ons. 15. maj
|Hillerød
Debataften på Grundtvigs Højskole
Den 9. juni afholdes der valg til Europa-Parlamentet i Danmark. Derfor er Grundtvigs Højskole og Nyt Europa gået sammen for at skabe en inspirerende debataften til dig som en optakt til valget og ja, der vil også være højskole sang.
Tid & sted
15. maj 2024, 19.00 – 21.00
Hillerød, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød, Danmark
Om eventet
Aftenen skal ikke blot handle om udfordringer, men også om håb og muligheder for fremtiden. Vi skal diskutere hvilke tiltag der skal til for at skabe et bedre Europa, et sikre Europa og et Europa der er i balance med sin omverden.
Aftenen er opdelt i to spændende dele. I den første del vil vi fokusere på det nære – på vores borgerrettigheder, på den indre marked og de konsekvenser, det har for vores miljø og klima. Her ønsker vi at udforske udfordringerne og samtidig skabe rum for de politiske løsninger vi har brug for. For hvad kan og skal vi gøre sammen, så EU kan blive en endnu stærkere drivkraft for positiv forandring på klima, dyrevelfærd og miljø? Og hvordan skaber vi et landbrug for fremtiden? Samtidig med at vi har en robust økonomi som mennesker kan trives i?
Efter en pause vil anden del bringe os ud i verden og se på, hvordan EU skal tackle globale udfordringer på en måde, er skaber en bedre verden og som sikre et EU i balance med sine naboer. Her skal vi debattere udfordringer som Ruslands krig, konflikter i Mellemøsten og en stadig stigende migration over Middelhavet. Men i stedet for at fokusere kun på problemerne, vil vi sammen undersøge, hvilke fælles handlinger EU kan tage for at skabe en mere stabil verden og om det er EU der skal gå forrest i den proces.
For at gøre aftenen endnu mere spændende har vi inviteret kandidater til Europa-Parlamentet, der vil dele deres synspunkter og ideer om, hvordan vi kan tackle udfordringerne og skabe positive forandringer. Samt en ekspert for at kvalificere de enkelte debatområder.
Vi glæder os til en god aften sammen.
Der vil være gratis adgang, kaffe og kage, men tilmelding er påkrævet.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.