La France En Marche?

Nyt Europa var den 9.-13. april på besøg hos tænketanke og Macrons En Marche bevægelse i Paris. Lone Loklindt, Julie Rosenkilde og Søren Keldorff fortæller om indtryk fra den franske valgkamp.


Le Pen is not the real issue. Det sagde Yves Bertoncini, direktør for tænketanken Jacques Delors Institute til deltagerne i Nyt Europas valgrejse til Paris den 9.-13. april. De politiske eksperter som valgrejsedeltagerne talte med anser det mest sandsynligt at Emmanuel Macron den 7. maj sikkert vinder anden runde af præsidentvalget mod Le Pen. Det kunne dog ikke udelukkes, at det bliver mellem republikaneren Fillon og Le Pen. I nogle af de seneste meningsmålinger har venstrefløjens Melanchon i en markant opadgående kurve marginalt overhalet Fillon. Selv om de fleste anser det for usandsynligt kan det ikke udelukkes at anden omgang af præsidentvalget bliver mellem Le Pen og Melonchon. Første runde af præsidentvalget finder sted den 23. april og med mindre en kandidat for flertal, så vil de to kandidater, der får flest stemmer går videre til anden runde.


De politiske eksperter var enige om, at det er utænkeligt at Le Pen kan vinde, hvorefter der dog ofte er et forbehold for usikkerhed vedr. prognoserne, fordi de hidtidige vælger og partimønstre er i opløsning og at Macrons bevægelse, En Marche (Fremad) kun er et år gammel. Det kommer ofte også en henvisning til opinionsundersøgelserne forud for Brexit og valget af Trump, som har undervurderet de populistiske strømninger som også står bag Le Pen.


Le Pens vælgere formodes at være meget sikre, hvori mod de andre kandidaters vælgere ikke er så sikre i troen. Det mere usikkert om vælgere bag en af de andre kandidater der ikke får videre i 2. runde vil stemme eller vil stemme for en anden kandidat.


Bertoncini, direktøren for Jacques Delors Institut, der er en uafhængig tænketank med et centrum-venstre orientering er enig med Laurent Bigorgne, direktør for Institut Montaigne, en ligeledes uafhængig tænketank dog med centrum højre orientering, som delegationen også talte med er enige om, at der næppe vil blive stor forskel i faktiske økonomiske politik og europapolitik fra Macron eller Fillons side og at den vil være i fortsættelse af Hollandes politik.

Man vil fortsætte med små arbejdsmarkedsreformer for at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Den danske flexicurity model bliver nævnt som forbillede, men også at det har været vanskeligt og vil blive vanskeligt at gennemføre reformer af det franske arbejdsmarked og pensionsreformer. Macron og Fillon – i noget større omfang vil have moderniseret og reduceret den offentlige sektor og have nedbragt den offentlige gæld. Macron kører stærkt på at uddannelsespolitikken skal omlægges så den i højere grad støtter de etniske minoriteter, socialt udsatte grupper samt giver kompetenceudvikling for de arbejdsløse.

Programmatisk er Macron en meget stærkere tilhænger af forpligtende europæisk samarbejde end den gaullistiske Fillon, som også i valgkampen har talt om restriktioner på arbejdskraftens fri bevægelighed. Men, sagde flere eksperter, Macron vil nok være tilbageholdende med at fremsætte forslag om traktatændringer og Fillon vil ikke tage skridt til begrænsninger af den fri bevægelighed efter valget.


I EU politikken og i den økonomiske politik er Melanchon, venstrefløjens fremadstormende stærke kandidat, der nu indtager 3. pladsen helt anderledes. Melanchon vil have en meget stor stigning i de offentlige udgifter og en stigning i skatterne og nedsætte arbejdstiden. Melanchon vil