top of page

Rule of Law 2024: Nyt Europa giver input om retstatsproblemer i Danmark

Af Xenia Due, Nyt Europa & Amanda Vijayakumar, Nyt Europa


Rule of Law-rapporten er kernen i EU’s årlige retsstatscyklus, og fungerer som et redskab til at styrke dialogen og bevidstheden om retsstatsproblemer i EU. Rule of Law kræver, at alle har lige beskyttelse under loven og forhindrer den vilkårlige anvendelse af magt af regeringer mod deres egne borgere. Det sikrer, at grundlæggende politiske og borgerlige rettigheder samt friheder beskyttes og opretholdes[1]. Rapporten blev derfor indført, for at give indsigt i tilstanden på tværs af alle EU’s medlemslande, som følge af demokratisk tilbagegang i flere medlemslande. Fire udgaver er hidtil blevet udgivet i 2020, 2021, 2022 og sidste år, 2023.


Den årlige cyklus skydes i gang når EU Kommissionen inviterer institutioner, interessenter og organisationer til at bidrage til rapporten med input til konkrete spørgsmål til retsstatssituationen i hvert enkelt medlemsland. Spørgsmålene falder i fire kategorier:

1.     Justice system 2.     Anti-corruption framework 3.     Media pluralism and media freedom 4.     Other institutional issues related to checks and balances

Under hvert tema findes der en længere række konkrete spørgsmål, hvor organisationer, institutioner og interessenter har mulighed for at bidrage med eksempler og udviklinger om tilstanden i medlemslandene. Nyt Europa har i år indsendt input til rapporten for 2023, hvor vi særligt har fokuseret på hvilke udfordringer der gør sig gældende inden for både civilsamfundet, det politiske og grundlæggende rettigheder i Danmark.

I denne artikel opsummerer vi de vigtigste elementer i vores input for 2023.


Dårlig tolkning skaber problemer for retssikkerheden

I en undersøgelse fra 2023, udført af Institut for Nordiske Studier og Lingvistik ved Københavns Universitet, blev der påvist udfordringer fair rettergang og lighed i Danmark på grund af problemer med tolkning i danske retssale. Danske dommere og advokater støttede op om disse udfordringer. En lignende konklusion blev også nået i en undersøgelse fra 2012 ved Aarhus Universitet, og mediedækningen i årene mellem de to undersøgelser har også berørt problemet. Dette er et problem, da det vedrører både tilgængeligheden af kvalificeret tolkning og kvaliteten af tolkningstjenesterne[2].


25.000 fejl i klagesager på handicapområdet

Et afgørende problem inden for retssystemet er den faldende adgang til appeller og klager, især for personer med handicap. En væsentlig bekymring er den høje fejlrate i afgørelser truffet af danske kommuner, hvilket har ført til, at mere end 25.000 sager er blevet omstødt af klagenævnet mellem 2014 og 2022[3]. Over halvdelen af disse sager omhandler sociale ydelser og påvirker således sårbare borgere. De langvarige sagsforløb ved klagenævnet, der varer mellem seks og otte måneder, forværrer problemet og forhindrer borgere i at få adgang til deres retmæssige ydelser i denne periode. Dette skaber en betydelig ulighed i retsadgangen for borgerne, samtidig med at kommuner og regeringen drager fordel af reducerede omkostninger på bekostning af borgerne. Tidligere embedsmænd påpeger interessekonflikten, der opstår som følge af økonomiske overvejelser, hvilket yderligere ulemper borgerne


Offentlighedsloven under fortsat kritik

Den danske justitsminister, Peter Hummelgaard, har givet udtryk for åbenhed over for at reformere offentlighedsloven for at styrke adgangen til information og dokumenter, men udmeldte i april 2023 samtidig at det ikke bliver foreløbigt. Trods anmodninger fra nogle oppositionspartier om, at et parlamentarisk udvalg skulle gennemgå og foreslå ændringer til loven inden sommeren 2023, afviste justitsministeren dette forslag, hvilket vækker bekymring for, om regeringen bevidst forhaler processen. Seneste anbefalinger til ændringer er kommet fra Dybvad-udvalget[4], der har undersøgt samspillet mellem valgte embedsmænd, offentlige tjenestemænd og medier[5]. Det er værd at bemærke, at netop offentlighedsloven og adgangen til dokumenter var ét af de punkter, som Kommissionen i sidste års Rule of Law rapport påtalte og anbefalede at forbedre[6].


Korte høringsfrister

I Danmark er der en betydelig udfordring med at fastsætte korte frister for offentlige høringer. I 2021 påpegede en Advokatsamfundet, at disse korte høringsfrister og begrænset inddragelse af interessenter udgør en trussel mod retssikkerheden[7]. Både varigheden og timingen af høringerne er blevet kritiseret, særligt i forbindelse med sommerferien og juleferien. Dette skaber praktiske problemer, når nøglepersoner er utilgængelige grundet ferie, og høringssvar derfor i praksis ikke kan leveres inden for fristen[8].

