- Af Morten Kjærum, Direktør I Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law
”EU er en økonomisk kæmpe, men en menneskeretlig mini” var et slogan i 1980’erne, da jeg startede min karriere i den verden. Vi havde mange ophedede diskussioner i de europæiske netværk, om man udelukkende skulle satse på Europarådet, eller om civilsamfundet også skulle række ud til EU-institutionerne. På trods af min personlige EU-modstand, kæmpede jeg for det sidste, og det er jeg glad for i dag.
EU står i dag et helt andet sted end dengang. Det har været en fantastisk rejse med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder som den vigtigste milepæl. Charteret er det stærkeste og mest moderne menneskerettighedsdokument i verden med EU-domstolen i ryggen, som kan afgøre sager med bindende kraft og sanktioner.
Da Charteret blev retligt bindende i 2009, gav det et kæmpe skub fremad i arbejdet med systematisk sikring af, at al lovgivning og politik er i overensstemmelse med Charterets bestemmelser. I dag overgår Kommissionen alle medlemsstater i at sikre ’human rights by design’ – altså at indbygge menneskerettigheder fra starten af i en lovgivnings- eller strategiproces.
Da jeg var direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, blev jeg således inviteret til at deltage i de første møder med udarbejdelsen af den nye EU-strategi om intern sikkerhed. Som menneskerettighedsekspert blev jeg inviteret ind i det allermest lukkede sikkerhedsudvalg for at give input til strategien. Vi fik sat fodspor, men dog ikke så store, som vi gerne vil have set.
Et andet eksempel er EU’s hvidbog fra 2021 om udviklingen af kunstig intelligens. Det er et pragtstykke i, hvordan man, på et kompliceret område, forsøger at sikre, at den nye teknologi tjener borgerne og ikke kun stater og virksomheder. Hvidbogen er et stjerneeksempel på, hvad en menneskerettighedsbaseret tilgang kan bidrage med.
EU’s agentur for Grundlæggende Rettigheder har sat en helt ny standard for evidensbaseret menneskerettighedsarbejde – både i forhold til lovgivning og praksis. Agenturet fik f.eks. afdækket et højt niveau af hadkriminalitet i alle medlemsstater, hvilket havde været ignoreret i de fleste lande – også i Danmark.
Det samme gælder vold mod kvinder, hvor agenturet også bidrog til, at spørgsmålet rykkede højere op på dagsordenen. I det hele taget, har EU betydet meget for kønsligestillingen over hele Europa – også i Danmark. Både hvad angår ligeløn og senest på barselsområdet.
EU har kæmpet hårdt for at finde fodfæste i forhold til beskyttelse af flygtninge. Det er svært for staterne at finde fællesfodslag i forhold til efterlevelse af Charterets bestemmelser. Det er en alvorlig sort plet med alvorlige konsekvenser for mange mennesker med beskyttelsesbehov. Det samme gælder de demokratiske tilbageslag, der har været i især Ungarn og Polen. Men her er der trods alt sket fremskridt de seneste år. Endelig er der også lang vej, før EU i tilstrækkelig grad kan sætte sig igennem på den internationale menneskerettighedsscene, da det er svært at opnå enighed mellem staterne.
”Minien” er vokset og har på mange områder overhalet medlemsstaterne, men der mangler stadig meget – især på områder, hvor staterne er i førersædet. Så der er stadig nok at tage fat på de næste 50 år.
Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.