Af: Rukiatu Sheriff
I årevis har den danske ghettolov mødt kritik for at diskriminere på baggrund af etnicitet. I sådan en grad at loven har bevæget sig hele vejen op til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Og nu har EU-domstolens generaladvokat konkluderet, at loven direkte forskelsbehandler på baggrund af etnicitet. Den potentielt afgørende konklusion er med i generaladvokatens forslag til domstolens endelige afgørelse.
Det betyder altså at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan ende med at underkende – og ugyldiggøre - ghettoloven. Afgørelsen er endnu ikke endeligt truffet, men i langt de fleste tilfælde følger domstolen generaladvokatens indstilling.
Dette er ikke bare en teknisk juridisk afgørelse. Det er en anerkendelse af noget, som mange beboere og aktivister har råbt op om i årevis: Ghettoloven er ikke integration, den er statslig segregering.
Det er også endnu et bevis på hvordan EU er et vigtigt redskab i kampen for rettigheder og vores fælles demokrati.
Ghettoloven - et brud på fundamentale rettigheder?
Siden 2018 har staten stemplet boligområder med en høj andel af mennesker med "ikke-vestlig" baggrund som "parallelsamfund" og indført hårdere regler for dem. Familier er blevet tvunget fra deres hjem, der er indført særlige krav til børneopdragelse og strafskærpelser, som ikke gælder andre steder i landet.
Civilsamfundsorganisationer, borgersamlinger og flere jurister har i årevis kaldt ghettoloven uretfærdig og diskrimination forklædt som integration. Det har den første store EU-instans på mange måder nu bekræftet.
EU som værn mod diskrimination og et redskab for forandring
Denne sag viser, hvorfor EU er vigtigt. Når nationale regeringer laver love, der diskriminerer og marginaliserer egne befolkningsgrupper, har vi en overstatslig retslig instans, der kan beskytte individets grundlæggende rettigheder. EU er ikke perfekt, men det giver NGOer, borgere og civilsamfundet som hele en mulighed for at holde vores egne regeringer ansvarlige. Det er afgørende i en tid, hvor vi mange steder ser, hvordan rettigheder kan udhules i demokratiets navn.
Comments