 

Minoriteters adgang til rettigheder

I Danmark er der en bekymrende tendens med smædekampagner mod organisationer og aktivister. Nylige begivenheder, herunder Copenhagen Pride 2023, har set en stigning i fysiske, verbale og online overgreb rettet mod LGBTQIA+-personer. Derudover blev der gennemført en målrettet anti-trans kampagne mod dragartister, der optrådte med en børneshow på et bibliotek. Disse hændelser understreger sårbarheden for LGBTQIA+-samfundet og organisationer, hvilket har ført til øgede sikkerhedsforanstaltninger.


Også etniske og religiøse minoriteter står over for negative narrativer og smædekampagner, som dokumenteret af rapporter fra Institut for Menneskerettigheder (DIHR) og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der rangerer Danmark som det fjerde land i racismeniveau blandt europæiske lande. Disse kendsgerninger og rapporter gør det så meget desto mere påfaldende, at Danmark, på trods af  opfordringer fra EU Kommissionen, endnu ikke har udviklet en national handlingsplan mod racisme.


Adgang til rettigheder gennem statsborgerskab

En betydelig problemstilling i det danske system vedrører de strenge adgangskriterier for statsborgerskab og permanent ophold. Individer med visse tidligere domme diskvalificeres automatisk fra at ansøge om statsborgerskab, hvilket skaber en situation, hvor indbyggere, der blev dømt for årtier siden, ikke kan ansøge. Den eneste mulighed er at søge om dispensation gennem "Indfødtsretsudvalget," - et specifikt parlamentsudvalg, der opererer bag lukkede døre uden fastlagte regler. Denne manglende gennemsigtighed rejser bekymringer om ulige behandling, som påpeget af det tidligere medlem af Folketinget, Pernille Skipper. Hun nævner bl.a. en sag, hvor resultatet synes at være påvirket af de involveredes oprindelse - godkendelse for en ukrainsk person kontra afvisning for en libanesisk person, på trods af meget enslydende sager. Mødernes lukkede døre betyder manglende kontrolmekanismer og skaber en intransperant, usystematisk og potentielt skæv vurdering af ansøgerne[9]. Med andre ord giver den mulighed for, at borgere med enslydende sager behandles forskelligt.


Dette bidrag til Rule of Law rapporten, skal hjælpe belyse retstatsproblemer i Danmark, samt emner som ikke bliver taget op i den politiske dagsorden. Bidraget er udviklet som en del af vores arbejde på projektet Fundamental Rights Initiative. Det skriftlige bidrag efterfølges i marts måned med en opfølgende og uddybende samtale med EU Kommissionen. Har du konkrete eksempler på problemer med retsstaten, som vi bør gøre opmærksom på, så kontakt meget gerne Xenia Due på xenia@nyteuropa.dk.


Kilder

[2] Elsøe & Jensen (2024, January 12). Dårlig tolkning skaber problemer for retssikkerheden, advarer ny forskning. Finans.dk. https://finans.dk/erhverv/ECE14867956/daarlig-tolkning-skaber-problemer-for-retssikkerheden-advarer-ny-forskning/ 

[3] Institute for Human Rights (2023, December). 25.000 FEJL I KLAGESAGER PÅ HANDICAPOMRÅDET. Institute for Human Rights. https://menneskeret.dk/files/media/document/25.000%20fejl%20i%20klagesager%20p%C3%A5%20handicapomr%C3%A5det.%20Analyse%2C%20december%202023.pdf 

[5] Ritzau (2023, April 21). Regeringen vil vente med udvalg til at lempe offentlighedsloven. Politiken. https://politiken.dk/danmark/politik/art9316506/Regeringen-vil-vente-med-udvalg-til-at-lempe-offentlighedsloven

[6] European Commission (2023). 2023 Rule of Law Report Country Chapter on the rule of law situation in Denmark. S. 2. https://commission.europa.eu/document/download/b21dc0af-76ed-409b-8f47-30e9d912beec_en?filename=14_1_52571_coun_chap_denmark_en.pdf

[7] Beaula (2021, June 10). Korte høringsfrister truer retssikkerheden. K-News. https://www.k-news.dk/artikler/korte-hoeringsfrister-truer-retssikkerheden 

[8] Jarlbæk (2022, February 22). Morten Jarlbæk: Er du på vej på ferie, så tikker der nok en ny høring ind. Altinget. https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/morten-jarlbaek-er-du-paa-vej-paa-ferie-saa-tikker-der-nok-en-ny-hoering-ind

[9] Skipper (2023, March 29). Pernille Skipper om sin tid i Indfødsretsudvalget: "Jeg vidste, at de ville afvise muslimen". Altinget.dk. https://www.altinget.dk/etik/artikel/pernille-skipper-om-sin-tid-i-indfoedsretsudvalget-jeg-vidste-at-de-ville-afvise-muslimen

 

コメント


bottom of page