top of page

Oxfam undersøgelse viser: CO2-udledning fra de rigeste 10 pct. af EU’s befolkning er steget

- resten af befolkningen har reduceret Mens 90 pct. af EU’s befolkning har formået at nedbringe deres udledning af CO2 i årene fra 1990 til 2015, er udledningen fra de rigeste 10 pct. steget. Oxfams nye undersøgelse viser også, at de rigeste 10 pct. af EU’s borgere er ansvarlige for over en fjerdedel af CO2-udledningen, og dermed gennem deres forbrug udleder den samme mængde CO2 som den fattigste halvdel af EU’s befolkning.

Undersøgelsen viser blandt andet:

  • At de samlede årlige CO2-udledninger i perioden (forbrug) er faldet med 24 pct. for den fattigste halvdel af EU’s befolkning, mens udledningerne for de rigeste 10 pct. steg med 3 pct.

  • At de rigeste 10 pct. af EU’s borgere (målt på indkomst) er ansvarlige for over en fjerdedel (27 pct.) af EU’s totale CO2-udledning. Det er lige så meget som de fattigste 50 pct. i EU tilsammen.

”Det er de rigeste, der har det største ansvar for EU’s samlede CO2-udledning. Mens de fattigere dele af befolkningen længe har bidraget til reduktion i udledning af CO2, har de rigeste ikke bidraget endnu. De har simpelthen fået en gratis omgang. Det er afgørende at skabe en social retfærdig grøn omstilling, hvor de rigeste og mest udledende mennesker bidrager og reducerer langt mere. Det er både fair og vil også være det mest effektive,” siger Kristian Weise, generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS.

Oxfams nye undersøgelse - Confronting Carbon Inequality in the European Union – er lavet i samarbejde med Stockholm Environment Institute (SEI). Læs mere her:

CO2-udledning fra de rigeste 10 pct
. af
Download AF • 286KB

bottom of page