Sådan fordeles EU's penge de næste 10 år - (næsten) kort fortalt

nyteuropa2
29. jul.
8 min læsning

Europa-Kommissionen offentliggjorde i forrige uge det første forslag til det nye EU-budget. Forstå her hvorfor det er vigtigt og find ud af hvad det indeholder:

I forrige uge præsenterede Ursula von der Leyen et forslag til hvad EU's budget, som løber fra 2028 - 2023, skal indeholde. På engelsk hedder der flerårige budget the Multiannual Financial Framework. I daglig tales kaldes det 'MFF'en'.

Budgettet danner rammen for hele EU's forbrug i årene 2028 - 2032. Det er her vægtningen mellem klima og krig og forskning og forbrug bliver lagt, og det kommer til at påvirke dit liv de næste 10 år.

Budgettet er i denne omgang på 2 billioner eller 2000 milliarder euro - det er lige knap 15 billioner danske kroner eller cirka 5000 gange Danmarks BNP (i 2024). I det ligger hele EU's finansiering til ting såsom landbrug, forskning, Erasmus udvekslingsprogrammer, migration, biodiversitet, ligestillingsarbejde, boligprogrammer og meget mere.

Så ja, det er hverken små emner eller småpenge budgettet dækker over. Lær mere om det herunder:

Hvor kommer pengene fra? Og er budgettet 'historisk' stort?

70% kommer fra nationale bidrag. Det er EU-landende selv (aka. dine penge).

20/25% kommer fra 'egne ressourcer'. Det er blandt andet importtold, momsindkomster og skatter på plastikindpakning.

I flere overskrifter er budgettet blevet præsenteret som 'det største' eller 'mest ambitiøse' på grund af dets størrelse. Det nuværende EU-budget som er gældende fra 2021 og frem til 2027 er 'kun' på 1200 milliarder euro.

Men mellem refusion af Corona-gælden og justeringer for inflation, er den reelle forøgelse af budgettets størrelse i forhold til de tidligere dog mere tvivlsom. Budgettet denne gang er naturligt større, da Corona-gælden skal betales tilbage i det nye syvårige budget.

Kommissionen har som mål at medlemslandende ikke skal indbetale mere end de plejer. Det betyder så at med et større budget, for at tilbagebetale vores gæld og for at kunne påtage os fx øgede forsvarsudgifter og omlægning af energisektoren, skal EU ud og skabe nye indtægter. Ifølge forslaget kommer en del af de indtægter til at blive hentet på en afgift på elektronisk affald, en ekstra tobaksafgift, en Co2 afgift på visse importerede varer og en afgift som er målrettet de store virksomheder.

Tallene til side er både sammensætningen og opbygningen af budgettet derudover enormt interessant og siger meget om hvordan Europa forbereder sig på at imødekomme en ændret verdensorden. I det nuværende budget har man 52 'programpunkter'. I det nye budget er 52 reduceret til 16 punkter, organiseret under fire overordnede temaer eller fokusområder. Om det er godt eller skidt, kommer vi løbende ind på herunder.

Så, i hvilken retning vælger EU at styre skibet? Her er en gennemgang af budgetudkastets store vindere og tabere.

🏅 Vinder - Forsvar

Budgetforslaget afspejler klart at Europa forbereder sig på at kunne håndtere konflikter i fremtiden. Kommissionen foreslår at EU bruger mindst 313 milliarder euro på forsvar og rumfart henover den syvårige periode. Det er penge som ligger udover at EU allerede har forpligtet sig overfor NATO til at bruge mindst 5% af BNP på forsvaret.

🚫 Taber - Jordbrug

Landmændene eller jordbruget får talmæssigt 86 milliarder mindre i det nye budgetudkast end i det nuværende budget.

Derudover er landbrugspuljen (CAP eller 'common agricultural policy') nu lagt sammen med finansieringen til en lang række andre politiske initiativer i en fællespulje til 'nationale og regionale partnerskabsplaner'. Det er en tendens man ser mange steder i budgettet og kan være et fleksibilitetsværktøj som gør at EU hurtigere og nemmere kan omstille hvilke satsningsområder de prioriterer, som det politiske landskab udvikler sig.

Kommissionen afviser at have underprioriteret eller overset landmændene og siger at de 300 milliarder euro der er afsat til landbrug er beskyttede og altså ikke kan afsættes eller flyttes til andre politiske prioriteringer. Hverken parlamentets konservative gruppe eller landmændenes lobbyorganisationer er overbeviste.

