Af Karen Melchior, MEP (B)
Dansk genopretningsplan
EU vedtog før jul en genopretningspakke, som skal bidrage til, at EU samlet kan rejse sig efter konsekvenserne af Corona-pandemien. Danmark står til at modtage omkring 11,4 milliarder af de midler, og skal i den forbindelse udarbejde en genopretningsplan med afsæt i en række krav om, at midlerne skal gå til at skabe beskæftigelse, sundhed og grøn- og digital omstilling inden 30. april 2021.
Jeg er glad for, at der fra EU’s side stilles nogle ambitiøse rammer for genopretningen med over halvdelen af budgettet går mod at sikre grøn omstilling og et digitalt løft af Europa. Europa tabte det første kapitel i teknologi-konkurrencen, men vi står i dag et sted, hvor den industrielle digitalisering virkelig er klar til take off - og industrien mangler netop denne finansieringspakke!
Manglende inkludering af interessenter og transparens
Planerne for genopretningsfaciliteten er udmøntet i Finansloven for 2021 under overskriften “stimuluspakken”, og der er i pakken en række meget gode elementer. Men når jeg nu alligevel ikke klapper i mine hænder af begejstring, så handler det om, at jeg ikke mener, at processen er blevet grebet rigtigt an. Medmindre man har sin daglige gang indenfor murene på Christiansborg, er det svært for det øvrige civilsamfund og politiske Danmark at gennemskue processen og de prioriteringer, der er lavet. Det synes jeg er ærgerligt af to årsager. Først og fremmest har man sneget midlerne ind ad bagdøren på Finansloven uden at inkludere al den viden som findes i interesseorganisationerne, uddannelsesinstitutionerne og i de danske virksomheder. For det andet har man negligeret at lave reelle langsigtede investeringer. Dermed har Regeringen har kunnet levere en grøn Finanslov, i stedet for reel langsigtet grøn og digital omstilling.
Mere fokus på kompetence- og vidensopbygning
Med langsigtede investeringer, så mener jeg naturligvis, at vi skal sikre, at Danmark får nogle instrumenter til at sikre den grønne omstillingen i år, næste år og om 20 år. Grøn omstilling er målet, men her kan den digitale omstilling hjælp os på vej, for digitale løsninger er ikke kun med til at sikre økonomisk vækst og arbejdspladser. Med de rette løsninger, så kan vi hjælpe med at sikre et grønnere Europa ved at optimere industriens energiydelse ved hjælp af kunstig intelligens, ved at sikre, at landbruget udleder så få pesticider som muligt ved hjælp af machine learning-værktøjer, og vi kan skabe simple brugerplatforme, der kan hjælpe os med at minimere vores forbrug ud fra deleøkonomiske tankegange.
En af de prioriteringer, som jeg mener burde være mere i fokus, er at løfte vores uddannelsessystem. Jeg har underskrevet et brev til Kommissionen, der advokerer for, at 10 procent af midlerne går til uddannelse. For når vi taler grøn og digital omstilling - så kan vi ikke komme uden om, at vi i Danmark mangler hænder, der kan arbejde med teknologi. Og her synes jeg, at vi skal kigge bredt, og sikre, at vi løfter teknologifagene; både på folkeskoleniveau og hele vejen til den specialiserede datalogiuddannelse.
Derudover mener jeg også, at vi bør kigge nærmere på et af Radikales forslag til Finansloven for 2021, som omhandler, at vi sikrer en pulje der skal hjælpe med at forbedre kvalitet og adgang til dansk forsyningsdata. Jeg tror, at Danmark har en potentiel stor fordel og gevinst at hente, når det kommer til forsyningsdata i Danmark, for lige nu er vi ikke særligt langt fremme. Det kan vi komme, men vi har brug for at give det et strategisk fokus på nationalt niveau, og vi skal gribe den bold, som EU allerede har kastet op i luften gennem Data Act og Data Governance Act, hvor der netop bliver stillet skarpt på data.