Når vi sammenligner os med andre lande, ligger Danmark typisk i den gode ende af skalaen, når det kommer til demokrati og grundlæggende rettigheder. Så hvorfor egentligt arbejde med rettigheder i en dansk kontekst?
Selvom Danmark overordnet klarer sig godt på forsvaret for grundlæggende rettigheder, har vi fortsat alvorlige problemer med i praksis at sikre grundlæggende rettigheder hos en række grupper. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres årsrapport fra 2022 en række negative udviklinger.
F.eks. oplever 45 procent af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse diskrimination. Det betyder samtidig, at der er ikke sket forbedringer i den oplevede forskelsbehandling de seneste 10 år. Og da FN’s specialrapportør for oprindelige folk, Francisco Cali-Tzay, i februar 2023 besøgte Danmark, kritiserede han Danmark for diskrimination af grønlændere i Danmark. Desuden bliver LGBT+-personer i Danmark stadig udsat for diskrimination, hadefulde ytringer og hadforbrydelser. Op mod hver tredje homoseksuelle eller biseksuelle person giver i en undersøgelse fra 2020 udtryk for, at de har oplevet diskrimination på baggrund af deres seksualitet det seneste år. 56 procent af transkønnede har oplevet diskrimination på grund af deres kønsidentitet.
Disse tre eksempler tydeliggør, at der fortsat er nok at tage fat på, når det kommer til at sikre alle befolkningsgruppers grundlæggende rettigheder i Danmark. Derfor vil Globalt Fokus og Nyt Europa med Fundamental Rights Initiative sætte fornyet fokus på dagsordenen gennem både fælles fortalervirksomhed, handlingskoalitioner på tværs af civilsamfundet, støtte til tredjeparter og monitorering af udviklingen på dagsorden.