Fredag morgen havde vi besøg af MEP Sigrid Friis til politisk morgenbrief. Fra sit sæde i Europa-Parlamentet oplever Friis en større samarbejdsvilje mellem (centrum-)partierne internt og mellem medlemslandende, som alle orienterer sig mod det europæiske og hinanden.
Og så mærker hun vægten af sit mandat som EU træder ind i danskernes bevidsthed.
"Det er en stor opgave, men en vigtig opgave vi står overfor, som jeg er glad for at være en del af."
Ikke én vej til global stabilitet
Sigrid Friis lagde vægt på det styrkede samarbejde ’over midten’ i Parlamentet og mellem de etablerede grupper. I RENEW-gruppen oplever man også at De Grønne, hvor SF blandt andet sidder, rykker mod midten så man kan bygge flertal udenom parlamentets mest yderliggående højrefløj.
Og så bliver de kommende budgetforhandlinger om EUs næste syvårige budget, afgørende.
"Der skal findes flere penge til både forsvar og klima, samtidig med at der er åbnet et kæmpe hul i den udviklingspolitiske scene."
I deres essens handler alle politik-områderne om det samme, er Friis' analyse. Det handler om hvordan "vi kan skabe den stabilitet, vi er bygget til, som union."
Gennem den linse bliver alle politikområder et spørgsmål om den globale sikkerhed og stabilitet. Sikkerhed og stabilitet er ikke kun forsvar, det er også udviklingspolitik, menneskerettigheder, klima mm.
Men hvad med klimaet?
På klimaområdet er der dog ingen store forventninger til det nuværende polske EU-formandskab.
"De bruger energi på det nationale valg og den nationale stemning lige nu og kommer til at fokusere på det klassiske forsvarsområde," siger Friis og fortsætter:
"På COPen har man også skubbet nogle kæmpe klimapolitiske spørgsmål foran sig. Hvis EU skal være en stor spiller næste gang, kræver det at vi har klarhed over egne mål og målsætninger. Det er både vores 2040 mål, men også hvem der skal bidrage hvor meget til vores konkrete klimamål."
Så hvis der skal et klimafokus på bordet inden budgettet falder på plads, skal det være noget af det aller første Danmark selv griber fat i. Ved sidste formandskab formåede Danmark at efterlade os et grønt aftryk, det er mere tvivlsomt om vi formår det denne gang.
Til morgenbriefingen deltog blandt andet Bedsteforældrenes Klimaaktion, som stillede sig kritisk overfor Europa-Kommissionens seneste forslag om at 'simplificere' og derved fjerne en lang række krav til bæredygtighedsrapporteringer. Til det svarede Friis at "EU kan kun vinde i konkurrenceevne på at være grønnest, for vi kommer aldrig kunne - eller skulle - undergå Kina i krav. Det er en virkelig kortsigtet løsning."
Generelt er Sigrid Friis overrasket over hvor meget arbejde og politisk kapital man skal bruge for at holde fast i status quo og 'ikke gå tilbage'.
"Der synes jeg at arbejdet bliver virkelig svært."
Demokratiets kår i disse år
Helt generelt oplever vi nu en bevægelse i vesten hvor vi ser at rettigheder også kan rulles tilbage, selv når de har været lovsikrede. Blandt andet på kvinderettighedsdagsordenen, hvor de fysiske og kropslige rettigheder lige nu fylder mest i Friis' udvalgsarbejde i Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.
Også mange NGO'er og organisationer er pressede i deres arbejde. Både i det demokratiske råderum og på finansieringen. Mens USA har stoppet al udviklingshjælp, ruller flere europæiske lande også større dele af deres støtteprogrammer tilbage - det ses blandt andet både i Frankrig og Holland.
"I det kommende LIFE program (EUs finansieringsprogram til klima og miljø) er der da helt sikkert en frygt for at man fra højrefløjens side gerne vil 'defunde'. Der oplever jeg at RENEW heldigvis står det rigtige sted. Når industri-interesserne er repræsenterede, bliver vores arbejdet ubalanceret når skovene og havene ikke er med ved bordet. Så får vi ikke en fremtidssikret politik," siger Sigrid Friis.
Har EU glemt Afrika?
Inden morgenbriefingen sluttede, nåede vi også omkring opbruddet i den internationale verdensorden - foranlediget af Nyt Europas egne medlemmer, som også står bag vores arrangementsrække om lige netop dette.
"Vi beslutningstagere er helt sikkert udsat for blinde vinkler, og jeg oplever at den regelbaserede verdensorden, jeg selv er opvokset med, ikke længere er en grundpræmis. Det er både skræmmende, svært at forholde sig til og man bliver lidt målløs. På COPen troede jeg, at vi skulle have Kina med på de grønne målsætninger, men der oplevede jeg istedet en alliance mellem Kina og mange store spillere i det globale syd, som ikke havde 'brug for' eller lyst til EU. Nord/syd skillelinjen fyldte meget mere end jeg troede og flere at de lande jeg er vokset med var 'udviklingslande' har Kina både interesseret sig mere for og investeret mere i, end EU har gjort," fortalte Sigrid Friis.
Samtalen gik videre på hvordan vi fører en udviklingspolitik som EU, hvor vi ikke går på kompromis med vores demokratiske værdier. Mange af de lande Kina og Indien samarbejder med og styrker er for eksempel autokratier.
"Vi er blinde overfor hvor meget udviklingspolitik betyder for den globale stabilitet, men man kigger mere direkte på forsvarspolitikken fordi linjen er tydeligere. Ikke at udviklingspolitikken er mindre vigtig af den grund. Jeg tror at vi må gå diplomatiets vej - kapacitetsopbygning og alliancebygning er lige så vigtig som militær kapacitet. Og derfor kan man blive nødt til at samarbejde, men al samarbejde behøver jo ikke at gå fra statsligt til statsligt niveau, man kan lige så vel bygge alliancer på befolkningsniveau og gennem soft diplomacy.
Komentarze