KOMMENTAR: Danmark har længe forsømt naturen i havet, der som resultat minder om en losseplads. Men det har vi muligheden for at rette op på med den kommende havplan, skriver Steen Gade i dagens Altinget. Se indlægget i sin oprindelige form via linket: https://www.altinget.dk/eu/artikel/steen-gade-danmarks-foerste-havplan-er-paa-vej
Danmarks første havplan er på vej. Den er hårdt påkrævet, fordi der er så mange - oftest økonomiske - interesser, der næsten altid kommer først. Sandsugning, hvor det er billigst, fiskeri med trawl, der ødelægger bundvegetationen - selv i Natura 2000 områder -, store kvælstofudledninger, der år efter år fører til iltsvind og bundvendinger, gift- og affaldsdepoter langs kysten, olieplatforme og vindmøller - og plastik oveni.
Havet er stadig noget af en losseplads. Hvad vi ikke ser, har vi åbenbart ikke ondt af. Desværre. - Men det skal være slut nu, hvor kravet i EU - direktivet er reel arealplanlægning på havet med klar besked om, hvor alle de konkurrerende aktiviteter må foregå, og på hvilke betingelser. De afgørende betingelser i direktivet handler om at skabe reel bæredygtighed byggende på at bevare og udvikle sunde økosystemer.
Havplanen skal træde i kraft fra marts 2021 og nå sine mål om bæredygtighed og god økologisk tilstand inden 2027. Så de har travlt i Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Det er nemlig dem, der skal lave planen. - Den tidligere regering flyttede - i den sidste store svækkelse af miljøministeriet og uden stor opmærksomhed - al planlægning til et ministerium, der ikke er sat i verden for at beskytte natur, biodiversitet og miljø. Nogle vil hævde tvært imod. Så der er god grund til "at rebe sejlene" inden forslaget sendes i høring.
Imens vil det være klogt at kigge til Sverige, der i årevis har presset på - alt for ofte med Danmark på bremsepedalen - for bedre beskyttelse af havet - i HELCOM og i EU. For i svensk havplanlægning har man taget bæredygtighed alvorligt.
Det betyder, at de arbejder med begrebet grøn infrastruktur. Deres pendant til Miljøstyrelsen - Naturvårdsverket - forklarer det således: " I en velfungerende grøn infrastruktur har arter muligheder for at spredes og at anvende landskabets miljøer uhindret, på land og i vand. Grøn infrastruktur bidrager til at forstærke og bevare økosystemer og fremmer biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester".
De har udpeget særlige arealer som de kalder klimarefugier, fordi de har inddraget klimaændringerne i planerne. De arbejder med at skabe sammenhængende netværk af beskyttede områder, arbejder med objektive miljøkvalitetsnormer for god økologisk status, og de analyserer ikke kun på baggrund af arter, men inddrager de kumulative effekter - det vil sige,, at alle påvirkninger skal tænkes med når man vurderer belastning af miljøet. Altså en ganske holistisk tænkning, der er helt nødvendig for at leve op til EU- direktivets økosystembaserede formuleringer.
Populært sagt bør vi nu lægge lag på lag af de mange beskyttelseshensyn over hinanden på kortet over vore havområder. På den måde vil vi starte diskussionen rigtigt - nemlig med grønne infrastrukturer og netværk, der støtter og øger biodiversitet og miljø samt inddrager klimaændringerne. Først når det er på plads skal de mange andre aktiviteter placeres. Fiskeri afhængigt af redskaber, sandsugning, klapning, reservationer til erhvervsformål mm Altså reel bæredygtighed, der bygger på økosystem- tænkning.
Og det er noget helt andet end de formuleringer Søfartsstyrelsen anvender på sin hjemmeside. Her skriver de, " at planen skal udgøre grundlaget for koordinering af anvendelsen, der kan understøtte betingelserne for bæredygtig beskyttelse og udnyttelse af havarealerne og vækst i Det Blå Danmark".
Det lyder bestemt ikke som EU-direktivet og slet ikke som svenskerne, med hvem vi deler hav. Derfor håber jeg, at hele det grønne miljø i Danmark vil engagere sig kraftigt i høringsfasen. Det er i det næste halve år Danmark får muligheden for at rette op på mange års forsømmelser - og havet en chance.