Af Amanda Vijayakumar
Emma Holten er foredragsholder, debattør og medlem af Advisory Boardet for Fundamental Rights Initiative (FRi). Tirsdag d. 26 september kom hun forbi et FRi morgenmøde for at tale om the ’rights to have rights’, med en gruppe ansøgere til FRi-puljen. For hvad er betyder retten til rettigheder? Og hvordan står det til med vores rettigheder i Danmark.
Personlig oplevelse gav indsigt i vores rettigheder i Danmark
I sit oplæg indleder Emma Holten med sin egen oplevelse, hvor hendes nøgenbilleder i 2011 blev delt uden hendes samtykke. Hun deler sin udfordring med at tale med sine nærmeste om denne krænkelse og de mange tilfælde af ’victim blaming,’ som hun blev udsat for. Emma forklarer også de vanskeligheder, hun har haft med at søge retfærdighed, især når folk omkring hende forsøgte at rationalisere hvorfor hun var blevet udsat for denne krænkelse, fremfor at støtte hende i ønsket om retfærdighed.
I denne sammenhæng præsenterer hun teorien, ´Just World Theory´.
Just World Theory
Teorien bygger på hypotesen om en retfærdig verden, der refererer til vores tro på, at verden er retfærdig, og derfor at vores moralske handlinger, vil afgøre hvordan vi bliver behandlet. Dette synspunkt får os til at tro, at dem, der gør godt, vil blive belønnet, og dem, der udviser negative adfærd, vil blive straffet. På individuelt plan har hypotesen om en retfærdig verden (også kendt som retfærdighedsbias eller retfærdighedsfejl) både fordele og ulemper.
Troen på en retfærdig verden kan motivere os til at handle moralsk og med integritet, hvilket ofte betragtes som at ’opretholde god karma.’ Men verden er ikke altid så retfærdig, som vi håber. Ved at fastholde troen på en retfærdig verden i mødet med uretfærdighed, risikerer vi at drage upræcise konklusioner og dømme verden omkring os forkert. Den faste tro på en retfærdig verden resulterer i en kognitiv bias, der kan føre til, at vi forsøger at retfærdiggøre en persons lidelse ved at fremstille dem negativt eller minimere deres lidelse helt.
I Emmas – og mange andre, der er udsat for krænkelser – betyder det netop, at deres omgivelser har lettere ved at tro på, at offeret på en eller anden måde har gjort sig fortjent til krænkelsen, end at en uskyldig person udsættes for en uretfærdighed.
På den både betyder Just World Theory, at vi ofte er mere villige til at bebrejde offeret deres krænkelse, end til at omstille vores forståelse af verden som retfærdig. Og denne ”hjerneakrobatik”, som Emma kalder det, betyder, at det i praksis bliver sværere og mere omkostningsfuldt for personer, der har været udsat for en krænkelse at kræve retfærdighed. Dermed udfordrer dette kognitive bias adgangen til både rettigheder og retfærdighed.
Hvad er vores ret til at have rettigheder?
”Rettigheder er for alle. Dog ikke i praksis”
fortæller Emma. Hun kommer ind på eksemplet med Serviceloven § 81, hvor der står ”… voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.”.
Her kan borgere med nedsat funktionsevne søge om midler til at kunne hjælpe dem i det danske samfund.
Dog i 2022 afviste kommunerne i Danmark i alt 683 ansøgninger, hvor 37,5% af dem kom til omgørelse hos Ankestyrelsen[1]. Her havde fx. Københavns Kommune afvist 74 ansøgninger, hvor 34,7% kom til omgørelse i Ankestyrelsen.
Selve afvisningen udgør en overtrædelse af rettighederne, da borgeren har ret til støtten. Dette betyder at ikke kun for den enkelte, men for en hel gruppe i samfundet bliver frataget deres ret, selvom loven siger det modsatte.
Men hvorfor er det, at kommunerne fortsat kan afvise ansøgningerne og dermed bryde loven? Her fortæller Emma, at dette primært skyldes fordi det drejer sig om en meget mindre gruppe i samfundet, som den gennemsnitlige borger ikke ligner og ikke bliver direkte berørt af, og derfor negligeres denne gruppe. Det spiller sammen med vores evne til empati – og hvem vi deler den med.
Den empati vi har, er rettet typisk mod dem, der ligner os selv. Dette fænomen kunne f.eks. observeres i forbindelse med flygtningestrømmen fra Ukraine, selvom vi i flere år havde haft flygtninge fra Mellemøsten. På grund af den tætte geografiske nærhed og lighed med os selv udviste vi mere empati over for dem.
I lokalet er stemningen intens, mens deltagerne lytter, da Emma Holten sætter ord på hvordan ’rights to have rights’ er udfordret i Danmark – f.eks. som det ses med servicelovens § 81.
”Vi har bureaukratiseret vores adgang til rettigheder”
fortsætter hun. Med det mener hun, at selvom adgangen til rettigheder på papiret er sikret, så går vejen til at få opfyldt sine rettigheder gennem et kringlet bureaukratisk system, der i bedste tilfælde besværliggør adgangen til rettigheder. I mange tilfælde betyder denne bureaukratisering ad adgangen til rettigheder, at borgere der ikke har ressourcer til komme igennem bureaukratiet ikke får opfyldt deres rettigheder.
Brud på rettigheder skaber eksklusion og fremmedgørelse
Emma peger på, at det hurtigt bliver en dobbelt byrde for dem, der er blevet krænket. Det er en ting at have været udsat for en krænkelse, men noget helt andet at anerkende, at man er blevet krænket. Selve anerkendelsen er skræmmende, fordi det betyder, at ens rettigheder er blevet krænket, hvilket medfører tab af tillid og skaber frygt, som er meget smertefuldt, forklarer Emma. Samtidig oplever man at blive ekskluderet fra den ’normale’ gruppe af andre borgere, der ikke kan håndtere information om uretfærdig behandling. Dette sker ofte, fordi man lægger skylden for krænkelsen på individet i stedet for at anerkende den strukturelle faktor. Man anerkender ikke, at problemet er et fælles problem, men anser det for at være et isoleret tilfælde.
Netop her opstår muligheden for eksklusion. Man føler sig ikke længere som en ’normal borger,’ fordi man har indset, at man kan blive krænket med hensyn til sine rettigheder uden, at der bliver grebet ind. Dermed begynder man også at stille spørgsmålet:
Hvorfor skal man bevise, at man er blevet krænket? Hvorfor kan samfundet og staten ikke bevise, at de gør alt for at forhindre krænkelser på vores rettigheder?
Der er mange psykologiske konsekvenser, når man har været udsat for en krænkelse, hvilket også medfører, at rettigheder får en psykologisk dimension.
Samlet set leverer Emma med disse argumenter en stærk fortælling om hvordan vores rettigheder på papiret begrænses i praksis. Af et samfund, der anser sig selv som rettighedsbaseret, og derfor ikke anerkender at rettigheder både udfordres af bureaukratisering, og af vores trang til at forblive i troen på en retfærdig verden.
[1] Ankestyrelsens Talportal. Klager over kommunernes afgørelser inden for social- og beskæftigelsesområdet, 2023 https://ast.dk/tal-og-statistik-app/#