top of page

Hvad skal EU’s fremtid være?

man. 10. maj

|

Online

Kom med til startskuddet på ”Konferencen om Europas fremtid”, der i det kommende år skal give alle borgere mulighed for at få indflydelse på, hvordan EU skal fungere. Mød Pia Ahrenkilde-Hansen, der er generaldirektør i EU-Kommissionen og har spillet en hovedrolle i processen.

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
Hvad skal EU’s fremtid være?
Hvad skal EU’s fremtid være?

Tid & sted

10. maj 2021, 10.00 – 11.00

Online

Om eventet

Kom med til startskuddet på ”Konferencen om Europas fremtid”, der i det kommende år skal give alle borgere mulighed for at få indflydelse på, hvordan EU skal fungere. Mød Pia Ahrenkilde-Hansen, der er generaldirektør i EU-Kommissionen og har spillet en hovedrolle i processen.

Angela Merkel er parat til traktatændringer. Det er Mette Frederiksen ikke. I nogle lande kræver borgerne øjeblikkelig klimahandling – i andre frygter man arbejdsløshed, hvis kul og olie skrottes. Nogle borgere kræver større EU-hjælpepakker – andre ønsker et mindre EU-budget. Et flertal af EU-borgerne ser gerne, at EU fastsætter en mindsteløn – det er svenskerne og danskerne lodret imod. Og briterne, ja, de har helt forladt samarbejdet.

Hvad kan vi blive enige om? EU inviterer alle borgere til et år med debatter og forslag til, hvordan samarbejdet skal fungere. Pia Ahrenkilde-Hansen forklarer, hvad ideen er med processen, hvordan du kan få indflydelse, hvem der lytter til dine forslag – og hvad EU-Kommissionen forestiller sig, det hele skal føre til.

Chefanalytiker i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, interviewer Pia Ahrenkilde og inviterer repræsentanter for det danske civilsamfund og almindeligt interesserede danskere til at spørge og kommentere.

Tilmeld dig her: Hvad skal EU’s fremtid være? | DEO

Arrangeret af DEO i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europabevægelsen, Nyt Europa, Folkebevægelsen mod EU, Europa-Nævnet og Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Arrangementet er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet

Del denne begivenhed

bottom of page