50 år i EU: En beretning af Anders Fogh

- Af Anders Fogh Rasmussen, Danmarks Statsminister (2001-2009) & NATO Generalsekretær (2009-2014). Stiftende formand hos Rasmussen Global Politisk Rådgivning & Grundlægger af Alliance of Democracies Foundation

I år er det 20 år siden, at Europa tog den historiske beslutning om at optage 10 nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Det foregik den 13. december 2002 ude i Bella Center.

Allerede dengang var vi klar over, at vi stod overfor en historisk beslutning. Hvad end forhandlingerne blev en succes eller fiasko, ville EU-topmødet i København gå over i historiebøgerne. Hvis det blev en succes, ville indlemmelsen af de tidligere kommunistiske diktaturer i et demokratisk og frit europæisk fællesskab være et storpolitisk vendepunkt. Omvendt var vi også klar over, at hvis forhandlingerne brød sammen, kunne følgerne blive helt uoverskuelige og skadelige for den europæiske integration og vores egen fred og stabilitet.

I ugerne op til topmødet arbejdede det danske formandskab de facto uden et direkte mandat fra medlemslandene. Derfor skulle jeg – på selve topmødet – sikre opbakning fra samtlige EU-medlemslande samtidig med, at jeg førte forhandlinger med Polen og andre besværlige ansøgerlande. Der kom spændingerne i EU-ministerkredsen igen op til overfladen: udover budgetdiskussioner skulle vi pludselig løse en lang række andre problemer ved samme lejlighed, lige fra landbrugspolitik til Cypern-spørgsmålet og alt muligt andet. Derfor måtte vi fokusere benhårdt på opgaven: hvis det danske formandskab skulle få enderne til at mødes, måtte vi udelukkende forhandle om budgetterne. Så det gjorde vi.

Det hele endte i forhandlinger med Polen om noget så arbitrært som mælkekvoter. Da sad jeg overfor Polens premierminister, Leszek Miller, i enerum, blot med én tolk imellem os. Uden et klart mandat fra mine EU-kollegaer måtte jeg til sidst sætte foden ned og håbe på det bedste. Så rømmede han sig lidt, og pludselig lagde han et andet krav på bordet: den frie bevægelighed for polske sygeplejersker. Jeg gik tilbage til mine EU-kollegaer for at overbevise dem om det charmerende ved et sådant forslag. Herefter kunne jeg endelig lukke aftalen og sige de berømte ord: ”Our new Europe is born.”

I 1989 rev modige og visionære europæere Berlinmuren ned. De ville ikke længere tolerere den tvungne opdeling af Europa. På den decemberaften for tyve år siden i Bella Center indfriede vi deres håb. Vi lukkede et af de blodigste og mørkeste kapitler i europæisk historie, og skabte et nyt Europa.

I dag forsøger onde magter at genåbne Europas blodige fortid. Putins barbariske invasion af Ukraine har igen bragt krigen til Europa. På trods af Putins forsøg på at spille de europæiske lande ud mod hinanden med atombombetrusler, misinformation og gasleverancer som det fremmeste våben, står Europa i dag mere samlet end før. Tidligere på året stemte samtlige EU-medlemslande ja til at påbegynde EU-optagelsesforhandlinger med Ukraine.

Det er et stærkt signal. Putin skal lære, at Europas engagement i Ukraine ikke vil vakle; at hans krig er nyttesløs. Men vigtigst af alt er det et signal til det ukrainske folk. Et signal om, at Europa tror på et sikkert og uafhængigt Ukraine, hvor folk frit kan opbygge deres liv, skabe en familie og forfølge deres drømme. Et Ukraine i hjertet af Europa og den demokratiske verden.

På lang sigt vil et EU-medlemskab styrke Ukraines og Europas sikkerhed. Men disse ambitioner vil tage tid at realisere. I mellemtiden er Ukraine nødt til at udvikle og opretholde et betydeligt militær, der kan modstå Ruslands væbnede styrker. Dette kræver en forpligtelse fra Ukraines allierede over flere årtier. Det er et ansvar, som Europa og resten af den frie verden må tage på sig. Hvis vi kan garantere Ukraines sikkerhed, kan vi opbygge en ny hjørnesten for sikkerheden i Europa. Hvis vi fejler, betyder det en krig uden ende på europæisk jord, der på sigt vil tilintetgøre det nye Europa, vi skabte på den historiske decemberaften for tyve år siden.

Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.