed og integration, en proces, der kulminerede i 2004 med EU's udvidelse - en ekstraordinær bedrift, når man betragter Europas historie.
Nu er der gået 30 år, og i de seneste 15 år ar tingene ændret sig. Skepsis og pessimisme om fremtiden har til en vis grad erstattet den optimisme, der opstod med afslutningen af det kommunistiske autoritære styre. Populistiske bevægelser og isolationistiske kræfter truer det borgerlige rum, civilsamfundet, demokratiske værdier og centrale EU-rettigheder og friheder, der opstod i årene mellem 1989 og 2004.
Remembrance - History of Optimism
Remembrance - History of Optimism
History of Optimism in Berlin
History of Optimism in Berlin part. 2
ER DEMOKRATIET I EUROPA I KRISE? ⏳
MÅLET
Projektets mål var at engagere europæere i vores fælleseuropæiske historie. Vi mener at bevidsthed om vores fælles europæiske historie og værdier er afgørende for at forstå og værdsætte de demokratiske friheder og rettigheder, der i dag er en integreret del af EU-institutionerne.
Projektet 'History of Optimism – civil society shaping the positive future' handler om hvordan kompleksiteterne i vores europæiske samfund ikke opstår spontant, men er rodfæstet i en fælles historisk fortid; f.eks. året for Jerntæppets og Berlinmurens fald, 1989, som senere banede vejen for EU's udvidelse i 2004. Projektet fokuserede specifikt på civilsamfundets rolle i Europa gennem de sidste 30 år og var centreret omkring to centrale nedslagspunkter: 1989 og 2004.
Projektet kørte i løbet af 2019 og 2020, og havde aktiviteter der spændte fra lokale borger-til-borger samtaler til transnationale konferencer, med partnere, fra hele Europa bragte vi historien til live i brændpunkter i tre europæiske lande, der har formet det Europa, vi kender: Danmark, Tyskland og Polen.
EUROPEAN DEMOCRACY NETWORK
Projektet løb fra januar 2019 - december 2020.
EDN er et transnationalt netværksprogram for aktivister, som kæmper mod demokratiundergravelse, diskrimination og begrænsning af fundamentale menneskerettigheder i Europa. EDN er udviklet af syv civilsamfundsaktører fra seks europæiske lande, der alle arbejder for et inkluderende, mangfoldigt og deltagelsesbaseret samfund samt beskyttelse af miljøet.
OM EDN
Netværkets base består af seks internationale netværksworkshops og lokale borgersamtaler for aktivister. Vi har afholdt workshops og samtaler i Polen, Tyskland, Ungarn, Danmark, Frankrig og Tjekkiet. Hver session varer cirka 3 dage og har været tilpasset aktivisternes individuelle behov for ekspertise, viden, værktøjer og strategier, så vi sammen har kunne styrke deres modstandsdygtighed, kompetencer og kapacitet.
I netværket har vi både haft aktivister fra de seks partnerskabslande og fra Østrig, Italien, Rumænien og Tyrkiet. Alle aktivister har haft et synligt engagement i en ikke-voldelig form for aktivisme, der arbejder for systemisk forandring, haft potentiale til at kunne påvirke den offentlige diskurs i deres nærområde og har været godt positioneret i et aktivistisk miljø, så de bagefter har kunne tage værktøjer og netværk med hjem og virke som multiplikatorer i en lokal, regional eller national aktivistgruppe.
EDN var medfinansieret af EU's program "Europe for Citizens" og citizensforeurope.eu.
Dialogspillet ‘Verdensborgeren – Verdensmål i spil’
Sammen med Udenrigsministeriet og International Academy for Education and Democracy, har Nyt Europa udviklet dette dialog- og innovationsspil om Verdensmålene for at vise, hvordan de 17 mål vedrører os alle sammen.
’Verdensborgeren – verdensmål i spil’ er et dialog- og innovationsspil, hvor deltagerne gennem samtale om de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, tilegner sig både ny viden og global dannelse.
De 17 verdensmål rummer nogle af samtidens og fremtidens største problemstillinger, som vedkommer os alle som borgere i verden. De 17 verdensmål rummer i alt 169 delmål, som i dialogspillet formuleres som udfordringer, der kan tages stilling til på hhv. lokalt, nationalt, regionalt eller globalt niveau.
Deltagerne skal med deres egen viden og egne holdninger debattere og finde løsninger på ulighed, sult, klimaudfordringer m.m.
Spillet er relevant for efterskoler, gymnasier, og andre uddannelsesinstitutioner, hvor det er muligt at sætte sig sammen og have en dialog om verdens udfordringer, og sammen finde på innovative idéer til løsninger på disse.
Spillets formål er hjælpe deltagerne på vej til at kunne forholde sig til, tage stilling til, og finde på løsninger til nogle af de helt store problemstilling. Fordi spillet er et samtalespil, tager det udgangspunkt i spillernes nuværende viden og udvikler og udfordrer dem, der hvor de står. I løbet af spillet vil deltagerne blandt andet diskutere om løsninger skal findes gennem politiske institutioner, andre store aktører eller ved egen deltagelse.
🌍 På Ungdommens Folkemøde spillede en masse seje unge mennesker og tidl. Minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn spillet. I videoen kan du høre, hvad begge parter syntes.
2018
Historier om verdensmålene
Historier om verdensmålene sætter fokus på de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
I hvert afsnit udfolder vi et mål gennem oplæg af fagpersoner og eksperter og belyser problemstillingerne omkring det enkelte mål fra både et globalt, europæisk og nationalt perspektiv.
Podcastafsnittene er produceret i 2018, 2019 og 2020.