Glædelig Grundlovsdag
- 5. jun.
- 2 min læsning
Grundloven, menneskerettighederne og det europæiske fællesskab beskytter vores fælles rettigheder. Det må ikke blive taget for givet.

Grundlovsdag handler om mere end historie. Den handler om de friheder og rettigheder, der gør demokratiet levende. I den danske grundlov er ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden sikret som grundlæggende rettigheder. Retten til at sige sin mening. Retten til at mødes. Retten til at organisere sig. Det er ikke blot juridiske bestemmelser, det er selve fundamentet for et frit og demokratisk samfund.
Men demokratiet hviler ikke alene på Grundloven.
Siden Anden Verdenskrig har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention været en hjørnesten i beskyttelsen af frihedsrettigheder i Europa. Og med EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder har europæiske borgere fået et fælles katalog af rettigheder, som beskytter alt fra ytringsfrihed og foreningsfrihed til ligebehandling, retssikkerhed og privatliv.
Disse dokumenter er ikke fremmede begrænsninger på det danske demokrati. De er en del af det demokratiske værn, som Danmark selv har været med til at skabe og forpligte sig på. De afspejler en erkendelse, som Europas historie har lært os: Demokrati, frihed og rettigheder kan ikke tages for givet, og ingen nation er immun over for demokratisk tilbagegang.
Danmarks demokrati, retsstat og frihedsrettigheder styrkes af, at de er forankret i et bredere europæisk og internationalt fællesskab af regler, institutioner og værdier. Når vi forsvarer menneskerettighederne, retsstaten og de grundlæggende friheder i Europa, forsvarer vi også dem herhjemme, og virsa versa.
Danmark er fortsat et af verdens stærkeste demokratier. Men som Nyt Europas's vicedirektør Regitze H Rohlfing påpeger: "På denne Grundlovsdag er der også grund til eftertanke. Nyt Europas monitorering viser, at de demokratiske grundpiller ikke står helt så sikkert i den danske muld, som mange af os måske tror."
I vores seneste undersøgelse af civilsamfundets vilkår oplever 44 % af civilsamfundsaktørerne, at det er vanskeligt at få kontakt til politikere, mens 34 % oplever, at det er svært at deltage meningsfuldt i høringsprocesser. Samtidig angiver 25 %, at deres funding eller aktivisme har været truet grundet deres offentlige ytringer. Vores undersøgelser peger også på udfordringer med demonstrationsfriheden, civilsamfundets råderum og en politisk debat, hvor menneskerettigheder og internationale konventioner i stigende grad fremstilles som hindringer frem for styrker for demokratiet.
Ingen af disse udviklinger betyder, at Danmark står over for et demokratisk sammenbrud. Men de minder os om noget vigtigt: "Demokrati kan ikke tages for givet," som understreget af Nyt Europa's direktør Julie Rosenkilde.
Grundloven beskytter vores rettigheder på papiret, og gennem den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder har vi også valgt at forankre vores frihedsrettigheder i et bredere europæisk fællesskab.
Men ingen af delene kan stå alene uden et aktivt civilsamfund, frie medier, uafhængige domstole og borgere, der engagerer sig i fællesskabet.
Derfor er Grundlovsdag ikke kun en fejring af det, vi har. Det er også en påmindelse om det ansvar, vi deler for at beskytte og styrke de friheder og rettigheder, som vores demokrati hviler på.
God Grundlovsdag fra alle i Nyt Europa.




Kommentarer