Skrevet af Julie Rosenkilde, sekretariatsleder i Nyt Europa
I disser timer og dage, sidder nationale regeringers embedsmænd og udarbejder nationale genopretningsplaner til EU. EU’s medlemslande kan nemlig få økonomisk støtte til deres genopretning af EU’s genopretningsfacilitet.
Medlemsstaterne vedtog før jul EU’s genopretningsfacilitet, der med et beløb på 750 mia. euro er den største stimuluspakke nogensinde i Europa. Den skal bidrage til, at EU-landene kommer på fode igen efter Covid-19 pandemien.
Alle lande har siden efteråret 2020 skrevet på deres planer i dialog med EU-kommissionen og de færdige genopretningsplaner skal afleveres den 30. april. Flere krav blev stillet til landenes genopretningsplaner, herunder at 20 % af midlerne skal gå til den digitale omstilling, at minimum 37% skal gå til den grønne omstilling og andre reformkrav.
Et andet centralt krav fra EU-kommissionens side, er at de nationale genopretningsplaner skal udarbejdes i dialog med interessenter fra civilsamfundet, erhvervslivet og fagbevægelsen. Det er her det går galt for Danmark.
De fleste EU lande inddrager civilsamfundet – om end mangelfuldt
Det europæiske sociale og økonomiske udvalg (eller ØSU i daglig tale), har netop vedtaget en resolution omkring den nationale involvering af civilsamfundet i udarbejdelsen af genopretningsplanerne, der er baseret på en undersøgelse blandt de 27 medlemsstater. Generelt konkluderer resolutionen, at der har været fremdrift i deltagelse i udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner, i forhold til den normale årlige europæiske semesterproces. Dog vurderes det, at niveauet af deltagelse er utilstrækkeligt og uden reel indflydelse.
I de fleste EU-lande har der været en form for officiel konsultationsmekanisme, som de nationale regeringer har nedsat. I nogle medlemsstater er der allerede blevet gennemført høringer af civilsamfundet, mens de i andre stadig er i gang eller er planlagt til et senere tidspunkt. De mekanismer, der anvendes, er forskellige. Det kan være indsendelse af skriftlige forslag, møder på højt niveau med de ansvarlige ministre, evaluering af besvarede spørgeskemaer derom og rundbordsdrøftelser mellem regeringsrepræsentanter og organiserede civilsamfundsorganisationer. Nogle medlemsstater har også anvendt og bygget videre på de etablerede mekanismer for høring under den almindelige europæiske semesterprocedure.
I Danmark har involveringen dog glimret ved sit fravær og selv store aktører, der normalt oplever at blive inddraget i lignende processer, har måtte spejde uforløst efter en invitation til et stakeholdermøde eller anden form for dialog om genopretningsplanen.
Danmark skraber bunden
Resolutionen gør det klart, at Danmark placeres i en absolut bundplacering, når det kommer til inddragelse af civilsamfundet.
Medlemslandene inddeles i tre grupper:
· Medlemsstater, hvor der, i hvert fald indtil videre, i realiteten ikke har været nogen inddragelse:
o Danmark, Slovakiet.
· Medlemsstater, hvor der har været en vis formel eller uformel inddragelse, men ingen påvist mulighed for at udøve indflydelse
o Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Estland, Frankrig, Kroatien, Ungarn, Irland, Litauen, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Slovenien.
· Og endelig de medlemsstater, hvor inddragelsen har været mere struktureret, hvilket i nogle tilfælde har påvirket visse elementer i planerne
o Bulgarien, Cypern, Finland, Italien, Malta
Det er altså KUN Danmark og Slovakiet, der ikke har haft nogen form for inddragelse i processen. Det er simpelthen ikke godt nok!
Læs selv hele resolutionen her: Involvement of Organised Civil Society in the National Recovery and Resilience Plans – What works and what does not? | European Economic and Social Committee (europa.eu)
Billedet er fra: Co-operators: Photographer: Etienne Ansotte European Union, 2021 Source: EC - Audiovisual Service