Det er godt for os alle i Europa, og også godt for EU’s folkelige omdømme, at EU’s finansministre endelig er blevet enige om en stor plan med støtte- og låneordninger til landene, virksomheder og arbejdspladser for at afbøde den økonomiske krise efter Corona.
Og endnu bedre er det, at de fælles initiativer ikke slutter med det, men at der også varsles om oprettelsen af en stor genopretningsfond, som skal sætte gang i genopretningen af europæisk økonomi de kommende måneder. Det er på dagsordenen på mødet med EU’s stats- og regeringschefer i dag den 23. april, og vil også være afgørende for, om vores danske genopretning lykkes. Derfor har vi brug for politisk vilje og en klar dansk linje om at arbejde for en solidarisk, social og mørkegrøn genopretningsplan, der forener kræfterne i hele Europa og reparerer det anspændte forhold mellem nord og syd.
Låne og støtte ordningerne har finansministrene beskrevet med mere konkrete formål og med forholdsvis store – om end langt fra tilstrækkelige midler. Genopretningsfonden er derimod mere upræcist beskrevet, og der er lagt op til, at stats- og regeringscheferne skal afklare både formål samt finde de finansielle midler den 23. april. En afklaring som hurtigt bør finde frem til meget store fælles midler.
Sydeuropa ønsker en finansiering, hvor alle medlemslandene hæfter solidarisk – de såkaldte Eurobonds – hvilket specielt Holland, men i realiteten mange af de mere velhavende lande i nord har markeret voldsom modstand mod. I Nyt Europa anser vi det for en selvfølgelighed, at vi seriøst skal vise solidaritet med Italien og Spanien gennem Eurobonds eller anden fælles finansiering af betydelig økonomisk omfang. Danmarks hårdnakkede modstand mod at tillade en stigning i budgetaftalen for de næste 7 år, holder jo heller ikke, hvis der skal vises solidaritet. – Og hvis ikke nu, hvornår så?
Vi skal holde fast i kravene om markant grøn omstilling, om jobskabelse og mere social lighed.
Hvis vi skal slække på de økonomiske dogmer, skal vi derimod holde fast i kravene om markant grøn omstilling, om jobskabelse og mere social lighed. Det skal vi for på længere sigt, at opnå en bæredygtig økonomi hele vejen rundt, bl.a. gennem sunde strukturreformer.
En solidariske finansiering skal kombineres med mange flere EU-initiativer på kort og lang sigt for at skabe en socialt ansvarlig grøn omstilling. Og her er vi ret heldige, for EU – Kommissionen er allerede godt i gang med at udarbejde de 54 forslag til New Green Deal, der alle kommer i 2020 og 2021.De handler om øget klimaindsats, markant satsning på cirkulær økonomi, kraftig indsats mod forurening bredt og styrkelse af biodiversiteten,
Den chance skal udnyttes fuldt ud, så EU allerede i genopretningsprocessen stiller meget stærkere krav til sikring af grønne indkøb. At energiunionen for alvor styrkes med en markant forstærket indsats for udbygning af produktion og distribution af grøn energi med turbo på fælles net på tværs af lande og delstatsgrænser og massiv elektrificering af energi og transport.Kort sagt handler det om at gøre det indre marked grønt, og samtidig tage endnu en forhandlingsrunde om den fælles landbrugspolitik for de næste 7 år for at sikre mere biodiversitet og natur.
Beskæftigelsen skal sikres med klimatiltag
Det skal selvfølgelig være sådan at man i første omgang vælger de klimatiltag, med mest beskæftigelse i, for på kortere sigt at mildne følgerne af coronakrisen.
I modsætning til tiden efter finanskrisen har EU i den sociale søjle mål til, med den fornødne politiske vilje, at genoprette økonomien med mere social lighed til følge. Og mere social lighed er en forudsætning for den folkelige støtte til genopretningen og klimaindsatsen.
I den danske debat om at nå 70% CO2 reduktion inden 2030, oplever vi, at virksomheder og lønmodtagere er betænkelige ved, at en ensidig høj dansk CO2 afgift kan svække deres konkurrence evne. Det leverer klimarådet forskellige danske løsningmodeller til, men konkurrence problemet løses bedst ved en høj europæisk minimumsafgift på CO2.
En fælles europæisk høj minimumsafgift på CO2 kan blive et stærkt nyt middel til at drive grøn innovation og samtidig styrke beskæftigelsen i den grønne økonomi. Et sådant dansk initiativ vil for alvor leve op til S, RV, S og EL’s forståelsespapirs flotte formulering om, at Danmark skal “påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling”.
Meget tyder på, at drøftelserne den 23. april vil lægge sporet for, hvilken retning genopretningen af Europas økonomi kommer til at tage. Derfor skal vi insistere på, at genopretningsplanerne bliver grønne, sociale og solidariske. Det er vejen til et bæredygtigt og inkluderende Europa.