Standing up for Democracy&Rights - International formandskabskonference nærmer sig
- Nyt Europa
- 10. okt.
- 1 min læsning

I forbindelse med det danske EU-formandskab samler Nyt Europa, Globalt Fokus og vores europæiske partnerorganisationer 200 af de største danske og internationale demokratiaktører i København til konferencen Standing Up for Democracy & Rights.
I en tid hvor militær oprustning tager fokus, universelle demokratiske rettigheder er til debat, og transnationale samarbejder er under pres, vil vi på denne konference ikke blot diagnosticere årsagerne til de demokratiske tilbageskridt, vi oplever, men finde løsninger. Vi skal genbekræfte og styrke de retsstatsprincipper, vi deler på tværs af lande, institutioner og fagligheder.
Gennem plenarsessioner, oplæg fra eksperter, samarbejde med beslutningstagere og workshops engageres deltagere og oplægsholdere i at undersøge, hvordan vi forstærker og bevarer vedtagne demokratiske principper, og finde værktøjer til at forny og udvikle et fælles europæisk demokratisk fundament.
Konferencen er funderet på den overbevisning, at respekten for grundlæggende rettigheder ikke bør spille andenviolin på bekostning af militær oprustning; sikkerhed er også retssikkerhed. Det er målet, at deltagerne ved at udveksle idéer, erfaringer og synspunkter forlader konferencen med konkrete og nye planer for at mobilisere civilsamfundet, borgere og beslutningstagere i arbejdet med at fremtidssikre demokratiet.
Konferencen finder sted på Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, i København 6.-7. november.
Den er som udgangspunkt invite only, men hvis du og din organisation gerne vil have muligheden for at deltage, kan du komme på venteliste ved at skrive en mail til nyteuropa@nyteuropa.dk.




Kommentarer