Steen gade skriver fra COP22-klimatopmødet Marrakech
DEBAT: Med USA's nye præsident in mente bør EU indtage det globale klima-lederskab sammen med Kina, skriver Steen Gade fra det internationale klimatopmøde i Marrakech.
På klimatopmødet i Marrakech er der et navn, der bliver nævnt hele tiden - Trump - helt forventeligt på verdens klimakonference nummer 22, og kun nogle få dage efter, at selvsamme klimabenægter blev valgt til præsident i USA. Det valg stiller nemlig den globale klimaindsats over for afgørende valg. Skal andre så også lukke øjnene og slappe af? Hvem skal lede indsatsen? Og hvad nu Europa?
Det er jo en helt utrolig historie. Og det sker kun et år efter, at alle lande i verden – efter 24 års tovtrækkeri – endelig blev enige om at gøre en indsats for at begrænse de dramatiske klimaændringer, der ellers ligger foran os. USA’s udenrigsminister Kerry kommer senere på ugen her til Marrakech, og der er ingen tvivl om, at han vil tale stærkt og præcist om den nødvendige stærkere og stærkere klimaindsats. Men ikke så mange vil lytte, for hvad tæller det, når Trump er præsident om en måned?
Kerry – og dermed USA – skal ellers have en stor del af æren for at Paris-aftalen kom i stand sidste år. Det var ham, der lavede den nye alliance mellem Kina og USA, som var forudsætningen for aftalen. De to største CO2-syndere, der indtil da havde holdt hinanden i skak med gensidige krav om, at den anden part skulle levere CO2-reduktioner først, sagde nu ja til at levere begge to. Og så holdt de begge deres ”venner” på plads, så de ikke ødelagde resultatet. USA holdt Golfstaterne på plads, og Kina de genstridige i Sydamerika.
For os europæere var det næsten en lidt bitter pille, at det var Kina og USA, der i fællesskab satte dagsordenen. For EU har jo båret hele indsatsen for at få en aftale i årtier inden. Det dæmpede dog noget på skuffelsen, at aftalen blev vedtaget under et utroligt dygtigt fransk formandskab.
COP22 er den første klimakonference, efter aftalen er vedtaget, og kan sætte retning for de næste mange år. Nu hvor vi i verden skal til at handle. Ude i virkeligheden. Mange har måske den følelse, at nu har vi en aftale, og så går det det nok. Det er faktisk lige omvendt. Aftalen er i stedet startskuddet til en fuldstændig, omfattende og krævende omstilling af vores industrisamfund. Til reel bæredygtighed med vedvarende energi.
Det er derfor, det er så vigtigt, at Marrakech-mødet ikke lader sig paralysere af USA’s farlige valg, og i stedet sætter fokus på at forstærke indsatsen., fokuserer på 1,5 graders målet og – især – på at indsatsen skal gå meget hurtigere. Det er NU i de næste 4-5 år, at det i praksis afgøres, om temperaturstigningen kan holdes nede på 1,5 – 2 grader. Altså en omfattende indsats stort set før Paris-aftalen træder i kraft.
Kina vil heldigvis næppe følge i USA’s fodspor. De har jo markant klimapolitik i deres 5-års plan. Og den slags følger man i Kina. Og samtidig er de under kraftigt pres fra deres befolkninger for at formindske luftforureningen. Også derfor er det oplagt, at EU nu inviterer til globalt lederskab sammen med Kina. Ikke for at isolere USA – USA er stadig vigtig, men ikke så afgørende nødvendig som før – men fordi EU kan tage pladsen, hvis vi vil. Og fordi der er brug for globalt lederskab på klimaområdet, når tempoet nødvendigvis skal langt højere op.
Vi har i EU gjort hele forarbejdet, men mangler at tro nok på os selv. Det kan blive den afgørende satsning, som EU har brug for netop nu, hvor ”vores forening” er ramt af kriser, udmeldelse og dårligt kammeratskab. Kina og EU sammen på sejrsskamlen i den teknologiske udvikling af fremtidens industrisamfund, fremtidens job og indtjening baseret på vedvarende energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed?
Utopi?
– Nej, det eneste rationelle svar til et USA, hvor toppen melder sig ud af virkeligheden.
...
Klummen er bragt i Altinget, fredag d. 18.november 2916
Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen i gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens holdninger.