top of page

Mayday, Mayday, Mayday! Hvor er solidariteten, EU?

Af Liv Christensen, Juniorkonsulent i Nyt Europa


Dilemmaer og udfordringer ved migrationskontrol kan være svære at få øje på fra et skrivebord, men for Sine Plambech står de skarpt i horisonten over havet. 


Tirsdag aften præsenterede Sine Plambech en anden fortælling om migration, end den jeg ofte møder i nyhedsmedier eller i udtalelser fra politikere.


En fortælling om menneskeliv og globale strukturer. Om håb og handlekraftige mennesker, der forlader deres hjem i længslen efter at kunne forsøge deres familier. Om hvordan EU’s migrationspolitiker har konsekvenser for mennesker.  


Migrationsforskning på Middelhavet

Sine Plambechs forskning i migration har ført hende ombord på Læger uden Grænsers redningsskib, Geo Barents. Ombord på skibet forsker Plambech på nært hold i den virkelighed, der også eksisterer, nogle steder blot få kilometer fra liggestole og paraplydrinks. Her er der tale om en virkelighed, som former sig i kølvandet af EU’s migrationspolitik.


En migrationspolitik præget af intensiveret kontrol. Som vicepræsident for Europa-Kommissionen, Margaritis Schinas fremlagde i 2024, så er kursen lagt for en ny europæisk migrationspolitik mod kontrol og eksternalisering af grænser:


“not a fortress Europe, but a well-guarded house, with more secure external borders and clear rules on who is entitled to enter”

Men denne migrationspolitik kommer med en pris. Den koster menneskeliv. Forskning viser, at når migrationsruter blokeres, omdirigeres migrationen til alternative ruter. Et eksempel er atlanterhavsruten mellem Vestafrika og De Kanariske Øer, der på trods af at være en af de længste og mest dramatiske ruter, for nuværende er den rute med størst stigning i antallet af mennesker, der krydser. Når EU strammer migrationskontrollen, stiger risikoen for at dø på havet. En risiko, som i forvejen er skræmmende høj.  


Over 31.000 mennesker er døde eller forsvundet siden 2014 på Middelhavet (Læger uden Grænser)

Kriminaliseringen af migranter

Ombord på Geo Barents er de menneskelige konsekvenser af de europæiske migrationspolitikker ikke til at tage fejl af, fortæller Sine Plambech os. Endvidere er det politiske hav mudret, hvilket påvirker redningsskibenes muligheder for at udføre humanitært arbejde. For er det at betragte som civil ulydighed, når man redder mennesker, der drukner ud for den italienske kyst? Måske ligefrem kriminelt? Med EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder i hånden, har jeg oplevelsen af at svaret burde være indlysende.

Citizens' Rights af Abdalla Al Omari fra kunstprojektet Art of Fundamental Rights
Citizens' Rights af Abdalla Al Omari fra kunstprojektet Art of Fundamental Rights

Virkeligheden er, at mennesker der forsøger at krydse Middelhavet mod Europa, ikke længere betragtes som ofre, der skal reddes - men som nogen, der skal stoppes. Migranter kriminaliseres og ligeså gør arbejdet med at redde migranters liv. Fremfor at lade redningsskibe som Geo Barents redde liv på havet, sender EU milliarder til lande som Libyen for at stoppe migranterne og anbringe dem i detentionscentre.


Netop i forhold til de mange penge, som EU betaler til Libyen, rejser Plambech en undren og vigtig problematik. Plambech fremhæver, at der mangler en grundig analyse af, hvordan EUs midler reelt bliver anvendt. Når jeg tænker på mine egne erfaringer med EU finansiering, så undrer det mig, hvorfor EU's sædvanligvis strenge krav til dokumentation og afrapportering ikke gælder lige præcis for finansiering af grænsekontrol?


Tak til Sine Plambech for at minde mig om, hvordan politik udformet og vedtaget i EU har vidtrækkende konsekvenser for menneskeliv udenfor unionen. Med arrangementsrækken Verdens(u)orden forsøger Nyt Europa at indkredse, hvad EU - og Danmark som medlemsland – bør gøre for at fastholde menneskerettigheder og satse på en fornyet og mere retfærdig verdensorden. I tirsdags blev jeg i den grad klogere på, hvad EU i hvert fald ikke bør gøre. Måske vi skal have sent en kopi af EU's Charter of Fundamental Rights mod Bruxelles?


Sine Plambech er seniorforsker ved DIIS i migration med særligt fokus på Nigeria, Thailand, Italien og Danmark. Derudover er hun forfatter til bogen Global Sex. Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme, som tager udgangspunkt i hendes forskning om migration og kvindelige sexarbejdere. Men Plambechs forskning er ikke bare om, men i højere grad forskning med kvindelige sexarbejdere. Plambech gør tingene anderledes – agerer ikke distanceret observatør - og med det, har hun skabt en bog, som på fineste vis væver intime indblik i menneskelige skæbner sammen med større globale kapitalistiske strukturer. 



Sine Plambech har endvidere delt sin indgående viden om migration i en række interviews, podcasts mm. Her er et udpluk:  


0 kommentarer

留言


bottom of page