KOMMENTAR: Regeringen har en unik mulighed for at få inddraget hele befolkningen i det, der bliver de kommende årtiers vigtigste opgave, nemlig omstillingen af vores produktion og vaner, skriver Steen Gade.
En grøn og bæredygtig fremtid. Ja, sådan lyder overskriften på første hovedafsnit i den nye regerings forståelsespapir med SF, RV og EL. Flot og rigtigt. Det er jo målet, som det har været det siden Rio -topmødet i 1992. Og netop den iagttagelse understreger, at det nu handler om mere end ord og normalt tempo. Det handler om at accelerere indsatsen – og derfor om effektive langsigtede beslutninger allerede i år og næste år.
Fokus har i meget høj grad været på målet om at nedbringe det danske CO2 -udslip med 70% i 2030 i forhold til 1990. Det er jo også flot og ambitiøst, men måske lidt typisk for vores grønne debat er den introduceret med en melodi om, at det bliver svært med de sidste procenter op til 70.
Det er helt galt at starte der, for lige nu handler det jo om noget helt andet, Nemlig at få sat de afgørende ”grønne motorer” i gang efter 4 års stilstand og forringelser. På hele den grønne dagsorden. Som det også fremgår ganske flot af forståelsespapiret. Både biodiversitets, miljø, natur og klimakriserne. Og på samme tid.
Vi ved hvilke ”motorer” det handler om. Bindende klimalov med en klimahandlingsplan. Meget kraftig dansk udenrigspolitisk grøn indsats. Især i forhold til fælles beslutninger i EU – samarbejdet. Grønne styrende mål i finansloven på baggrund af nye regnemodeller og udbygget grønt nationalregnskab. Arealplanlægning, der prioriter natur og biodiversitet. Bindende biodiversitetslov. Markant nedbringelse af forurening fra landbrug og transport. Cirkulær økonomi med meget mindre ressourceforbrug. Mindre kemikaliepres. – Alt sammen et stort arbejde, der bør inddrage alle ministerier, der alle bør levere udbyggede planer for deres indsats for en bæredygtig udvikling og alle sammen invitere befolkningen med i processen.
Og ja. Selvfølgelig bliver det svært, men også uhyre spændende og en kæmpe chance for os danskere for at blive direkte involveret i de næste 2 årtiers vigtigste opgave. Nemlig omstilling af produktionen og af vores vaner. – En kæmpechance, men kun hvis vi som samfund forstår, at alt det her kræver en hel ny type inddragelse og involvering i vores fælles fremtid.
Jeg er overbevist om, at inddragelse af hele samfundet på en ny og engagerende måde, er nøglen til, at det kan lykkes – også de 70% CO2-reduktion. Forståelsespapiret har inddragelse med til sidst i afsnittet under den ret usexede overskrift: ”Inddragelse af interessenter”. Godt det er med, men jeg tror simpelthen, at det er det vigtigste. At få os alle sammen op af lænestolene. Inddraget og taget alvorlige.
Og efter en valgkamp, hvor alle vi danskere snakkede med hinanden om klimaændringer, plastik, elbiler, bier, Cheminova, vindmøller, partikelforurening, monsterregn og hormonforstyrrende stoffer burde det være muligt igen at få en hel befolkning i tale. Det er den chance regeringen og partierne bag forståelsespapiret har fået serveret, og som de har en pligt til at levere massivt på.
Det handler om, at vi alle skal have muligheden for at blive ansvarlige. Lige fra direktørerne i detailkæderne, der jo reelt bestemmer, hvad det er vi som forbrugere kan vælge imellem, til boligforeningernes medlemmers muligheder for at øge biodiversiteten, der hvor de bor. At opmuntre til flere grønne iværksættere, og til studiekredse om hvordan byen kan ombygges, så den bliver mere og mere bæredygtig. Altså ikke blot involvere de etablerede organisationer og eksperter, som jo er risikoen, når ”systemet” skal fortolke hvad der menes med at involvere.
Vi har heldigvis erfaringer for at den slags får stor betydning. Jeg tror de fleste i dag er enige om, at den store transformation af den danske energisektor i 1970’erne væk fra 100% olieafhængighed og dermed afhængighed af Mellemøsten næppe var lykkedes, hvis det ikke havde været for en opfattende diskussion om Danmarks energifremtid, støttet af en stor oplysningsbevilling på finansloven. Og i 1990’erne var store dele af erhvervslivet langt tættere inddraget gennem erhvervspaneler i udvikling af mere bæredygtige produkter - økologisk tøjproduktion i Danmark er et sådant eksempel - og der var blandt meget andet tilskud til grønne guider og til grønne job.
Det handler i virkeligheden om folkeoplysning. Og selv om vi i Danmark i de sidste par tiår nærmest er holdt op med at tro på folkeoplysning - både i blå og rød lejr -, så tror jeg, at tiden er moden. For der findes heldigvis folk i begge lejre, der faktisk tror på ,at folkelig inddragelse - gennem tilegnelse af viden kombineret med aktiv handling - fører til forandring. Det er chancen.
Så derfor en opfordring til regeringen og partierne bag forståelsespapiret. Slip fantasien lidt løs, sæt penge af til grønne ildsjæle i hele samfundet, og inviter samtidig virksomheder, organisationer, mm til krævende grønne samtaler om hvad de selv vil gøre de næste 2-3 år. Alt sammen mens de store ”motorer” startes op i regeringskontorerne.
Debatindlægget er trykt i Altinget og kan findes via dette link: