Af Amanda Vijayakumar, Nyt Europa
FRi (Fundamental Rights initiative) har deltaget i Kvinderådets Talk Town, hvor vi har lyttet til spændende samtaler og præsentationer, der belyser udfordringerne, som kvinder står over for inden for ligestilling, køn og feminisme i Danmark. Dette berører vores fundamentale rettigheder i Danmark, og hvordan vi skal italesætte disse problemer.
Sexisme set fra et minoritetsperspektiv Fredag d. 24 november i Demokrati Garagen, Folkestuen / 10:30-12:00
Til paneldebatten ’Sexisme set fra et minoritetsperspektiv’ af FIERCE, bestod panelet af næste forperson for Danske Handicap Organisationer, Sif Holst, Dalia Al Maleh fra Sabaah og Zen Donen fra Everyday Sexism Project Denmark (ESPD).
Sif Holst præsenterede hvordan handicap skygger for alt. Udfordringer og uligheder præger livet for kvinder med handicap. Kampen med kommunen for basale hjælpeforanstaltninger, mens identiteten reduceres til ”handicappet”. Samfundets dybt forankrede rangordning baseret på kropsformer og kønsdiskrimination er en konstant barriere, hvilket skaber en cyklus af sårbarhed, fortæller hun.
Dalia Al Maleh fortæller fra et minoritetsetnisk perspektiv om udfordringer i LGBTQ+ samfundet i Danmark. Engagement i queer-miljøet kan føre til både diskrimination og racisme, da der er overlappende intersektionaliteter på spil, fortæller hun. Desværre oplever minoritetspersoner inden for etnisk baggrund og LGBTQ+ samfundet en betydelig grad af stress, hvilket har alvorlige konsekvenser. Intet mindre end en tredjedel af disse personer overvejet selvmord som følge af denne belastning [1]. Et tal, der gør problemets omfang og alvor klart for enhver.
Zen Donen har med ESPD (Everyday Sexism Project Denmark) siden 2013 fokuseret på oplevelser med sexisme i Danmark, særligt inden for arbejdsmarkedet og behandlingen af kønnene i samfundet. Oplevelser med sexisme kan have personlige konsekvenser, og det er derfor vigtigt, at vi føler os frie til at dele vores erfaringer eller søge hjælp, fortæller hun.
Det er ikke kun baseret på køn; der er også komplekse dynamikker relateret til race. For eksempel kan kvinder af østasiatisk oprindelse opleve hyperseksualisering, mens mellemøstlige kvinder kan blive pålagt overfemininisering.
Disse komplekse dynamikker mellem køn og race understreger vigtigheden af at anerkende og forstå, hvordan forskellige lag af identitet kan påvirke en persons tilværelse i samfundet.
Overordnet i samtalen blev der lagt vægt på de intersektionelle faktorer som alder, religion, handicap, køn og flygtningestatus, som øger sårbarheden over for seksuel vold.
Selvom kvinder udgør halvdelen af samfundet, kan de stadig føle sig som en minoritet, især når de står over for komplekse og intersektionelle dynamikker. Derfor er der behov for en dybere forståelse af denne kompleksitet og dem der oplever forskellige former for sexisme og krænkelser, bliver det afsluttet med.
Under online beskydning - kvinder trues til tavshed
Fredag d. 24. november i Demokrati Garagen, Folkestuen / 12:00-13:00
Efter en pause forsatte programmet med paneldebatten ’Under online beskydning - kvinder trues til tavshed’ af Folkekirkens Nødhjælp. Panelet bestod af generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, Politisk Chef for Meta i Norden, Martin Ruby, forperson for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær og onlineaktivisten Deltidsaraber.
Når kvinder deltager i online diskussioner, oplever de en ’shaming’, der adskiller sig markant fra den mænd oplever. Det sker ofte i form af kønsbestemte fordomme og negativ opfattelse, hvor kvinder rammes af kritik baseret på deres køn fremfor deres standpunkt. Dette fortæller Birgitte Qvist-Sørensen, som sætter rammen for resten af samtalen.
