Midt i krisen: "Tag vores demokratiske rettigheder alvorligt"

I sidste uge rejste en delegation af 18 civilsamfundsorganisationer til Bruxelles. Midt i en afgørende periode for både Danmark og EU - det danske formandskab, 2040-mål og MFF-forhandlinger, tog vi afsted med en klar mission: at forbinde det danske civilsamfund og EUs vigtigste institutioner for at fremtidssikre demokratiet nedefra.

Vi kom hjem med en klar påmindelse om, at Europas demokrati både er under alvorligt pres og værd at passe på. I en tid hvor store dele af det progressive civilsamfund, særligt klimaorganisationer, dæmoniseres af en højrefløj, som også er repræsenteret herhjemme i det danske folketing, er det vigtigere end nogensinde at værne og beskytte vores fundamentale rettigheder, organisere os og kæmpe for samfundsmæssig fremgang.  

Med os i bagagen tog vi også en fælles oplevelse af, at der er arbejde for det danske civilsamfund at kaste os over i EU, både i udformningen af budgetter og lovgivning, at der er meget at vinde ved at engagere os internationalt som organisationer, og at vores arbejde med den nationale implementering har rigtig stor betydning.  

Turen gav ikke kun indsigt i arbejdet med fundamentale rettigheder i EU, men også værdifuld mulighed for at lære af hinanden og for at danske organisationer og aktivister kunne dele erfaringer og styrke samarbejdet om fælles mål. 

Kan danske organisationer få indflydelse i EU? 

Ja! Men det kræver kendskab til processerne, stærke alliancer og en vedholdende indsats. Allerede på dag et stod det klart, at civilsamfundet kan spille en afgørende rolle i at oplyse, skabe tillid og fastholde en progressiv stemme, også når EU’s politiske landskab bevæger sig i en anden retning. 

Anne Hauge, politisk rådgiver for Christel Schaldemose, mindede os om, at Danmark står i en spændende position med det nuværende EU-formandskab, som kan åbne nye døre.

I mødet med European Civic Forum diskuterede vi den kommende fælleseuropæiske civilsamfundsstrategi (som forhåbentligt når at blive offentliggjort under det danske formandskab) og hvilke trends ECF arbejder med fra kontoret i Bruxelles.  

Her delte vi en fælles bekymring for tilbagegangen i det civile råderum og det store behov for en europæisk civilsamfundsstrategi, der anerkender NGO’ers rolle, sikrer finansiering og understøtter filantropi.  

Budskabet var tydeligt: Hvis vi forstår lovgivningen og processerne, tager direkte kontakt til medlemmer af parlamentet og finder de rette udvalg og dagsordener, så kan vi skabe reel indflydelse. Og sammen, i brede netværk og fælles indsatser, står vi stærkest og har større gennemslagskraft. 

Den dansk-europæiske politiske rolle 

Hvordan sikrer vi civilsamfundets rolle, når det gælder finansiering, indflydelse og retsstatsprincipperne?  

Spørgsmålet var centralt på dag to og tre i Bruxelles. 

Rasmus Nordqvist (SF/Greens) delte sine erfaringer som en af de primære forhandlere på den kommende MFF, hvor simplificering kan skabe fleksibilitet, men også udfordringer. Nordqvist fremhævede Europa-Kommissionen AGORA-program, som kan blive en afgørende finansieringskilde for mange civilsamfundsorganisationers arbejde.  

Den følgende diskussion gik blandt andet på, hvordan man kan passe på og styrke Rule of Law mekanismen ved at samle og centralisere den, farerne ved sammenlægningen af tre tidligere finansieringsmuligheder på det udviklingspolitiske område til en samlet Global Europe streng samt forskellen på målsætninger og indikatorer (og hvad der er vigtigst) i blandt andet ligestillingspolitisk arbejde.  

Som glødende Europæeer talte Stine Bosse (Moderaterne/RENEW) dunder for artikel 2, der definerer de fælleseuropæiske værdier. 

