top of page

Vi skal have en Grøn Genstart – Udspil fra 17 NGO’er



Genåbningen af Danmark tager for alvor fart. Snart skal Folketingets partier lægge en plan for, hvordan vi bedst får sparket dansk økonomi i gang igen og afbødet de økonomiske konsekvenser af coronakrisen mest muligt. Samtidig skal de sikre, at Danmark overholder sit historiske klimamål.


Derfor skal en genopretningspakke i videst muligt omfang bestå af tiltag, der reducerer klimabe- lastningen. I modsætning til finanskrisen i 2008-09 er det denne gang ikke kun bankerne, vi skal bruge de politiske kræfter på at redde. Det er planeten, der er ’too big to fail’.


Nyt Europa er derfor gået sammen med 17 andre ngo’er og i fællesskab har vi udviklet 30 konkrete forslag til, hvordan den økonomiske genstart af Danmark kan blive både grøn og retfærdig.


Alle forslag i udspillet bringer både den danske økonomi og den grønne omstilling op i gear, og der er noget at tage fat på overalt i samfundet; blandt andet inden for energi, boliger, transport, spildevand, fødevarer, naturområder, landbrug, fiskeri, ferievaner, jordforurening, reparationer og offentligt og privat forbrug.


Udspillet kommer også med forslag til, hvor politikerne kan finde penge til de mange grønne, offentlige investeringer. I fællesskab foreslår vi blandt andet grønne statsobligationer og en klimakriseskat.


Historisk har man efter verdenskrigene og økonomiske kriser styrket skatteinddrivelse for at finansiere kriserne. Det samme kan vi gøre nu for at finansiere klimaindsatserne. Som en del af finansieringen af en grøn og retfærdig genstart bør der tænkes i omlægning af de grønne afgifter, så forurenerne i langt højere grad bidrager.


Organisationerne bag udspillet er: 350 Klimabevægelsen, CARE, Sex og Samfund, Dansk Vegetarisk Forening, Amnesty International, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Global Aktion, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøorgani- sationen VedvarendeEnergi, Nyt Europa, Our Fish, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, IWGIA, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk International Bosættelsesservice (DIB),


bottom of page