Danmark Debatterer fundamentale rettigheder i Europa
ons. 10. maj
|Vrå
Kunst har gennem tiden skabt demokratisk dannelse hos mennesker af alle aldre, fordi det er en formidlingsform, der bidrager til at udbrede og forstærke den almene viden om aktuelle tendenser i vores samfund.
Tid & sted
10. maj 2023, 13.00 – 15.00
Vrå, Højskolevej 1, 9760 Vrå, Danmark
Om eventet
Derfor har vi skabt en kunstudstilling, som sætter fokus på vores grundlæggende rettigheder i EU, fordi de er under angreb i flere lande. Udviklingen ser vi over hele verden, også i Europa, hvor autoritære regimer udøver magt overfor minoriteter og sårbare grupper. Art of Fundamental Rights byder på mange forskellige udtryk og favner et bredt spektrum af billedkunstens metoder.
På Vrå højskole tager vi en debat om vores fundamentale rettigheder med udgangspunkt i værkerne fra Art of Fundamental Rights, som inviterer til fortolkning og refleksion. Vi starter med et oplæg af Nyt Europas rettighedsekspert, Xenia Due, og efterfølgende skal vi i fællesskab dykke dybere ned, hvad vi kan gøre for at forsvare og kæmpe for fælleseuropæiske fundamentale rettigheder.
Det bliver en eftermiddag fyldt med fortolkningsmuligheder og refleksion, og du går derfra med en opdateret viden inden for den nuværende situation i Europa. Vi glæder os til at se dig!
Arrangementet er et led i ”Danmark debatterer op til Europa-Parlamentsvalget 2024”, der støttes af Europa-Nævnet og er et samarbejde mellem Europa-Nævnet, DEO, Europabevægelsen, Nyt Europa og Folkebevægelsen mod EU i samarbejde med lokale partnere.