Nyt Europas input til den danske genopretningsplan

Der er ingen tvivl om, at Nyt Europa mener, at EU’s genopretningsfacilitet er et spændende nybrud i forhold til EU’s økonomiske politik. Vi har med genopretningsfaciliteten en unik mulighed for at omstille vores samfund i Europa og gennem investeringer vælge den digitale og grønne vej, der samtidig skal være social retfærdig. Med genopretningsfaciliteten, kan EU vise sin styrke, da vi har mange fælles dagsordener, som skal sættes i spil som en del af genopretningen af Europa.





Med dette brev ønsker vi i Nyt Europa, både at give input til konkret handling og give input til delen omkring inddragelse, deltagelse og dialog.


Hvad mener Nyt Europa, at den danske plan skal indeholde.

De kriterier EU-kommissionen har opsat om reformkrav, hvor at 37% skal gå til klimarelateret tiltag og 20 % skal gå til digital udvikling, er en nødvendighed for at komme ordentligt i gang med omstillingen af vores Europæiske samfund. I dette indspark, kommer vi med nogle bud på indholdet af den danske genopretningsplan.


60 % på klimatiltag, der er social retfærdig

Der er ingen tvivl om, at vi mener, at den danske plan bør opprioritere klimamålsætningen fra 37% klimatiltag til 60 % klimarelateret tiltag. Vi har et kolossalt behov for at løfte den grønne omstilling. Det er samtidigt vigtigt at understrege, at disse klimarelateret tiltag skal være socialt afbalanceret, så vi sikrer, at ingen lades i stikken, når der investeres massivt i denne omstilling. Vi har sammen med en lang række NGO’er kommet med konkrete bud på den grønne genstart tilbage i maj 2020.[1]


Grøn infrastruktur

Som en del af den grønne og klimavenlige omstilling, skal regeringen prioritere grøn infrastruktur. Derfor bør togdrift være en prioritering i genopretningsplanerne. Midler der gives gennem EU’s genopretnings fond, bør have en form for europæisk dimension og sikre sammenhængskraft. Skinner er med til at bindende landende sammen, og er med til at sikre grøn og bæredygtig transport af både varer og mennesker. Denne prioritering bør være central for regeringen.

En anden del af den grønne infrastruktur, kan være behov for investering i elnettet nu, så vi ikke vil opleve strømafbrydelser, når vores samfund forventet elektrificeres. Det kræver en opdatering af elnetselskabernes økonomiske rammer, der i dag baserer sig på det historiske elforbrug. Investeringer i elnettet vil skabe beskæftigelse til bl.a. teknikere og elektrikere samt inden for anlægsarbejde.


Omstillingen af den danske arbejdsstyrke

Når samfundet skal omstilles, skal vores arbejdsstyrke det også. Som en del af genopretningsplanen, skal der investeres i fremtidens job. Vi kommer stadig til at have brug for folk, der påtager sig manuelt arbejde, men vi har også brug for teknologisk tunge job. En del af genopretningsmidlerne skal derfor gå til opkvalificering, uddannelse og omskoling. Der er mennesker, der mister job fordi sektorer lukker og de skal forsat have mulighed for at påtage sig fremtidens job. Mange af de jobs vi investerer i nu, kender vi dårligt nok, men som en del af genopretningen, skal vi være klar på fremtiden.


Ulighedskapitel

Coronakrisen har ramt meget skævt. Den har ramt skævt i Danmark og i Europa. Det kunne være interessent og klædeligt, hvis regeringen i sin genopretningsplan ville reflektere eller evaluere over, hvilke mennesker der er hårdest ramt af Corona-krisen. Denne refleksion skal ses i de prioriteringer, der laves politisk.


Deltagelse

Det danske samfund er kendetegnet ved en stærk tradition for en forpligtende dialog politikere og civilsamfundet imellem. Det kvalificerer det lovgivende arbejde og styrker tilliden til det politiske system, når organiserede interesser i fagbevægelsen, de grønne og sociale organisationer, den private sektor samt andre relevante stakeholdere med konkret og relevant viden bidrager til samtalen. Derfor er det så underligt, at lige netop Danmark taber bolden og ikke involverer stakeholders i genopretningsdebatten. Det er en kritik, vi også ønsker at pointere i dette input til genopretningen.


Foruden det helt umiddelbare problem med, at Danmark for nu ikke lever op til aftalens kriterier om civilsamfundsinddragelse, så risikerer man også flere ubehageligheder ved en lukket proces. Helt konkret betyder det, at ejerskabet over aftalens elementer falder til jorden, ligesom uigennemsigtighed fører til mistro. En uigennemsigtig inddragelse er problematisk, fordi det bliver svært at gennemskue, hvilke dele af midlerne, der bliver grønne og om vi risikerer at dele af midlerne eksempelvis kan risikere at gå til fossile brændstoffer og planen dermed ender som en greenwashing af de danske planer. Det kan sagtens være, at aftalen rummer en masse positive elementer, der kan fremtidssikre dansk økonomi, er så grøn som vi kunne ønske og at der er fokus på jobskabelse og opkvalificering til fremtidens arbejdsmarked. Men vi ved det ikke.


Grundlæggende handler denne debat om vores fælles fremtid. Hvilken vej skal vi gå for at nå de mål, vi har sat os for at komme oven på krisen på den ene side, men også tænke løsninger, der gør os bedre rustet til en digital og grøn fremtid? Hvordan sikrer vi, at ingen efterlades på perronen i omstillingen og kan vi bruge midlerne, der kommer fra EU nu til at sikre vores grundlæggende rettigheder? Det er i bund og grund en demokratisk samtale, der vedkommer os alle sammen.


Inddragelse af vigtigt i forhold til ejerskabet og gennemsigtighed, men det er også vigtigt for at vide, at pengene bliver brugt rigtigt og følger de krav, der er opsat. EU-Kommissionens krav om, at 37% skal gå til grønne og klimavenlige tiltag, kan have stor betydning for dansk erhvervsliv og for dansk eksport af klimavenlige teknologi. Derfor er der brug for, at der er sikret stæk inddragelse i andre EU-medlemslande, som kan være med til at sikre, at landende lever op til dette. Men det er svært at kræve civilsamfundsinddragelse i andre lande, hvis ikke man selv lever op til det.


Derfor har vi et særligt ønske til Finansministeriet, om at vi ser en prioritering af dette, når det kommer til implementering af planen, og som en del af monitoreringen. Vi har et håb og en forventning om at blive inkluderet i konkrete løsninger, samt i vurderingen om vi har levet op til EU’s og de nationale målsætninger i genopretningsplanen. EU’s genopretningsfacilitet ligger under det europæiske semester, hvor vi i Danmark har stærk tradition for dialog og samtale i den proces. Derfor bør det naturligt indgå i cyklussen, hvor kontaktudvalget, som minimum, er i dialog med embedsmænd og ministre om genopretningsplanen.


For yderligere information kontakt

Julie Rosenkilde Sekretariatsleder i Nyt Europa

Mail: jr@nyteuropa.dk

Telefon: +45 28438847


Photo:

(c) European Union, 2020

Source: EC - Audiovisual Service

Photographer: Aurore Martignoni


[1] GroenGenstart.pdf (rgo.dk)

Kontakt
Mail: nyteuropa@nyteuropa.dk
Adresse: Nybrogade 22, 1203 København    Telefon: 60 56 69 51
© Nyt Europa

Bank
CVR: 20920335

Konto: Reg: 6233. Kontonr: 0000311316

Mobilepay: 88175