Af Suzanne Brøgger
I Europa har vi udviklet et paradoks af rige, stærke – og skrøbelige – velfærdsstater, som ikke selv, enkeltvis, kan forsvare den europæiske humanistiske tradition med rod i oplysningstiden. Dette grundlag ser vi for tiden skride.
Hvordan skal Europa beskytte sig mod denne nationalistiske krampetrækning, et helvede som kontinentet har fatale historiske erfaringer med?
Europa er et eksperiment med sameksistens af forskellige nationaliteter og sprog. Derfor er spørgsmålet, hvilke grænser man bør ophæve, og hvilke der skal håndhæves som Europas ydre grænser, velvidende at grænser i en global verden ikke er, hvad de var. Mure og hegn hører fortiden til. Grænser på den nuværende jord er ydende, levende – og dermed skrøbelige.
I kø til Europa
Hvordan skal den europæiske kulturelle infrastruktur, den europæiske selvtillid, styrkes?
De klassiske arnesteder for europæisk kultur ligger mest udsat for influx af turister, flygtninge og immigranter.
Amerikanere, kinesere og japanere står i kø overalt i Rom. Hvorfor? Fordi Europa er blevet et eftertragtet museum? For at bevidne ’Romerrigets’ undergang? Immigranter strander på Lampedusa – flygtninge ankommer til Grækenland – demokratiets vugge.
Men hvis hele verden synes at mene, at Europa er det mest attraktive sted på jorden, hvordan kan det så være, at europæerne ikke selv er mere ivrige efter at tage vare på Europa og styrke den geniale opfindelse, som den europæiske civilisation samlet set må siges at være?
Er det ikke tid til, at Europa opdaterer sin gamle oplysningstid, menneskerettigheder og -pligter, som det kulturelle fundament hviler på?
Udviklingen globalt går mod bystater. Også i Europa. Det er hovedstæderne, der vokser som levende, dynamiske centre, mens udkanten udgør et stort, råbende spørgsmålstegn overalt.
Hvordan skal balancen mellem centrum og periferi stabiliseres?
Når højreekstremismen er et symptom på globaliseringens og robotiseringens omkostninger for alle de mennesker, der føler sig kørt over, hvordan kan flere fortabte mennesker i Europa indgives fremtidshåb?
Bør alle, der føler sig truet af indvandring, outsourcing og robotisering, have økonomisk kompensation for at leve i lande, de ikke længere kan genkende? Skal velfærdsstaterne opdateres?
Geografisk bevidsthed
Skal bevidstheden om Europas geografiske beliggenhed ikke aktiveres?
Burde Europa ikke gøre mere for udviklingen i Afrika, som det europæiske kontinent er forbundet med henover et levende hav af lig?
Rygtet i Rusland vil vide, at det er blevet forbudt i Europa at døbe børn. Hvorfor er kendskabet til russisk kultur ikke langt mere udbredt i Europa?
Skal der ikke handles og udveksles langt mere med det russiske civilsamfund som modvægt til cyberkriminalitet og hele den russiske misinformationsindustri?
Den fri forskning er i fare i USA. Klimaforskere får mundkurv på, miljøinstitutioner lukker. Er der dermed kommet en ny mulighed for fremdrift på klima og miljø i Europa?
Hvordan kan Europa stå samlet og fast over for højreekstremismen, i USA, i UK og i EU?
Hvor mange nationalistiske sammenbrud skal ske, og hvor mange flere naturkatastrofer, før de nationale politikere vågner op til dåd og ophører med at fortrænge Europa over for borgerne?
Suzanne Brøgger er forfatter og essayist.
Indlægget er en del af bogen ’Hvis EU er svaret, hvad er så spørgsmålet’, som Nyt Europa udgiver i anledningen af 60-året for Romtraktaten. Bogen kan hentes her.
コメント