Demokratisk fyrtårn? Danmark modtager EU-kritik for 3. år i træk

EU-Kommissionens seneste Rule of Law rapport er landet. Og i gennemgangen af den danske retsstat rejser rapporten - igen - vigtige og bekymrende spørgsmål om tilstanden af det danske demokrati.

Selvom vi har stærke institutionelle rammer, er vi ikke et demokrati uden fejl og mangler. Mindst 3 år i træk har Danmark modtaget den samme kritik uden at have rettet op. Den danske regering må ikke bare notere problemerne med et skuldertræk. Vi er nødt til at tage situationen alvorligt - ikke mindst fordi det handler om folks hverdag, retssikkerhed og tillid til samfundet.

Hvad er Rule of Law rapporten?

EU-Kommissionen udarbejder hvert år en rapport, der evaluerer retsstatens tilstand i alle medlemslande. Rapporten gennemgår fire centrale områder: 

• Retsvæsenets uafhængighed 

• Korruptionsbekæmpelse 

• Mediepluralisme og mediefrihed 

• Magtbalancen i staten – herunder civilsamfundets råderum og rammer 

Rapporten er ikke en direkte sanktionerende mekanisme men en overvågnings- og opfølgningsproces, hvor Kommissionen fremhæver både styrker og svagheder. Men i rapporten fremhæver kommissionen hvert år tre-fire punkter – anbefalinger – hvor medlemslandet henstilles til at forbedre deres indsats for at sikre retsstatsprincipperne. Dette gøres i samtlige medlemslande. 

I Nyt Europa arbejder vi hele året med Rule of Law rapporten og i slutningen af kalenderåret kommer vi til at indsamle inputs fra organisationer, foreninger og resten af civilsamfundet. Nyt Europa konsulteres hvert år som en del af Kommissionens arbejde - andre danske organisationer som bidrager til rapporten er blandt andre Justitia, Institut for Menneskerettigheder og Globalt Fokus.

For at forbedre vores retsstilstand anbefaler EU at Danmark:

1. Sikrer at retshjælpsreformen hurtigt føres ud i livet og implementerer fair trial-principper i vores nye procedureregler.

2. Udarbejder en samlet anti-korruptionsstrategi med uafhængig overvågning.

3. Etablerer bedre juridisk beskyttelse for kritiske medier og NGO’er og garanterer redaktionel uafhængighed i public service.

4. Udvider borgerinddragelsen i lovgivning og overvejer en forfatningsdomstol der kan føre demokratisk kontrol.

Herunder gennemgår vi kort rapportens resultater og betragtninger og kommer med vores egne:

1. Retsvæsenet

Danmark har fortsat høj tillid til domstolenes uafhængighed, men der er voksende udfordringer med lange sagsbehandlingstider - især i straffesager, som nu i gennemsnit tager næsten 11 måneder ved byretterne. Regeringen har afsat flere midler og dommere, og en større strukturreform af domstolene er sat i gang, men effekten kan først vurderes senere. Der er også sat gang i en ny digitaliseringsstrategi for retssystemet.

I sin 2025-rapport påpeger Kommissionen også, at Danmark bør fremskynde revisionen af retshjælpssystemet, og at Danmark indtil videre ”kun har gjort begrænsede fremskridt”. Allerede sidste år vurderede Kommissionen, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at alle borgere har reel og lige adgang til at føre sager ved domstolene.

Langsommere retssager betyder, at det tager længere tid for folk at få afklaret deres rettigheder. For de mest udsatte grupper – fx minoriteter, lavindkomstfamilier og mennesker uden netværk, kan det betyde, at de aldrig får den retfærdighed, de har krav på. Det skaber en uretfærdig skævhed, hvor ressourcestærke kan vente, mens de svageste taber.

2. Anti-korruption

Danmark har fortsat ingen samlet national anti-korruptionsstrategi og intet uafhængigt organ til at føre tilsyn med korruption. Rapporten fremhæver, at det tidligere udvalg, der skulle se på problemet, ikke leverede, og at arbejdet nu er flyttet til Det Retspolitiske Råd, som først skal afrapportere i 2026. Der er derfor kun sket begrænset fremgang siden sidste år.

Uden et stærkt, uafhængigt antikorruptionsorgan er der risiko for, at magthavere kan handle uden ansvar. Det svækker tilliden til politikerne og systemet.

3. Mediepluralisme og ytringsfrihed

Danmark har generelt gode rammer for pressefrihed, men rapporten peger på, at politisk indflydelse på medieudbud og manglende beskyttelse mod såkaldte SLAPP-søgsmål (retssager, der skal lukke munden på kritiske medier eller NGO’er) fortsat er problemer. Danmark har endnu ikke implementeret EU's anbefalinger på disse områder.

Hvis journalister og aktivister kan presses til tavshed gennem retssager eller politisk pres, bliver det sværere at afsløre uretfærdigheder, korruption og diskrimination. Det skaber en frygtkultur, hvor magtens misbrug ikke kommer frem i lyset og hvor demokratiets vigtigste værktøj, den frie debat, bliver kvalt.

4. Demokratisk deltagelse og magtens balance

Danmark mangler en forfatningsdomstol, og borgerinddragelse i lovgivningsprocessen er stadig meget begrænset. Rapporten nævner, at nogle reformer er på vej, men at checks and balances, altså magtens deling og kontrol, kunne styrkes.

Når borgerinddragelse er begrænset, og der mangler effektive kontrolmekanismer, bliver beslutninger truffet uden folkets medbestemmelse. Det kan føre til mere topstyret politik, hvor få magtfulde bestemmer over mange og hvor demokratiets kerneprincipper forvitrer.

Europa-Kommissionen fremhæver at Danmark bør styrke retten til aktindsigt - Det er afgørende at borgerne kan få indsigt i grundlaget for de lovgivningsprocesser, der danner rammen om vores livsvilkår. Den danske offentlighedslov er på europæisk plan mange gange blevet kritiseret for at lukke af for det og undtage for mange sager fra åbenhedsprincippet.

Rule of Law rapporten er et vigtigt værktøj til at forbedre det danske demokrati. Som rapporten også selv påpeger fører vi kun lidt kontrol med os selv. Når retssikkerheden er usikker, og demokratiet føles fjern, mister mange tilliden til systemet. Det er farligt, fordi et samfund bygger på tillid og fælles ansvar. Uden det risikerer vi polarisering, apati og en større afstand mellem befolkning og magthavere.