- Af Christiane Mißlbeck-Winberg, Europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening
Medmindre man har boet under en sten de sidste 35 år, så kender man til EU’s nok mest succesrige program, Erasmus-programmet – et program, der gennem udveksling og mobilitet bidrager til livslang læring og europæisk sammenhold. Baseret på, at 33% af de tidligere Erasmusstuderende har mødt deres partner under et Erasmus-ophold i et andet EU-land, skønnede EU-Kommissionen i 2014, at ca. 1 million Erasmus-børn er blevet født siden 1987. Tre af dem er mine.
I 1987 – året, hvor atomulykken i Tjernobyl sendte os indendørs i dagevis, hvor Gorbatjovannoncerer Perestrojka, og hvor Reagan under en tale i Berlin opfordrer selvsamme Gorbatjov til: ”Tear down that wall!” – drager de første unge studerende afsted for at blive klogere på et andet EU-lands kultur, sprog, historie, vejr og mad. Et systematisk og gigantisk interkulturelt kompetenceprojekt er født, og man kan kun undervurdere projektets betydning for, hvordan europæernes forståelse for og tillid til hinanden er vokset på baggrund af projektet.
Erasmus har forandret mange unge europæeres liv – også mit. Da jeg i 1990 satte mig i toget i Sydtyskland og drog af sted til Frankrig med et Erasmus-stipendium under armen, blev min verden større og jeg fik indtryk – oplevede kunst og kultur og mødte mennesker, som jeg ikke anede fandtes. To år senere mødte jeg så en dansk Erasmus-studerende i Tyskland, som jeg i dag er gift med.
At vi kan bevæge os frit i EU for at læse, bo og arbejde, er en af de fire fundamentale friheder, der udgør det indre marked. Og det handler ikke kun om kultur og om, at unge mennesker mødes på kryds og tværs. Det indre marked kan oversættes til tørre tal. Internationale medarbejdere fra andre EU-lande yder nemlig et betragteligt bidrag til den danske statskasse. De ca. 120.000 fuldtidsbeskæftigede EU-borgere, der arbejder i Danmark, skønnes således at have øget Danmarks BNP med ca. 81 mia. kr. i 2018. I tider som disse, hvor virksomheder skriger efter arbejdskraft, er det ekstra godt og vigtigt, at vi værdsætter og holder fast på vores medarbejdere fra EU. Uden dem ville problemet med arbejdskraftmangel være om muligt endnu større, og de offentlige finanser svækket yderligere med 10 mia. kr.
EU’s indre marked har uden tvivl haft en enorm betydning for os europæere, og vi kan ligefrem sætte tal på, hvor meget Danmark og den enkelte dansker har fået ud af vores EU-medlemskab. Danmarks eksport til det indre marked skaber tusindvis af arbejdspladser i Danmark, og omkring 400.000 danske job er afhængige af eksporten til EU. Et andet regnestykke viser, at det danske medlemskab af EU har løftet velstanden i Danmark med 140 mia. kr. sammenlignet med, hvis vi stod udenfor. Det svarer til et løft i velstanden på ca. 24.000 kr. pr. dansker pr. år.
Ikke kun er EU et fællesskab, hvor kulturer, sprog og mennesker mødes, men EU er også en knaldgod forretning. Men meget er startet med at mennesker mødes og danner nye forbindelser fx gennem Erasmus. Som mor til tre ”Erasmus-børn” håber jeg, at de også får lyst og muligheden for at læse, bo og arbejde i et andet EU-land og dermed fortsætter familietraditionen, for hvis vi skal kunne finde svar på fremtidens globale udfordringer, skal vi have et stærkt Europa. Og Europa er kun stærkt, hvis vi bruger tid på at mødes og forstå hinanden – når det sker, kan vi til gengæld også udføre store ting.
Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.