FRi takker af, men kampen fortsætter

Efter tre intense år med at styrke fundamentale rettigheder i Danmark siger Fundamental Rights Initiative (FRi) tak for denne gang. Vi kigger tilbage på, hvad vi har opnået og frem mod, hvad der nu venter os. 

Da Nyt Europa og Globalt Fokus i 2023 søsatte Fundamental Rights Initiative med støtte fra EU, var der en klar fornemmelse af, at noget var ved at gå galt. Rundt om i Europa, og herhjemme i Danmark, var fundamentale rettigheder under mere eller mindre direkte angreb, og civilsamfundets vilkår blev i stigende grad sat under pres. Aktivister og organisationer arbejdede ofte alene uden de netværk og ressourcer, de havde brug for. Det ville vi gøre noget ved. Vores målsætning var enkel men ambitiøst: Vi ville styrke det danske demokrati og rettigheder inden fundamentet for alvor skred.  

Med et ønske om både at udfordre os selv og inspirere civilsamfundet, politikere, medier og den brede befolkning til at turde se indad og anerkende det, vi gør godt, og samtidig være ærlige om, hvor vi kan være bedre, har vi gennem de seneste tre år været med til at skubbe rettighedsarbejdet i Danmark fremad. 

Nu gør vi status på FRi-projektet og sætter retningen for, hvordan Nyt Europa vil arbejde videre med denne dagsorden. En dagsorden, der kun er blevet endnu vigtigere og mere aktuel. 

Hvad vi satte os for 

FRi's ambition var at styrke civilsamfundets samlede evne til at sikre, fremme og forsvare fundamentale rettigheder i Danmark og dermed styrke demokratiet nedefra. Det handlede ikke om ét tema eller én organisation, men om det brede, sammensatte arbejde, der foregår i store og små foreninger og organisationer, i aktivistgrupper og blandt græsrødder landet over. 

Projektet arbejdede strategisk med tre spor: 

1. Netværk og kapacitetsopbygning: For at bygge broer mellem rettighedsaktører, styrke fælles viden og give Dansk civilsamfund bedre redskaber til at handle. 

2. Fælles fortalervirksomhed og monitorering: For at tale med én stemme over for magthaverne, overvåge Danmarks overholdelse af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og sætte rettighedsdagsordenen på det politiske landkort. 

3. Økonomisk støtte til projekter: For at sikre finansiering til det konkrete rettighedsarbejde ude omkring i landet, hos de aktører der er tættest på de mennesker, hvis rettigheder er truet. 

Det vi har opnået 

Det er svært at sammenfatte tre års arbejde, som har engageret sig på talrige fronter. Vi er stolte af, hvad vi har opnået og synes tallene taler for sig selv, når vi kigger tilbage på, hvad vi satte os for.  

Endnu vigtigere for os er, hvad der er vokset ud af vores forskellige indsatser. Indsatser, som vidner om, at vi også er lykkedes med at gøre det bæredygtigt udover FRi projektets levetid. Projektets hovedresultater er forsøgt opsummeret nedenfor: 

• FRi Puljen uddelte 13 millioner kroner til 43 projekter på tværs af hele rettighedsfeltet: køn og seksualitet, frihedsrettigheder, religiøse og etniske minoriteter, flygtninge og migranter, børns rettigheder, misinformation, klima og miljø, oprindelige folk og mennesker med funktionsnedsættelse. Med nyskabende forvaltningsretningslinjer lykkedes det os desuden at nå aktivistgrupper, der ikke er formelt organiserede grupper. Grupper, der kan rykke hurtigt og kreativt, og som ofte sætter ord på emner, der ellers forbliver ubeskrevne. Du kan læse om projekter, som har modtaget støtte af FRi puljen her.  

• Mere end 50 civilsamfundsaktører tog til Bruxelles og fik førstehåndsviden om EU's kerne instanser. 

• Hundredvis af mennesker deltog i workshops om advocacy, mobilisering, EP-valgmobilisering, håb-baseret kommunikation og digital sikkerhed.  

• Seks handlingskoalitioner blev dannet og støttet, fra forebyggelse af kvindedrab og anti-gender dagsordener til retfærdigt social boligpolitik, beskyttelse af klimaaktivister og dialog om racisme på arbejdsmarkedet og i børnehøjde. 

