Af Sanne Borges, Seniorrådgiver i Erhverv, Amnesty International
I sidste uge stemte EU-Parlamentet med overvældende flertal for et forslag til ny og potentiel banebrydende EU-lovgivning om ansvarlig virksomhedsadfærd i globale værdikæder. Afstemningen sker på baggrund af, at EU-Kommissionen sidste år annoncerede, at man snart vil fremlægge et lovforslag på området. Forhåbningen
er, at det via EU-lovgivning vil blive lovpligtigt for virksomheder på tværs af sektorer at gøre en ordentlig indsats på menneskerettigheds- og miljøområdet. Undersøgelser viser, at det i dag kun er mellem 30-40 procent af store virksomheder
i EU, inklusive i Danmark, der udøver det, som kan kaldes for rettidig omhu i overensstemmelse med internationale FN- og OECD-standarder.
EU-Parlamentet lægger i sit lovforslag blandt andet vægt på, at alle store virksomheder og finansielle institutioner skal være omfattet – men også mindre virksomheder i særlig risikable brancher. Desuden skal EU-lovgivning have fokus på udøvelse af rettidig omhu (due diligence) i overensstemmelse med internationale standarder samt at det skal være muligt at anlægge sag ved domstolene i EU - inklusive i Danmark - i alvorlige sager.
Der er stort behov for lovgivning. Det er tilbagevendende sager om blandt andet børnearbejde og tvangsarbejde i virksomheders globale værdikæder og salg af for eksempel overvågningsudstyr til diktaturstater, der bruger udstyret til at slå ned på civilbefolkningen og menneskerettighedsforkæmpere, med til at understrege.
Det er ikke kun EU-parlamentet, der er ved at formulere sin holdning til EU-lovgivning. Også den danske regering er kommet med sit høringssvar til EU-Kommissionen. Det er positivt, at regeringen bakker op om kommissionens initiativ og om regler, der er i overensstemmelse med de internationale standarder på området. Men det er ikke nok. Som udgangspunkt ønsker regeringen kun, at lovgivning skal gælde for store virksomheder. Dette udelukker langt de fleste virksomheder i EU, som også kan have negativ indflydelse på menneskerettigheder og miljø.
Regeringen mener, det er vigtigt, at EU-lovgivning sikrer retssikkerhed for både virksomheder og for potentielle ofre for krænkelser af blandt andet menneskerettigheder. Det er positivt. Men samtidig er holdningen, at der kun bør ses på ikke-juridiske klageinstanser. Dette tager ikke højde for den meget nødvendige adgang til domstolene i EU, inklusive i Danmark, som ofrene i alvorlige sager har brug for. Vi har blandt andet set, at ofrene ikke har været i stand til at opnå genoprejsning og kompensation i de lande, hvor skaden er sket, i sager om massiv miljøforurening, gasudslip fra en fabrik, dumping af kemisk affald nær en landsby samt tvangsforflyttelser af oprindelige folk i forbindelse med et infrastrukturprojekt. Så også her kan regeringen gøre det bedre.
Danmark har en historisk mulighed for sammen med andre førende lande igen at iføre sig førertrøjen. Regeringen bør gribe muligheden. Regeringen bør også - uanset hvad der sker i EU - tage initiativ til ordentlig lovgivning i Danmark. Det fortjener de mennesker, som virksomheder og finansielle institutioner påvirker negativt gennem deres globale aktiviteter - og som de er afhængige af for at kunne drive deres forretning.
Amnesty har med kampagnen Go’ Stil fokus på, at der er brug for en etisk lov for danske virksomheder og finansielle institutioner og arbejder for strafansvar ved domstolene i alvorlige sager.
Støt op om kampagnen her: https://amnesty.dk/emner/virksomheders-ansvar/styr-paa-etikken