Regeringen fremlægger snart sit forslag til en handlingsplan for verdensmålene. I Nyt Europa har vi udarbejdet et forslag på hvordan en monitorering og evalueringscyklus kan se ud. Forslag er sendt til regeringen.
I Danmark er der ikke sat en mekanisme for evaluering, monitering og opfølgning op omkring verdensmålene. Det er vigtigt, at der sættes én samlet mekanisme op, der gør dette arbejde nemmere og mere tilgængeligt for forskellige aktører, og så flere kan være involveret. Vi anbefaler, at en sådan mekanisme som minimum skal indeholde:
1. En officiel årlig statusrapport på opnåelse af verdensmålene og Danmark internationale bidrag udarbejdet af fagministerierne.
2. En årlig skyggerapport udarbejdet af en uafhængig instans.
3. En årlig diskussion i Folketinget på baggrund af den årlige statusrapport samt skyggerapporten og statusrapporter og landeanbefalinger fra andre aktører (fx civilsamfundet, 2030-Panelet, EU, FN).
4. Bred aktørinvolvering – både i udarbejdelsen af den officielle årlige statusrapport og i den årlige diskussion.
5. Udarbejdelse af VNR til HLPF hvert tredje år.
6. Ved regeringsskifte udarbejder den uafhængige instans en statusrapport.
Det er afgørende, at der bliver opsat de rigtige mekanismer, der især kan følge monitorering, evaluering og opfølgning af implementeringen af verdensmålene i Danmark, hvorfor vi foreslår en årlig bæredygtig monitorerings- og evalueringscyklus. Cyklussen skal være inddragende af karakter og processen skal sikre dialog med forskellige stakeholders, samtidigt er det vigtigt, at cyklussen er med til at styrke koordineringen med alle ministerier og Folketinget som lovgiver for at sikre politik-sammenhæng.
I den officielle årlige statusrapport bør fagministerierne årligt afrapportere på fremgangen for 2030-dagsordenen og måle det op imod de globale og nationale indikatorer. Den interne koordinering mellem ministerierne bør tage højde for de overordnede principper i 2030-dagsordenen: At ingen skal lades i stikken (Leaving No One behind-princippet), at implementeringen sker med holistisk sigte, og med udgangspunkt i de tre dimensioner for bæredygtig udvikling for at mindske/fjerne negative eksternaliteter og spil-overs; og at 2030-dagsordenen er universel, hvorfor den gælder for alle og for alle områder. Den interne koordinering af den årlige fremdriftsrapport ledes af finansministeriet, som er ansvarlig for verdensmålene i Danmark.
En cyklus kunne se således ud:
Denne årlig fremdriftsrapport for verdensmålene, vil blive sendt til høring i februar, med et indledende møde mellem alle fagministerier og forskellige danske aktører som civilsamfund, fagforeninger og erhvervsliv. For bordenden vil Finansministeriet sidde, og stå for mødeledelsen. Efterfølgende vil der være en måneds høringsfrist, hvor stakeholders kan gives deres besyv med fremdriftsrapporten, enkeltvis eller koordineret, alt efter ønsket fra aktørerne.
Landerapporter fra EU, som en del af semesterprocessen bliver fremlagt, derudover eksterne rapporter fra civilsamfundet, 2030 panelet, FN, samt en uafhængig indsats også fremlægge rapport, der vurderer fremdriften af Danmarks implementering af 2030-dagsordenen.
I marts vil Folketinget have deres årlige debat på baggrund af den årlige status på fremdriften samt statusrapporter og landeanbefalinger fra andre aktører (fx civilsamfundet, 2030-Panelet, fra EU’s semesterproces, FN plus inputs fra den uafhængige instans). Alle Folketingets udvalg vil være til stede, da dagsordenen har betydning for alle udvalg i Folketinget, og for at sikre en demokratisk debat om Danmarks bæredygtige udvikling.
I maj vil den færdigredigerede udgave af fremdriften være offentlig tilgængelig, og den vil reflektere de forskellige inputs.
Fra august skal nye tiltag og lovgivning indtænkes i næste cyklus for at sikre fremdrift. Her indarbejder regeringen derfor disse input ind i fagministerier og i udkast til Finansloven.
I september fremlægger regeringen finanslovsforslaget, hvor der sikres, at der sker fremdrift på de områder, hvor Danmark ikke har nok fremdrift. Fremdriften for verdensmålene indgår udtrykkelig som en integreret del af Folketingets debat om finansloven i september.
I september startes dialogen med aktører fra det danske samfund, om nye lovgivningstiltag eller finanslovsprioriteringer, igen med udgangspunkt i at fremme implementeringen.
Som en del af denne cyklus vil Danmark hvert 3. år afrapportere fremdriften på HLPF i juli, som derfor vil indgå som den globale monitorering og rapportering. Her kan den nuværende og tidligere fremdriftsrapport bruges. På den baggrund vil Danmark modtage anbefalinger og opmærksomhedspunkter til den videre implementering af verdensmålene i Danmark.
Vi behøver sådan set ikke at starte forfra
Forslaget til den årlige bæredygtige monitorerings- og evalueringscyklus lægger sig op ad den oprindelige europæiske semestercyklus på nationalt niveau i Danmark. Gennem det europæiske semester, er der sikret stærk koordinering af fagministerierne, til at afrapportere på de tidligere EU-2020 mål. Nu bør fagministerierne årligt afrapportere på fremgangen for 2030-dagsordenen og måles op imod globale, nationale og europæiske indikatorer, ligesom det skete på 2020-strategien. Denne årlig fremdriftsrapport for verdensmålene er hvad der tidligere er kendt som ”det nationale reformprogram”.
Spørgsmål eller uddybning kan stilles til sekretariatsleder i Nyt Europa Julie Rosenkilde. jr@nyteuropa.dk og Globalt Fokus’ koordinator for civilsamfundets arbejdsgruppe for verdensmålene, Sarah Kristine Johansen, skj@globaltfokus.dk