top of page

Reportage af åbent møde: Sammen for rettigheder - hvilke forandringer kan vi skabe i fællesskab?

Af Amanda Vijayakumar, Nyt Europa


Nyt Europa og Globalt Fokus samarbejder gennem Fundamental Rights Initiative (FRi) og inviterede d. 8/1 alle interesserede civilsamfundsaktører til et åbent møde. Sammen blev der drøftet og identificeret centrale emner og dagsordener inden for rettighedsområdet i Danmark. Målet var også at udforske mulighederne for udvidet samarbejde på tværs af civilsamfundsaktører og fælles politisk interessevaretagelse.


Formålet med mødet var at deltagerne i fællesskab at besvare spørgsmål som;

Hvilke forandringer vil vi gerne skabe over de kommende to år? Hvilke sager skal vi kæmpe for at få på dagsordenen i fællesskab? Hvilke aktiviteter skal vi lave sammen for at få sagerne på dagsordenen? Hvem vil vi gerne nå med vores budskaber?

EN VELLYKKET CASE: TRYGHEDSPAKKEN

Mødet indledtes med en kort præsentation af deltagerne og dagens formål. Efterfølgende fulgte et inspirerende oplæg fra Lisa Blinkenberg, der er seniorpolitisk rådgiver hos Amnesty International.

Hendes oplæg gav inspiration for dagens møde om, hvordan vi på kan skabe forandringer i fællesskab. Under dette oplæg berørte hun blandt andet tryghedspakken, 'Tryghed for alle danskere[1]', som i 2020 blev introduceret med det formål at hjælpe borgere med at føle sig trygge i det offentlige rum. Pakken tillod anmeldelser af sammenkomster i det offentlige rum, der ikke havde fået godkendelse.



Lisa Blinkenberg informerede, hvordan disse bekymringer og opråb fra organisationer i Danmark, bidrog til ændringer i regeringens tilgang.

Den offentlige diskussion om problematikken omkring tryghedspakken satte fokus på behovet for et tiltag, der sikrer offentlig tryghed, samtidig med at man respekterer og beskytter borgernes grundlæggende rettigheder.

Dette eksempel understreger vigtigheden af åben dialog og samarbejde mellem organisationer for at opnå løsninger, der adresserer både sikkerhedsbekymringer og beskyttelsen af borgerrettigheder.

Samtidig viser det, hvordan offentlig debat og aktive organisationer kan spille en afgørende rolle i at forme og justere politiske tiltag for at opnå rettighedsforandringer i samfundet.


HVILKE FORANDRINGER VIL VI SKABE?

Efterfølgende blev deltagerne bedt om at skrive emner og finde overskrifter til de forskellige rettighedsforandringer som de gerne vil se i de næste to år. Disse rettighedsforandringer skal være udangspunkt for etableringen af en rækkehandlingskoalitioner i FRi, som skal fremme rettighederne for civilsamfundet i Danmark.

Ud fra deltagernes forslag til rettighedsforandringer, blev der kategoriseret temaer som kan udgøre handlingskoalitioner på tværs af civilsamfundsaktørerne:


LGBT+ Seksuel sundhed & trivsel  Ligestilling  Rettigheder for asylansøgere og personer med flugtbaggrund  Ligebehandling og oprindelige folks rettigheder  Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse  Udenrigspolitik/EU 

Efterfølgende delte deltagerne sig i grupper inden for forskellige temaer og igangsatte samtaler om, hvordan vi kan initiere forandringer i civilsamfundet. Fra FRi-sekretariatets side fulgte vi nøje med i de forskellige grupper og lyttede opmærksomt til deres perspektiver og ideer.



CASE: LIGEBEHANDLING

Inden for temaet 'Ligebehandling' blev der rejst samtaler om inuit-rettigheder og den manglende ligebehandling, de oplever. Samtidig blev der diskuteret, hvordan civilsamfundsaktører kan støtte op om forandringer uden at tage styringen. Det blev også påpeget, at det kan være svært at have politisk indflydelse, især hvis ens deltagelse ikke er efterspurgt eller anerkendt. Dette understregede vigtigheden af at engagere sig på en måde, der respekterer og støtter de berørte samfund, i stedet for at tage ledelsen uden deres inddragelse. Derfor blev samarbejde mellem større organisationer for at udføre analyser, styrkelse af inuit-diasporaen i Danmark og aktiv fremhævelse af dette fællesskab introduceret inden for rammerne af temaet 'Ligebehandling'.


NÆSTE SKRIDT

Vi ser en oplagt mulighed for at skabe handlingskoalitioner og mobilisere det danske civilsamfund om fælles mål. Disse formål kan bygge på eksisterende samarbejde eller danne grundlag for nye partnerskaber. De planlagte møder vil guide aktører i at danne alliancer og udforske samarbejdspotentialet inden for rettighedsområdet i Danmark.




Møderne vil fungere som fora for åben dialog, lette ressourcekobling og fremme forståelse af udfordringer. Dette initiativ styrker samarbejdet mellem civilsamfundsaktører og bidrager til en mere effektiv respons på rettighedsspørgsmål i Danmark. Målet er at inspirere mobilisering og bemyndigelse af aktører i civilsamfundet for at bidrage til et mere retfærdigt og inkluderende samfund.


Du kan læse mere om FRi her og melde dig til kommende arrangementer: Fundamental Rights Initiative (nyteuropa.dk)


bottom of page