🚫 Taber - Naturen og klimaet

Naturen og klimaet får samlet set, justeret for inflation, færre midler til arbejdet med at fremtidssikre kloden, i det nye budget.

Med den nye parlamentssammensætning og et politisk klima der opfordrer EU til at børste årtier gamle krigsværktøjer og -taktikker af og fokusere på materiel oprustning, er det langt fra overraskende.

Mens Kommissionen har annonceret et samlet klima- og miljømål der betyder at 35% af det samlede budget skal bruges på natur og miljø, dækker den overskrift over mange og meget forskellige politiske temaer - fra klima og biodiversitet til cirkulær økonomi og luftforurening. Flere kritikere advarer om at det nye budget risikerer at skubbe den oprindelige natur og det bæredygtige landbrug til side til fordel for sampakkede og mere diffuse grønne målsætninger og industriens interesser i fx grøn strøm.

Og så nedlægges LIFE-programmet, der er EU's eneste dedikerede fond til natur, klima og miljø. Enkelte dele af programmet lægges ind under det der hedder den Europæiske Konkurrencefond, som har en overvejende instrumentel tilgang, hvor miljø og klimahensyn og -arbejde primært indtænkes når de sammenfalder med udenrigspolitisk prioriteter og virksomheders omsætningsmål.

Læs: Et forsvar for LIFE

Europa-Parlamentet har eksplicit opfordret til ’øget direkte støtte til miljø- og biodiversitetsbeskyttelse og klimaindsats med udgangspunkt i det nuværende LIFE-program’. Kommissionens forslag går i den stik modsatte retning og fragmenterer LIFE. Det reducerer dets klarhed, tilgængelighed og juridiske tyngde.

Det underminerer LIFE-programmets dokumenterede afkast og bidrag til klima, natur og mennesker.

I stedet for at fastholde en helhedsorienteret tilgang til miljøbeskyttelse, klimaindsats og cirkulær økonomi – som LIFE har gjort i over 30 år – nævner teksten kun konkurrenceevnen i den cirkulære økonomi, afkarbonisering og den grønne omstilling. Det er et dybt bekymrende tegn på en indsnævring af fokus, netop som Kommissionens egen Miljøimplementeringsgennemgang viser, at de fleste medlemsstater ikke overholder gældende EU-miljøforpligtelser, hvilket påfører samfundet store omkostninger.

Konklusionen er klar: Der er behov for mere dedikeret finansiering – ikke mindre. At investere nu er langt billigere end at betale prisen for et økologisk sammenbrud senere. LIFE-programmet eksisterer af en grund. Det leverer målrettede, omkostningseffektive resultater for natur, klima og folkesundhed. At afskaffe det og lægge resterne ind i en bredere konkurrencefond, hvor biodiversitet og miljø fjernes, ville ødelægge et af EU’s mest effektive redskaber netop på det tidspunkt, hvor vi har mest brug for det.

Uden en selvstændig, dedikeret LIFE-fond er der en reel risiko for, at grænseoverskridende samarbejde om de bedste løsninger på de stigende risici relateret til klimaforandringer og biodiversitetskrise, samt deling af best practice på lokalt niveau, vil forsvinde. Derudover risikerer kernefinansieringen af miljø-NGO’er at forsvinde med afskaffelsen af LIFE, hvilket efterlader civilsamfundet uden de nødvendige ressourcer til at støtte implementering, håndhævelse og offentlig inddragelse.

At udvande eller opsplitte LIFE risikerer at gøre miljøfinansiering til en politisk forhandlingsbrik på nationalt plan og mellem medlemsstater i Kommissionen, med risiko for at undergrave juridiske forpligtelser, svække demokratisk kontrol og svigte borgernes forventninger om handling – ikke tilbagerulning.

Kilde: What’s Left of LIFE? Commission’s MFF Proposal Risks Quiet Rollback of EU Environmental Funding - Through Budget Lines, not Headlines (egen oversættelse)

🏅 Vinder - Forskning

I budgetudkastet fordobles pengene til EU's research- og udviklingsprogram Horizon, som ender med at råde over 175 milliarder euro. Erasmus-puljens budget bliver også 50% større og er nu på foreslåede 40 milliarder.

I det nye budgetudkast har Kommissionen annonceret et nyt 'AgoraEU' program på 8,6 milliarder, som skal understøtte det man kan kalde 'den åndelige oprustning'.

Agora er blevet oprettet ved at sammenlægge to andre puljer - CERV og Creative Europe. Agora-programmets formål er at støtte grundpillerne i et stærkt demokrati – herunder kultur, medier og civilsamfund. Programmet kommer i store træk til at være organiseret i tre søjler.

