top of page

Nyt Europa og Climate Planet fejrede Verden

På toårs dagen for de 17 Verdensmål, blev næsten 100 af de 169 delverdensmål lanceret og i den forbindelse afholdte Nyt Europa fødselsdagsfest for Verdensmålene i Climate Planet på Københavns Rådhusplads.


Vi, i Nyt Europa, glæder os til at arbejde videre med Verdensmålene frem til 2030, da det var og er et banebrydende og ambitiøst initiativ, der formelt sætter målsætninger for mennesker, virksomheder, regeringer og politikere overalt på jorden. Til fødselsdagsfesten kunne man blandt andet høre Morgens Lykketoft fortælle om processen for tilblivelsen af Verdensmålene, men også fortælle om hvordan det går med at implementerer målene ind i national og lokal lovgivning. Vi vil ikke lyve, der er et godt stykke vej i nu, men vi er optimistiske efter en aften, hvor en broget skare af aktører, herunder Novozymes, WWF, Nyt Europa, Spejderne, FN-Forbundet, 92-gruppen og Verdens Bedste Nyheder, UNDP, EU kommissionen og Globalt Fokus fortalte om hvordan vi kan nå målene i 2030. Deltagerne fik også set Jesper Theilgaards klima film, der stærkt kan anbefales at se, den sætter virkelig arbejdet med verdensmålene i perspektiv. Filmen kan ses den næste måned hos Climate Planet.


Deltagerne i arrangementet havde også mulighed for at få taget et billede med deres ynglings Verdensmål, det var der mange der benyttede sig af, som i kan se neden for.

Så her fra skal der lyde en stor tak til vores partner og deltagere i gårsdagens arrangement. Vi håber at i lige som os, er klar til at kæmpe for at opnå Verdensmålene i 2030.

Delverdensmålene kan ses på dette link: https://www.targets4action.org/

Comments


bottom of page