Efterfølgende fortæller Deltidsaraber om starten på sin aktivistisme, hvilket var at engagere sig i kampen mod racisme i Danmark. Hun forklarer, hvordan hendes aktivisme modtager anmeldelser og ofte bringer hendes køn og etnicitet i fokus under diskussionerne. Identiteten afsporer debatten, hvor både hun selv og andre føler sig udelukket på grund af deres etnicitet og bliver mødt med nedladende kommentarer som "skrid hjem igen til dit land." Derfor har hun valgt at forblive anonym på sociale medier, idet hun ønsker, at folk udelukkende fokuserer på sit aktivistiske indhold og intet andet.
Martin Ruby fremhæver, at uanset hvilken handling en person udfører online, så findes chancen for at blive anmeldt. Dermed er det en udfordring at håndtere alle disse anmeldelser i Meta. Selvom der er en demokratisk debatkultur online, så påpeger han, at det er ekstremt vanskeligt at vurdere holdninger inden for forskellige områder om hvorvidt det skal censureres eller anmeldes. Dette udløste en diskussion blandt paneledeltagerne, da det skaber fordomme ved at vurdere holdninger fra sociale platforme og cencurere ud fra et bias.
Deltidsarabers profil er blevet censureret på grund af hendes aktivistiske indhold om Israel og Palæstina, som betragtes som grænseoverskridende. Censur på sociale medie påvirker i højere grad minoriteter end majoriteten, hvilket fører til nedlukning af online aktivisme og ytringer. Forsøget på at begrænse indhold rejser spørgsmålet: Hvor går grænsen for at være grænseoverskridende i et demokrati?
Birgitte Qvist-Sørensen fremhæver,
at demokratiet ikke er underlagt Meta eller andre sociale medier, men påpeger, at vores demokrati står i alvorlig fare, hvis vi censurerer taler online. Det udgør en overtrædelse af vores rettigheder.
Hun understreger til sidst, at online censur er lige så alvorlig som fysisk censur, og dette udgør et alvorligt problem både nationalt og globalt.
Usynlig! Vold mod kvinder med handicap
Fredag d. 24 november i Demokrati Garagen, Folkestuen / 16:00-17:00
Senere på dagen startede paneldebatten, ’Usynlig! Vold mod kvinder med handicap’ af Danske Handicaporganisationer.
Her bestod paneldebatten af Katrine Wamsle, fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), Sif Holst, næstforperson i Danske Handicaporganisationer, Zen Donen, fra Everyday Sexism Projekt Denmark (ESPD), Kristine Rømer, udviklingskonsulent fra Kvinderådet og Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev uden Vold.
I 2020 havde 36% af kvinder med handicap i 19-36-årsalderen, oplevet én eller flere former for vold [2].
Hvis der opstår vold i hjemmet, har de ikke mulighed for blot at tage et andet sted hen, da deres hjem er udstyret og tilrettelagt for at hjælpe dem gennem hverdagen.
Elsebeth Kirk Muff fortæller om sin egen arbejdserfaring inden for området. I år 2000 blev der rapporteret om seksuelle overgreb mod børn med handicap, og det var en udfordrende opgave at håndtere disse sager. Børn er grundlæggende sårbare, og som en velfærdsstat har vi en forpligtelse til at kunne hjælpe dem, især når de står over for så alvorlige krænkelser, fortæller hun.
Ud over selve overgrebene er der også en problematik omkring selvfølelse.
Selvom vi er klar over, at volden eksisterer, tager vi ikke tilstrækkelige skridt til at imødegå den. Det er nødvendigt at forstå den kultur, der omgiver overgrebene og ikke blot ved at reagere på konkrete hændelser.
Derfor må man adressere de underliggende årsager og skabe en kultur, der beskytter og styrker børn med handicap, slutter hun af med.
Samlet set fra dagen i Talk Town har vi gennem emnerne fået et større indtryk af, hvordan det står til med rettigheder for kvinder i Danmark. Samtalerne bringer lys på emner og problemstillinger, som vi ikke ser i vores hverdag og tydeliggør hvorfor vores rettigheder skal italesættes i Danmark.
Læs mere om Fundamental Rights Initiative her: https://www.nyteuropa.dk/fundamental-rights-initiative