• For første gang nogensinde foreligger der konkret data på, hvordan det danske civilsamfund oplever pres. Rapporten Mellem pres og potentiale gav os noget, vi længe har manglet: dokumentation. Den lod os bidrage med fakta til EU's Rule of Law-monitorering, indgå i den brede offentlige samtale op til Danmarks EU-formandskab og tale med afsæt i noget andet end fornemmelser og ikke mindst tog den første spadestik til at figure i bredere og mere akkurat Europæisk tilstandsmåling af civilsamfundet som Monitoring Action for Civic Space (MACs).  

• Vi samlede folk på tværs af sektorer, grænser og holdninger ved to store konferencer. I 2024 afholdt vi Rettighedskonferencen i Folketinget for at gøre status og pege fremad, og i 2025 afholdt vi Democracy & Rights: Working together to turn hope into action, hvor vi samlede vi over 200 danske og europæiske civilsamfundsaktører for at finde fælles svar på fælles udfordringer. Ud af den konference voksede Demosphere, en fælles europæisk platform for alle, der arbejder for demokrati og rettigheder. 

Hvad vi har lært 

Tre år giver tid til at blive klogere. Og FRi har givet os indsigter, vi tager med os videre. 

Vi har lært, at brobygning og alliancer virker. Når formelle organisationer og aktivister mødes, opstår der samarbejder, der aldrig ville have set dagens lys ellers. Mange af dem fortsætter nu på den anden side af projektets levetid - det er måske det stærkeste tegn på, at noget er lykkedes. 

Vi har lært, at data er magt. Uden dokumentation er det svært at kræve forandring. Rapporten om civilsamfundets råderum i Danmark viste, at det er muligt at producere den type viden herhjemme, og at den har reel politisk gennemslagskraft. 

Vi har lært, at det lokale og det globale hænger uløseligt sammen. Danmarks civilsamfund er ikke en ø. Det, der sker i Bruxelles, Strasbourg og Warszawa, påvirker mulighedsbetingelserne for rettighedsarbejde i Aarhus, Aalborg og København. Og omvendt. 

Og vi har lært, at tungt bureaukrati kan bæres, når resultatet af indsatsen er mærkbart. Det er ikke nogen hemmelighed, at et EU-projekt på 26 millioner kroner kommer med sin del administrative krav. Men det har været det hele værd, for det har ændret måden vi taler og arbejder med rettigheder på i Danmark. 

Hvad der venter forude 

Verden ser anderledes ud i dag end for tre år siden. Presset på civilsamfundets råderum er ikke mindre, det er større. Anti-demokratiske bevægelser vinder frem. Retten til at organisere sig, ytre sig og protestere udfordres i stadig flere europæiske lande. Og herhjemme i Danmark mærker vi forandringerne mere end nogensinde. 

Det er baggrunden for, at Nyt Europa nu videreudvikler arbejdet med rettigheder og demokrati som en endnu stærkere del af vores politiske DNA. Vi fortsætter med at overvåge og rapportere om Danmarks overholdelse af EU-charteret. Vi fortsætter med at koble det danske civilsamfund til de europæiske bevægelser og platforme, der kæmper de samme kampe. Og vi fortsætter med at arbejde for, at EU's værdier ikke bare er ord på papir, men levende praksis. 

Demosphere er et konkret udtryk for den retning. Platformen, der voksede ud af FRi's afsluttende konference, samler nu aktører på tværs af Europa og giver dem mulighed for at handle sammen. Det er præcis den type fælles infrastruktur, demokratiet har brug for i disse år. 

Tak 

FRi har ikke eksisteret i et vakuum. Det har eksisteret i kraft af de mange mennesker, foreninger, aktivister og organisationer, der troede på projektet og bidrog til det, heriblandt ansøgere, netværksdeltagere, konferencegæster, bevillingsudvalgsmedlemmer og Advisory Board-medlemmer. 

Tak til Globalt Fokus for et tæt og tillidsfuldt samarbejde gennem alle tre år. Tak til EU og CERV-programmet for at tro på, at civilsamfundsstøtte i Danmark gør en forskel, for det gør det. 

Og tak til alle jer, der kæmper for rettigheder, demokrati og et åbent råderum for civilsamfundet. Arbejdet er ikke færdigt. Det er derimod vigtigere end nogensinde. 

Vi ses i kampen. 

- Nyt Europa 

Læs mere om FRi's arbejde her og hold dig opdateret om Demosphere her .