Rettigheder under pres: Sikkerhed som politisk værktøj for tryggere fællesskaber

Hvordan beskytter vi rettigheder i en hverdag, hvor data flyder frit, og digitale angreb bliver mere ugennemskuelige? Her er de vigtigste indsigter og pejlemærker fra vores workshops om trygge fællesskaber, IT-sikkerhed og GDPR.

Demokratiet er under pres, og civilsamfundets aktører står ofte i forreste linje. Når angreb på aktivister, minoriteter og NGO’er bliver mere systematiske, er digital og fysisk sikkerhed ikke længere en teknisk detalje, det er fundamentet for vores politiske handlerum.

Og svaret på dette er, at hvis vi skal kunne varetage politiske interesser og kæmpe for et retfærdigt Europa, kræver det, at kan beskytte vores privatliv, vores data og ikke mindst tryggere fællesskaber.  

Derfor har vi i Nyt Europa over de seneste to måneder inviteret diverse civilsamfundsorganisation og aktivister ind for at arbejde målrettet på at styrke viden om digital sikkerhed, beskyttelse af data og modstandskraft mod digitale trusler. I det har der også været fokus på, hvordan vi opbygger inkluderende og tillidsfulde fællesskaber både online og offline.

Fra teori til praksis: Uden sikkerhed, ingen indflydelse

Med inspiration fra vores arbejde med politisk interessevaretagelse ved vi, at viden uden handling er værdiløs. Derfor samlede workshop-serien deltagere fra forskellige dele af det danske civilsamfund og aktivistmiljø til oprustning i digital sikkerhed.

Vi har omsat de juridiske krav i GDPR og de tekniske barrierer i cybersikkerhed til konkrete redskaber, der sikrer, at vores organisation ikke bliver et svagt led i den demokratiske infrastruktur. Digital sikkerhed handler nemlig om mere end stærke passwords: det handler om at sikre retten til at organisere sig frit uden frygt for overvågning eller repressalier.

GDPR er ikke papirarbejde, det er rettighedsarbejde

Workshoppen om GDPR og privatliv tog fat i en udbredt frustration. Mange oplever GDPR som tung administration, noget man skal have overstået. Pointen her var det modsatte: GDPR er et konkret værktøj til at beskytte mennesker, ikke bare systemer.

Det centrale budskab var, at god databeskyttelse starter med bevidste valg. Hvad indsamler vi egentlig, hvorfor gør vi det, og hvem har adgang?

Pejlemærker fra workshoppen:

• Indsaml kun data, du reelt har brug for. Mindre data betyder mindre risiko.

• Gør ansvar tydeligt. Alle i organisationen skal vide, hvem der gør hvad.

• Tænk privatlivspolitik ind fra starten

• Brug jeres GDPR-politik aktivt. Den er et fælles værktøj.

  
  

Et vigtigt take away var også, at gennemsigtighed skaber tillid. Når medlemmer, brugere eller samarbejdspartnere forstår, hvordan deres data bliver brugt, styrker det relationen.

Den digitale frontlinje er allerede her

Hvor GDPR-workshoppen handlede om struktur og forebyggelse, tog den næste workshop fat i truslerne, som mange civilsamfundsaktører allerede møder. Fake news, phishing, doxxing og AI-manipulation er ikke længere noget, der kun rammer store organisationer eller offentlige personer.

Workshoppen gjorde én ting meget klart: Digital sikkerhed handler ikke om frygt, men om beredskab.

Deltagerne arbejdede konkret med at genkende trusler og forstå mønstre i digitale angreb. Mange angreb lykkes ikke, fordi de er teknisk avancerede, men fordi de spiller på stress, travlhed og tillid.

Pejlemærker fra workshoppen:

• Stop op før du klikker. Tid er et af dine stærkeste forsvar.

• Del viden internt. Angreb rammer sjældent kun én person.

• Hav klare retningslinjer for, hvordan I reagerer på digitale trusler.

• Beskyt hinanden. Digital sikkerhed er et fælles ansvar, ikke et individuelt problem

  
  

Tryggere fællesskab som modstandskraft

Workshoppen om diversitet og inklusion tog udgangspunkt i en fælles erkendelse: Mange organisationer ønsker at være inkluderende, men mangler konkrete greb til at omsætte intentioner til praksis. Resultatet bliver ofte usikkerhed, tavshed eller uformelle løsninger, som i sidste ende skaber mere utryghed end tryghed.

Minoriteter og frontlinje-aktivister rammes hårdest af digital chikane og pres. Netop derfor er trygge og inkluderende fællesskaber en afgørende del af civilsamfundets modstandskraft mod anti-demokratiske tendenser. Hvis vores fællesskaber ikke er trygge, fejler vi i vores vigtigste opgave: at kunne stå sammen, også når det er svært.

Det betyder, at vi fremover vil have endnu større fokus på at opbygge tillid, tydelige rammer og inkluderende kulturer. Ikke kun i vores fysiske rum, men også i de digitale fællesskaber, hvor meget af civilsamfundets arbejde i dag foregår.

Pejlemærker:

• Spørg: Hvem fylder, og hvem trækker sig?

• Tag ansvar for magt, også når den er ubehagelig at se på.

• Inklusion er ikke neutral. Den kræver aktive valg.

• Politik uden praksis skaber falsk tryghed.

• Inklusionsarbejde er løbende, ikke et engangsprojekt.

Arbejdet med diversitet og inklusion handler ikke om at være fejlfri. Det handler om at tage ansvar, når fællesskabet bliver udfordret. Det handler ikke blot om at invitere folk ind, men aktivt at beskytte dem, når de er der. Organisationer, der tør arbejde konkret med rammer, magt og ansvar, står stærkere, også når presset udefra vokser.

Fælles læring: Rettigheder kræver handling

På tværs af de to workshops stod én erkendelse klart. Rettigheder beskytter ikke sig selv. De kræver opmærksomhed, klare rammer og fælles ansvar, både offline og online.

Workshopsene har styrket vores kapacitet, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet. Når civilsamfundets rum bliver mere udfordrede, bliver vores evne til at passe på hinanden endnu vigtigere.