top of page

Vil du være aktiv i EP-valgkamp med Verdensmål

Første møde for dem der vil være med i EP-valgkamp med Verdensmåls gruppen allerede den 3. januar fra klokken 18:00-20:00. Hvis du ikke var der til frivilligaftenen, kan du stadig være med. Du skal bare skrive en mail til jacob@nyteuropa.dk.


Hvorfor vi gerne vil lave en valgkamp med SDG’erne i centrum.

Det vil vi fordi, det stadig er muligt, med et andet Europa!

Ved at identificere de udfordringer Europa rummer i dag, bør vi borgere ikke begrænse os til en debat om, hvor lidt og hvor meget Europa vi i fremtiden ønsker, men nærmere fokusere på de nødvendigheder, der er for fremtiden og vores rettigheder. Spørgsmålet er i stedet for; hvilket Europa vil vi gerne have? Og det håber vi at du vil være en del af.


Det er blandt andet derfor civilsamfundsorganisationer fra hele Europa er gået sammen for at bringe de forskellige samfund sammen og diskutere ’Europe We Want – det Europa vi ønsker’, og yderligere få det bragt på dagsordenen til næste Europa Parlamentsvalg. Vi mener, og tror på dette projekt for Europa, som bygger på etiske værdier og bæredygtig udvikling, herunder demokrati og gennemsigtighed, social og samfundsmæssig retfærdighed, menneskerettigheder, retssikkerhed, ligestilling, solidaritet og ej at forglemme et større fokus på klima. Med SDG’erne som guidelines, vil vi derfor gerne opfordre danskerne til at stemme den 26. maj 2019.


Vi vil sammen mødes regelmæssigt, for at udvikle en kampagne der kan sætte SDG’erne på dagsorden under EP-valgkampen. Finde innovative debatformer, bruge medier, små videoer og klassiske kampagneformer til at føre SDG’erne helt ind i debatten og med ind i stemmeboksen. Det er nemlig essentielt at der rykkes på dagsordenen netop op til dette EP-valg, da EU snart skal vedtage sit næste syvårige budget. Et budget der får stor betydning for at vi kan leve op til SDG dagsordenen i 2030.


De 17 SDG’er er forsøgt samlet i 12 ”mål” en for hver stjerne i EU’s flag:

  1. Styrk civilsamfundet på tværs af borger og grænser

  2. Styrk menneskerettigheder og ligestilling

  3. Et stærkt socialt Europa

  4. En ambitiøs klimaindsats

  5. Forbedret kontrol og behandling af naturressourcer

  6. Bæredygtige og sunde fødevaresystemer

  7. Ansvarligt skattesystem

  8. Fokus på fair Trade

  9. EU’s rolle i Verden

  10. En human håndtering af migrationssituation

  11. En nødvendig og ansvarlig forskning

  12. Et bæredygtigt EU-budget

Vi glæder os til at se jer til det første møde i kampagnegruppen den 3. januar klokken 18. på Svanevej 22 hvor vi taler lidt mere i dybden og snakker arbejdsopgaver og muligheder 😊 // Julie og Jacob

bottom of page