Skrevet af Kasper Tanderup & Cecilie Jacobsen
Studieturen bestående af Nyt Europas bestyrelse og sekretariat samt repræsentanter fra de danske højskoler blev præsenteret for et stort persongalleri på en lærerig rejse til Bruxelles. Fra d. 24 – 27 september stod der EU på dagsordenen, hvor områder så som Brexit, budgettet for den kommende periode, migration, sikkerhedspolitik og Afrika skulle vise sig at blive de overordnede temaer for ugen.
Parlamentarikere om Brexit og ungeinddragelse
EU-parlamentarikere så som Morten Helveg Petersen, Christel Schaldemose, den altid farverige Magrethe Auken samt Politikens EU-korrespondent Elisabeth Svane havde alle gjort plads i deres kalendere til nogle konstruktive samtaler om, hvad der rører sig i netop EU-politikken. Brexit var første prioritet. Christel Schaldemose udtrykte, at den største nuværende udfordring er Brexit, som har givet anledning til en større selvindsigt blandt EU's øvrige medlemslande. Et område Elisabeth Svane også berørte. Udfordringen i hendes position som journalist var dog, som hun selv udtrykte det: ”At der er meget lidt konkret at skrive på.” I forhold til fremtidsudsigterne for en mulig aftale virkede både Christel og Elisabeth forholdsvis fortrøstningsfulde. Som Elisabeth Svane sagde:
”Hvis den økonomiske interesse er stor nok, bliver der højst sandsynlig en aftale. Jeg har dækket folketinget, hvor et regeringsparti ikke ville stemme for egen finanslov. Der skal nok blive en Brexit aftale.”
Derudover udtrykte Morten Helveg Petersen og Margrethe Auken bekymring for selve gennemsigtigheden i Det Europæiske Råd. En ’Black Box’ nævnte Radikale Venstres parlamentariker med en reference til et lukket og uigennemsigtigt Råd hvortil Margrethe Auken berettede, at vi som danskere pt ikke er sikre på hvad vores egne ministre fortæller i Rådet. Men samtidig vægtede de også EU-parlamentets transparens højt, hvor gennemsigtighedsregistret som klargør lobbyisters tilstedeværelse på parlamentsgangene, er noget som det danske Folketing måske kunne overveje.
Hvordan vi i Danmark italesætter EU var også på programmet. Både i forhold til hvad vi fremadrettet kan forbedre, men også hvordan danske unges valgdeltagelse kan øges fra de omkring 40 % i 2014. Fortsat betragtes EU som udlandsstof, hvilket er problematisk, da vi jo hele tiden befinder os i EU lød det fra samtlige af ugens oplægsholdere om end de var politikere, journalister eller embedsmænd.
Dertil er ungeinddragelse også omdrejningspunktet i samarbejdet mellem Nyt Europa og de danske højskoler. Der var generelt enighed om, at sproget skal gøres mere tilgængeligt, hvortil Margrethe Auken hurtigt sagde:
”Spitzenkadidat! Hvorfor er vi alle begyndt at tale tysk? Det hedder jo bare spidskandidat”
Christel Schaldemose nævnte, at man i stedet for at snakke institutioner bør lægge vægt på værdier, og dernæst oplever hun, at klima og social retfærdighed er noget, som optager mange unges interesse.
Embedsmændenes tanker om EU og Danmark
Udover ungeinddragelse, gennemsigtighed og Brexit var Afrikas udfordringer så som migrationen fra kontinentet til Europa et gennemgående emne på turen til Bruxelles. Direktør med ansvar for Afrika Birgitte Markussen (EEAS) fortalte bl.a. om vigtigheden ved at behandle de afrikanske lande som lige samarbejdspartnere. Den omdiskuterede Marshall hjælp til Afrika bør dermed ikke ses som almisser fra EU lød det fra embedskvinden. Tre områder angående denne Marshall hjælp var ifølge Birgitte Markussen særdeles vigtige – investeringer, jobskabelse og migration. EU's kommende Afrika politik har derfor til formål at sikre en socioøkonomisk transformation. En transformation der samtidig skal lette den nuværende migrationsbyrde.
Den danske EU-ambassadør i Bruxelles Kim Jørgensen samt Generalsekretær for Rådet Jeppe Tranholm-Mikkelsen nævnte begge, at vi ikke kan tale om en migrationskrise, men hvad vi ser er en politisk krise. Politisk i den forstand at migration dikterer medlemslandes politik samt vælter og vælger nye regeringer. Generalsekretæren uddelte bl.a. statistiker over det dalende antal af migranter, der har efterfulgt den dramatiske situation i 2014-2015. Migrationspolitikken er også det altoverskyggende emne i Rådet ifølge Tranholm-Mikkelsen. I denne forbindelse citerede han formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk:
”Nogle siger, at denne bølge (af migranter) er for stor til at stoppe. Jeg mener, at den er for stor til ikke at stoppe.”
Migrationsspørgsmålet har dermed en central plads i Rådet, hvortil Jeppe Tranholm-Mikkelsen gjorde det klart, at vi ikke har en chance for at løse situationen, hvis folk ikke er interesserede i at løse den.
Og hvordan står det så til med Danmarks rolle i EU?
For nyligt blev det beskrevet i en undersøgelse af EU Council og Foreign relations, at Danmark har mistet vigtige samarbejder i EU efter briternes ’exit’. Kim Jørgensen nævnte, at det bl.a. skyldes, at de samarbejder som vækster, finder sted i områder, hvor Danmark ikke er med som f.eks. Eurozonen. Dernæst har tænketanken Europa foretaget en undersøgelse som konkluderede, at de danske ministre har et forholdsvis stort fravær til EU's rådsmøder i forhold til deres europæiske kollegaer, hvilket umiddelbart heller ikke skaber den bedste grobund for muligt samarbejde.
Det er dog ikke samtlige områder, hvor dette sløje fremmøde opleves. På det indre og digitale marked samt migrations- og beskæftigelsesområdet er vi fortsat markante spillere. Kim Jørgensen virkede derfor fortrøstningsfuld hvad angår Danmarks fremtidige rolle, men han udtrykte dog bekymring for, at det fremtidige samarbejde udelukkende bliver i Eurozonen, hvor Danmark står udenfor indflydelse.
Ugen i Bruxelles indebar masser af nye indtryk og viden omkring maskineriet i EU. Vi siger tak for en spændende studietur, og vi ser frem til at arbejde videre med de mange europæiske emner.
Comments