Kultur-søjlen: Bidrager til kulturskabelse på tværs af grænser, samarbejde, deltagelse og tilgængelighed. Kommer også til at støtte udbredelsen af mangfoldige kulturværker og styrke de sociale, økonomiske og internationale dimensioner af de kulturelle og kreative sektorer.

Medie-søjlen: Støtter diversiteten i og konkurrenceevnen af det audiovisuelle/videospilsektoren – især gennem europæisk indholdsproduktion og -distribution. Styrker et frit, levedygtigt og mangfoldigt EU-informationsøkosystem, støtter uafhængig journalistik og medier og forbedrer adgangen til troværdig information og bekæmper desinformation.

Søjlen for Unionen værdier:

Fremmer og beskytter grundlæggende og borgerlige rettigheder, lighed, ikke-diskrimination og styrker civilsamfundet (den tidl. (Rights, Equality, Citizens and Civil Society pulje).
Bekæmper kønsbaseret vold, vold mod børn og andre sårbare grupper (Daphne-puljen).
Styrker demokratisk deltagelse og opretholder retsstatsprincippet (Democratic Participation and Rule of Law).

NE har, sammen med mere end 330 andre civilsamfundsorganisationer, tidligere skrevet et åbent brev til både parlamentets og kommissionens ledelse med en stærk opfordring til at øge CERV-budgettet og derigennem sikre støtte til civilsamfundets deltagelse på tværs af alle EU-programmer. Der har foregået et stort relationsopbyggende arbejde og nu ser vi at pengene - også indenfor hver af søjlerne - er fordoblet i den kommende MFF.

Selvom civilsamfundet har sine bekymringer over de mange sammenlægninger af puljer, er der et monetært solidt afsæt for arbejdet med rettigheder og demokrati i det kommende budget!

🏅 Vinder - Transport

EU foreslår at fordoble deres infrastrukturbudget i det nye budget. Det bliver i så fald på 51,5 milliarder. Om de mange milliarder går til militær infrastruktur eller bedre internationale togforbindelser for EU's borgere er nu til diskussion i parlamentet.

🏅 Vinder - Ukraine

Selvom Ruslands invasion af Ukraine er alt andet end positiv, har krigen bundet Ukraine og EU meget tættere på hinanden. Ukraine prioriteres fortsat virkelig højt i forhold til budget.

Der er afsat yderligere 100 milliarder til genopbygningen af Ukraine og til at støtte at de kan blive hurtigere og nemmere EU-medlem. Ukraine har siden 2022 været kandidatland til at blive optaget i EU, men blandt andet deres statslige korruption står i vejen for at de kan opfylde kravene for medlemskab. EU har dog brugt både meget tid og mange penge på at sætte Ukraines ansøgning på fast-track.

Bekymringer og observationer:

Ved at pulje mange forskellige politiske initiativer under de samme fire overskrift, sætter man også de forskellige politikområder i konkurrence med hinanden. I stedet for at have hver sit budget ligger klima, migration, landbrug, sammenhængskræft og den sociale fund for eksempel alt sammen under "Nationale og regionale planer". Selvom de samlede puljer giver fleksibilitet i en politisk ustabil verden, bliver det også langt sværere at sikre de politiske områder som ikke løber med dagsordenen - fx klima - fast og kontinuerlig finansiering.

Miljø-ngo'er er stærkt bekymrede over at der er lagt op til at nedlægge LIFE-programmet. Det kan betyde at støtten til deres deltagelse i EU's beslutningsprocesser er væk, samt at miljøforpligtelserne nedprioriteres. Læs fx forsvaret for LIFE ovenover. I budgetpræsentation antydede Ursula von der Leyen at ngo'er som tidligere blev støttet gennem LIFE kan eller vil blive finansieret via konkurrencesøjlen, men intet her er sikkert eller afklaret endnu.

Og så er budgettet til migration og grænseforvaltning blevet tredoblet. FRONTEX, EU's grænsekontrol, kommer til at have mange flere midler. Som menneskerettighedsorganisation er vi bekymrede for om EU formår at forvalte den øgede magt til FRONTEX på så humanistisk en måde som muligt.

Men meget få ting er endnu hugget i sten. Dette budget er en udkast og der er præcedens for at Europa-Parlamentet kan bruge år på at diskutere sig frem til det endelige budget. Tyskland - og flere andre medlemslande - har blandt andet afvist den kraftige budgetforøgelse.

Kilder inkluderer: