Af Lone Loklindt, Forperson, Nyt Europa
Da Putin invaderede Ukraine d. 24. februar 2022, overtrådte han ikke kun international lov og en national landegrænse. Han overtrådte en landegrænse, som er nærområde til EU. En overtrådt grænse, som nu har medført en historisk politisk enighed blandt medlemslandene i EU om at øge deres forsvarsbudgetter og styrke EU’s forsvarssamarbejde fremadrettet. Et politisk område, som ikke har spillet den største rolle før, men som nu ser ud til at blive opprioriteret. For os danskere betyder det, at vi skal til stemmeurnerne d. 1. juni og tage stilling til, om Danmark skal afskaffe sit forsvarsforbehold, som Regeringen og et flertal i Folketinget anbefaler.
I Nyt Europa mener vi, at Danmark skal ind i kernen af EU’s beslutninger og have indflydelse på EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, og derfor anbefaler vi også et JA. Vi har med forsvarsforbeholdet været uden for indflydelse på beslutninger, som også fremover vil kræve enstemmighed.
Men hvordan kan man være antimilitaristisk og samtidig afskaffe forbeholdet? – det spørgsmål får vi ude på landets højskoler. Danmark har i årevis nedrustet militært, men de seneste års kriser har vist, hvor sårbare vi er, når vi ikke er forberedte. Det kom blandt andet til udtryk under coronakrisen, hvor vores beredskab ikke var klart og nu med den lurende fødevarekrise som følge af Putins krig. En fødevarekrise som verdens fattige især mærker. I øjeblikket er der en national krisebevisthed, som også viser, hvorfor vi har brug for et EU, der er opmærksom på at sikre strategisk autonomi indenfor en række område som energi, fødevarer, militære teknologier og udstyr. Når det så er sagt, så er det øgede danske forsvarsbudget en folketingsbeslutning og ikke et krav fra EU - og heller ikke det, vi skal stemme om.
Vi befinder os i en særlig tid og debatten foregår i et afgørende moment for Europas fremtid, der kan sammenlignes med tiden omkring murens fald. Signalet fra den tyske Kansler er ikke kun nyt militært, men også en opfordring til øget samarbejde. Finland og Sverige kigger mod Nato-medlemskab. Alt dette peger i retning af, at der er et større europæisk ønske om og vilje til sammenhold i en krisetid. Det udfordrer også et venstrefløjsparti som Enhedslisten, der insisterer på en forbeholdende position. Forbeholdsafstemningen handler om, at vi danskere skal være mere med i fællesskabet. At vi skal stå mere sammen i Europa. Der er ikke modstand fra amerikanerne til et tættere forsvarspolitisk samarbejde i EU, tværtimod, så har amerikanerne i den seneste tid flyttet deres fokus væk fra Europa og Afrika mod Kina. Det efterlader EU tilbage som den eneste aktør til at skabe fred og sikkerhed i vores nærområde.
Det er en ekstraordinær situation, vi står i. Vi bør derfor afskaffe forbeholdet, for at vise Danmarks velvilje til at stå stærkere sammen i en svær tid, også i Norden, hvor kræfterne også styrkes af udviklingen i nabolandene.
Det er en kompleks debat, som forvirrer mange danskere. Derfor tager Nyt Europa rundt i Danmark for at oplyse og debattere om valget, som vi står overfor d. 1. juni. Vores mål er at oplyse danskerne om afstemningens indhold og formål på en saglig og fagligt funderet måde, mens vi har et centralt fokus på at få folk til stemmeurnerne. Derfor er vi også glade for, at vi har indgået et samarbejde med Christine Nissen, Dansk Institut for Internationale Studier, om at kvalitetssikre vores indhold og kampagne.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske på, at der også kommer en tid efter Putin i Rusland. Vi må derfor ikke skabe et had til Rusland og russerne, som vi havde under den kolde krig. Vi bliver nødt til at genstarte kulturel udveksling, så snart Putins krig tillader det. For en dag er Putin ikke længere autokraten i Kreml.
Du kan se, hvor du kan møde os på oplysningsturneen nedenfor. Vi har stadig lidt plads i kalenderen, hvis du tænker, at dit arbejde, uddannelsesinstitution, lokalforening eller lignende gerne vil have besøg. Så skriv til os på nyteuropa@nyteuropa.dk.
