top of page

Kampen for kvinders rettigheder stopper ikke efter 8. marts: Hvordan kan EU styrke global ligestilling?

  • for 2 timer siden
  • 4 min læsning

EU’s kommende flerårige budget er en håndgribelig test på, om unionen mener det alvorligt med global ligestilling, eller om ambitionerne forbliver tomme ord. 



Torsdag den 5. marts 2026 lancerede EU-Kommissionen sin nye ligestillingsstrategi for 2026-2030. Få dage før markering af Kvindernes Internationale Kampdag, d. 8 marts. Det er et vigtigt signal. Men signaler er ikke nok. Det afgørende sker ikke i strategier, det sker i budgetter. Og netop nu forhandler EU om sit næste flerårige budget, det såkaldte Multiannual Financial Framework (MFF) for 2028-2034. Det er her, ambitionerne enten får kød og blod eller forsvinder i den politiske tåge.


I Nyt Europa valgte vi at markere ligestillingsspørgsmålet samme dag som strategien kom ved at samle repræsentanter fra KVINFO, Sex & Samfund og Kvinderådet til en politisk morgenbriefing. Med udgangspunkt i forhandlingerne om EU’s kommende flerårige budget diskuterede vi, hvad det kommer til at betyder for rettigheder, global ligestilling og dem som kæmper for disse dagsordener. Og det, der kom ud af den samtale, er værd at dele og ikke mindst handle på.  


Et vakuum ingen må tillade sig at ignorere 

Vi lever i en tid, hvor den globale ligestillingsdagsorden er under massivt pres. Den fremgang for rettigheder, som ellers har præget verdenen, er i dag udskiftet med et politisk skred og voksende anti-rettighedsbevægelse. På bekymrende få år er der sket et markant ryk i den politiske debat, så vi ikke længere fokuserer på, hvordan vi fremmer ligestilling, men i stedet må kæmpe med næb og klør for at sikre, at vi ikke mister hårdtilkæmpede rettigheder og sejre.  


En af de pointer, der stod klarest frem i samtalen den 5. marts, var en simpel, men politisk nødvendig konstatering: at udviklingsbistand virker. Det er en empirisk kendsgerning, at når der investeres i kvinders sundhed, uddannelse, økonomisk selvstændighed og rettigheder, følger der konkrete målbare forbedringer globalt. Foruden den nødvendige finansielle prioritering opstår et vakuum, som har livsafgørende konsekvenser. I det vakuum har EU en rolle at spille, men kun hvis unionen vælger det aktivt til. EU’s Gender Action Plan III satte det flotte mål om, at 85 % af EU’s udviklingsprojekter skal integrere kønsperspektiver men ambitionerne kommer ikke ud og leve af sig selv.  


EU er en af verdens største donorer og har historisk haft en unik position som fortaler for kønslighed, reproduktive rettigheder og bæredygtig udvikling. Men den position er ikke selvfølgelig. Den koster noget og det koster det, som EU nu lægger op til at spare væk. 


Problemet med EU’s nye bud på et finansieringsinstrument for global ligestilling 

I det kommende MFF-forslag lægger Kommissionen op til at samle tre selvstændige finansieringsinstrumenter, inklusiv humanitær bistand og bæredygtig udvikling, under ét stort instrument kaldet Global Europe. Intentionen er forenkling og fleksibilitet. Virkeligheden risikerer at blive noget ganske andet. 


De tre instrumenter, der skal sammensættes, har vidt forskellige formål, målgrupper og forpligtelser. I det nuværende NDICI-instrument, som er EU’s største redskab til international udvikling, er der eksplicit procentsatser for, hvor stor en andel af EU’s udviklingsmidler der skal have ligestilling som primært eller sekundært mål. Det er bindende. Det er målbart. Det virker. 


I det nye forslag er disse forpligtelser fjernet. Ligestilling nævnes som et horisontalt hensyn uden målbare forpligtigelser og øremærkede midler eller målbare indikatorer.  

Her mener Nyt Europa, at det er et klart tilbageslag. Mainstreaming er nødvendigt som redskab, men ikke tilstrækkeligt i sig selv uden klare mål eller bindende krav. Og det kommer med en tydelig risiko: Når ligestilling ikke er en eksplicit prioritet med økonomisk forpligtelse, kan den gå tabt i mængden, når budgetterne fordeles. 


Anti-rettighedsbevægelsen definerer dagsordenen  

En vigtig erkendelse, som samtalen også satte fokus på, er den internationale anti-rettighedsbevægelses ryk fra marginerne til at være velorganiseret, velfinansieret og dybt strategisk. Den arbejder systematisk for at redefinere grundlæggende begreber som ’familie’, ’rettigheder’ og ’værdier’, og den gør det med stigende gennemslagskraft i både nationale og internationale forhandlingsrum og ved domstolene. Det betyder, at EU også må tage aktivt stilling til, hvilke værdier der forankres i det næste flerårige budget. De økonomiske rammer er ikke neutrale men er stærkt politiske. Derfor gælder det, at manglende stillingtagen og passivitet giver beføjelser. Her får MFF'ens prioriteringer både praktisk og symbolsk betydning for enten at opretholde eller styrke bindende ligestillingskrav som et politisk signal om, hvem EU vil være både internt og i verdenen.  


EU-Kommissionen’s nye 2026-2030 ligestillingsstrategi lover meget. Men som det også kom til udtryk under morgenbriefingen: strategier er ikke nok. Troværdighed måles ikke på hensigtserklæringer. Den måles på de tal, der indgår i et budget og de forpligtelser, der kan holdes op mod virkeligheden. 


Og her vidner europæiske borgerinitiativer som My Voice, My Choice - om rette til abort - med mere en million støtter om, hvordan civilsamfundet kan bringe befolkningens stemme frem og rykke ved den politiske dagsorden, også når stemningen virker tung og modvinden stiv. 


Selvom det kan virke som, at MFF-forhandlingerne er fjernt fra borgerne og føres bag lukkede døre i Bruxelles, så viser My voice, My Choice og All-Poland Women’s Strike at folkelig mobilisering og engagement virker. Forhandlingerne påvirkes af, hvad civilsamfund, organisationer og borgere siger højt og tydeligt. Det er med dette udgangspunkt, at Nyt Europa og vores samarbejdspartnere presser på for, at de værdier og målsætninger, som EU siger Unionen bygger på og sigter mod, også afspejles i de økonomiske prioriteringer. 


MFF-forhandlingerne er den afgørende arena i den kommende tid. Nyt Europa vil holde fokus på dem, og vi opfordrer den danske regering til at gøre det samme. 

 

  

 
 
 

Kommentarer


bottom of page