Bosse så gerne, at civilsamfundet bliver endnu bedre til at “trække gardinerne fra” og bringe dagsordener frem, der ellers risikerer at blive overset både politisk og af medierne. Samtalen gik også på at være kritsk afventende på MFF-forhandlingerne og om styrken ved europæiske paraplyorganisationer.  

EU overhaler Danmark indenom på kommende civilsamfundsstrategi 

EU-Kommissionen er i disse dage ved at lægge sidste hånd på den første fælleseuropæiske civilsamfundsstrategi, som bør udkomme inden året er omme og altså derfor også udgives under det danske formandskab.  

Her mødte gruppen af forskellige civilsamfundsaktører med både den embedsværksfaglige leder for civilsamfundsstrategien og Laetitia Close, Rådgiver for EU-kommissær Michael McGrath, for at diskutere netop denne strategi. 

Vi fik både indblik i arbejdet og processen med strategien og etableringen af en kommende fælles civilsamfundsplatform, som både skal styrke engagement og adgangen til det politiske arbejde, samt beskytte og styrke civilsamfundet. I første omgang kommer platformen til at kunne strukturere dialogen om Rule of Law og civic space og give civilsamfundsaktører og andre med ‘boots on the ground’ mulighed for systematisk at indamle og indsende oplevelser og data.  

Samtidig diskuterede vi den demokratiske og finansielle ramme for danske civilsamfundsaktører og om de elementer af tidligere europæiske civilsamfundstiltag, man ser på med succes. Det er blandt andet princippet om lokale eller regionale ‘intermediaeres’ som i høj grad får frihed til selv at forvalte en pulje af EU-penge videre til mindre aktører indenfor deres områder. Det er blandt andet sådan en rolle FRi-projektet har haft i de seneste tre år med uddelingen af FRi-puljen. 

Den danske regering arbejder også på en civilsamfundsstrategi og skulle have haft indkaldt til forhandlinger på området i foråret 2025.  

Et af studieturens sidste officielle møder foregik hos EU-Kommissionens Rule of Law kontor, hvor policy officer Annegret Kemp introducerede os til den nu seks år gamle store rapport, som løbende holder øje med retssikkerheden og udviklingerne i den på tværs af alle medlemslande.  

Rule of Law rapporten er objektiv og konsulterer både regeringer, landerepræsentanter og civilsamfundsaktører i deres årlige kortlægning. Dialogen med medlemsstaterne starter hvert efterår og andre stakeholders bringes ind i processen henover vinteren. Det er også her at det danske civilsamfund for eksempel har den største mulighed for at pege på udviklinger i dansk retssikkerhed for vores interessentgrupper.

For eksempel følger EU pt. med i revideringen af offentlighedsloven og det danske retssystem, som netop har fået tilført en del flere midler. I deres gennemgang af den danske retstilstand har vi netop fået gentagent kritik for offentlighedsloven, og for at det er for svært for nogle befolkningsgrupper at få adgang til kvalificeret juridisk rådgivning. Specifikt i forhold til civilsamfundet har man blandt andet kigger på den danske finansieringsmodel med at få politiske midler gennem finansloven og den potentielle ‘silencing effect’ det kan have at være afhængig af netop politisk-uddelte midler. Man har opfordret Danmark til at gennemgå finansieringsmodellen for civilsamfundet i løbet af 2026. 

Turen var en del af Fundamental Rights Iniative (FRi) projektet, hvor Nyt Europa og Globalt Fokus er partnerorganisationer. 

Som en del af FRi fik en bred vifte af forskellige foreninger, organisationer, og aktivistgrupper muligheden for at se nærmere på EU's rettighedsdagsorden og hvordan civilsamfundet kan bruge EU's mange institutioner og agenturer i deres rettighedsarbejde og til at forme EU's politik for en mere retfærdig verden.

FRi projektet er et samarbejde, der særligt sætter fokus på at sikre kapacitetsudvikling, netværksbygning, politisk interessevaretagelse, monitorering og støtte af rettighedsprojekter.