top of page

Skyggerapport til GREVIO - hvordan kan Danmark forhindre vold mod kvinder?

Af Amanda Vijayakumar og Xenia Due, Nyt Europa


I starten af november udkom skyggerapporten ’Danish Shadow Report to GERVIO’, som er udarbejdet af Det Nationale Voldsobservatorium, koordineret af Kvinderådet. Rapporten blev givet til GREVIO – Istanbul Convention (Group of Experts on Action against Violence against Women and Domestic Violence), som kommer med anbefalinger til Danmark og hvordan vi kan løse problemer relateret til vold mod kvinder og børn i hjemmet, samt seksuel vold.

Rapporten er bygget op af Europarådets, Istanbul Konventionen, om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Traktaten blev præsenteret i 2011 til underskrifter og blev håndhævet fra 2014. Det er den mest vidtgående internationale traktat om overtrædelse af menneskerettighederne, hvor 45 lande har underskrevet.

Rapporten fokuserer på to dele af traktaten, Part I: Changes in comprehensive and coordinated policies, funding, and data collection in the area of violence against women and domestic violence, og Part II: Information on the implementation of selected provisions in priority areas in the field of prevention, protection and prosecution.

For at få en forståelse af hvilke udfordringer Danmark har, og hvad der kan gøres bedre, samler vi her udvalgte punkter og anbefalinger fra rapporten, som giver bud på hvordan vi i fremtiden skal løse problemer relateret til vold mod kvinder og børn i hjemmet, samt seksuel vold.

Article 11: Data collection and research

Udfordringer med data omkring vold mod kvinder I Danmark er offentlige midler til forskning om vold mod kvinder begrænsede, og der mangler en tilgængelig oversigt over tildelte midler. Privat finansiering er snævert fokuseret, hvilket påvirker den nationale forskningsagenda.

Derfor udføres forskning ofte som isolerede og begrænsede projekter. Her opstår samtidig problemer som manglende nationale, delbare forskningsdatabaser, og begrænset international tilgængelighed hæmmer yderligere forskningen.

Der mangler også en samlet oversigt over dansk forskning om vold mod kvinder og dens indvirkning på ofre. Hermed er en mere omfattende dækning af uligheder og sårbarheder nødvendig, for at forbedre forebyggelse og støtte til udsatte grupper.

Anbefalinger

1. Danmark støtter og fremmer forskning om vold mod kvinder ved universiteter og forskningsinstitutioner.
2. Sikre en omfattende tilgang hvor al forskning, herunder CV'er, adressere sundhedsuligheder og sårbarhedsfaktorer som socioøkonomisk status, race, alder, køn, seksuel orientering og handicap.
3. Øget offentlig finansiering til forskning om vold mod kvinder er nødvendig, og finansieringsprocesser samt beslutninger bør være mere transparente.
4. Støtte til udviklingen af databaser om vold mod kvinder samt lettes gennemførelsen af længerevarende undersøgelser og forbedre implementering af relevante resultater.
5. Det anbefales at etablere en national overvågning af kvindehad (femicide) i Danmark.

Artikel 31: Custody, visitation rights and safety

Udfordringer med sikkerhed for voldsofre I Danmark med tilfælde af vold skal voldsofre have mulighed for at deltage alene i møder med myndighederne vedrørende bopæl for børn, samværsret, osv. Desværre tilbyder Familieretshuset ikke altid separate møder. Dette betyder at krisecentre oplever, at kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, ofte vælger at indgå aftaler med deres voldelige eks-partnere for at undgå at blive opfattet som "ikke kooperative" eller "chikanerende" af Familieretshuset. Dette gælder selv i situationer, hvor kvinderne anser aftalerne for usikre for deres barn og/eller dem selv.

Anbefalinger

1. Danmark bør genoverveje den nuværende tilgang hos Familieretshuset, der baserer sig på, at forældre indgår aftaler udelukkende baseret på deres barns bedste. Generelt bør Danmark anerkende, at denne tilgang er uegnet i forhold, der er præget af vold.
2. Danmark bør etablere en standardpraksis for Familieretshuset, der tilbyder separate møder for ofre for vold i hjemmet, for at sikre deres sikkerhed og komfort gennem hele processen.
3. Danmark bør styrke Familieretshusets evne til effektivt at anvende sine tildelte beføjelser og sikre en konsekvent anvendelse af dets lovgivningsmæssige ramme.
4. Danmark bør etablere regelmæssig træning og professionelle udviklingsmekanismer for at styrke Familieretshusets forståelse af kompleksiteterne omkring vold inden for familieretten.

Artikel 51: Risk assessment and risk management

Udfordringer med risikohåndtering i Danmark I Danmark baserer politiet sig primært på deres egne data og samarbejder sjældent med andre myndigheder som fx social- og sundhedsmyndighederne eller specialiserede NGO'er under udførelsen af risikovurderinger.

Der er ingen formaliseret samarbejdsmodel, hvor politiet og andre relevante aktører koordinerer brugen af risikovurderingsværktøjer, hvilket resulterer i variation mellem politikredse. Da politiet typisk er den sidste myndighed, der møder ofre for kønsbaseret vold og dødstrusler, kan andre myndigheder have vigtige indikationer eller mistænker om vold, som er afgørende for en risikovurdering og dermed offerets sikkerhed.

Anbefalinger

1. Danmark bør begrænse de nationale politiretningslinjer for beslutningen om, hvornår der skal foretages risikovurdering i tilfælde af "alvorlig" vold. Risikovurdering bør altid anvendes, når der rapporteres om dødstrusler.
2. Der bør etableres en formaliseret, ensartet samarbejdsmodel i Danmark, hvor politiet og andre relevante aktører (f.eks. social- og sundhedsmyndigheder samt specialiserede NGO'er) samarbejder og koordinerer brugen af risikovurderingsværktøjer. Modellen skal implementeres på landsplan inden for en klar organisatorisk struktur, og det skal sikres, at alle samarbejdspartnere er lige uddannede, samarbejder om og anvender risikovurderingen.
3. Udvikl tværsektorielt samarbejde og risikostyringsstrukturer for at garantere sikkerheden for ofre for kønsbaseret vold og potentielle ofre for drab i Danmark.

Kvinderådet håber, at den nuværende skyggerapport vil bidrage med værdifuld information, perspektiver og anbefalinger til overvågningen af den danske implementering af Istanbul-konventionen. Samtidig kan skyggerapporten tjene som et nyttigt redskab til at styrke dialogen med Folketinget, regeringen og andre interessenter om den optimale implementering af konventionen i Danmark.

Læs mere om Kvinderådet og deres arbejde her

bottom of page