Danmark slipper ikke for kritik i EU’s nye retsstatsrapport
- for 8 minutter siden
- 3 min læsning
Europa-Kommissionen kritiserer Danmark for blandt andet manglende regler om lobbyisme og opfordrer endnu en gang til en reform af offentlighedsloven, der skal styrke borgernes adgang til aktindsigt.
Europa Kommission har netop for syvende gang udgivet deres årlige Rule of Law Report, som tager temperaturen på demokratiet og retsstatsprincipperne i EU’s medlemslande.
Her går Danmark heller ikke udenom kritik fra Kommission på en række punkter. Selvom Danmark har stærke institutioner og placerer sig højt i internationale indeks, når det gælder demokrati, rettigheder og ligestilling, så kommer Europa Kommissionen med en række anbefalinger til Danmark.
OM RULE OF LAW-RAPPORTEN
Rule of Law-rapporten bliver udgivet hvert år af Europa Kommission med bidrag fra alle medlemslande. Rapporten er designet til at beskytte retsstatsprincipperne, herunder uafhængige domstole, magtens tredeling, bekæmpelse af korruption samt beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder. Formålet er at sikre, at alle EU-lande lever op til disse fælles standarder. Rapporten er dog kun en overvågnings- og opfølgningsmekanisme, og det er derfor ikke muligt at give sanktioner på baggrund af rapporten.
Trods Danmarks lange tradition som et stærkt demokrati, er der nemlig en række punkter, hvor Danmark får kritik. Det gælder blandt andet manglende regler om lobbyisme og gennemsigtighed samt en offentlighedslov, der stadig begrænser borgernes mulighed for at få aktindsigt i myndighedernes arbejde.
Her anbefaler Europa Kommissionen, at Danmark blandt andet bør indføre regler for de såkaldte svingdøre mellem politik og erhvervsliv. I dag findes der fortsat ingen generelle karensregler for ministre, der forlader regeringen og kort tid efter tager job i virksomheder eller organisationer med interesser inden for deres tidligere ansvarsområde.
En anden anbefaling er en reform af offentlighedsloven. Europa-Kommissionen opfordrer til at styrke adgangen til aktindsigt, så borgere, journalister og forskere får bedre mulighed for at få indsigt i myndighedernes arbejde og dermed kan bidrage til gennemsigtighed og demokratisk kontrol.
Siden 2022 er de samme anbefalinger blevet givet til Danmark, uden at der er sket væsentlige politiske fremskridt.
Demokratiske institutioner under pres
Europa-Kommissionen peger desuden på en bredere udvikling i flere europæiske lande, hvor retsstatsprincipperne og de demokratiske institutioner er under pres. Især lande som Ungarn og Polen har i de senere år vist en bekymrende udvikling, hvor uafhængige institutioner, domstole og medier gradvist er blevet svækket gennem politiske reformer.
Danmark befinder sig ikke i samme situation som de lande, hvor retsstatsprincipperne bevidst og systematisk undermineres. Danske institutioner er fortsat stærke, og Danmark placerer sig højt i internationale vurderinger af demokrati og retsstat.
Men netop derfor bør udviklingen tages alvorligt. De gentagne anbefalinger fra EU’s Rule of Law Report viser, at også stærke demokratier kan have områder, hvor de demokratiske værn gradvist svækkes. Siden 2022 er flere af Europa-Kommissionens anbefalinger til Danmark forblevet uændrede, mens fremskridtene i implementeringen har været begrænsede.
Et vigtigt dokumentationsværktøj, men uden gennemslagskraft
Rapporten fra Europa-Kommission kommer ikke med sanktioner til medlemslandene, og rapporten bruges derfor kun til monitorering. En undersøgelse viser, at 93 procent af Kommissionens anbefalinger i 2025 var gentaget fra tidligere år, hvilket er et tegn på, at Rule of Law-processen ikke skaber den forandring, som den har til hensigt at gøre.
Det har også fået Europa-Parlamentet til at handle, og i april i år stemte parlamentet for, at rapporten ikke længere kun skal være et overvågningsredskab uden konsekvenser i den virkelige verden.
Det er derfor nu op til Kommission at reagere på dette, så rapporten ikke blot bliver et sæt anbefalinger uden opfølgning. For på trods af rapportens mindre indgribende tilgang til overvågningen af demokratiet i medlemslandene, fungerer den som et vigtigt dokumentationsværktøj. Den er blevet et værdifuldt redskab for organisationer og politiske aktører til at dokumentere brud på retsstatsprincipperne og vise, når der er skred i den politiske udvikling.