Steen Gade: Mette Frederiksen kan lære noget af Von der Leyens grønne ambitioner

KOMMENTAR: EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen bragte alvoren ind på klima-og miljødagsordnen i Europa. Med ambitiøse konkrete mål på flere områder står hun i massiv kontrast til den grønne stilhed herhjemme, skriver Steen Gade i dagens Altinget. Du kan læse kommentaren i sin oprindelige form her: https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/steen-gade-mette-frederiksen-kan-laere-noget-af-von-der-leyens-ambition

Det blev EU- kommissionens formand - Ursula von der Leyen - , der for alvor bragte klima- og miljøalvoren frem i efterårets politiske debat. I onsdags, i Bruxelles i Kommissionens årlige State of the European Union - tale-

Hun bebudede systemiske moderniseringer både i økonomi, samfund og industri - altså helt grundlæggende ændringer i vores samfunds måde at fungere på. Det er jo ikke hverdagskost i den hjemlige debat, og det har indtil nu været forbeholdt det Europæiske Miljøagentur at påpege, at kriserne for klima, miljø, natur og biodiversitet kræve helt grundlæggende ændringer i den måde samfundet fungerer på. Med talen er det nu placeret direkte i den politiske virkelighed i Europa." Vi ved ændring er nødvendig og vi ved også, at det er muligt", lød det fra forkvinden.

I forhold til vores danske diskussion er det værd at bemærke, at hun lagde så megen vægt på, at det IKKE er projektet at genopbygge den verden som den så før Corona' en. Det skal være på nye præmisser. Og hun har noget at have det i. Nemlig et hæsblæsende grønt fornyelses- og moderniseringsprogram for Europa. De næste halvanden år vil det sætte den grønne dagsorden for 2020'erne - også herhjemme i Danmark.

Det handler bl.a. om, at vi skal have 30% beskyttede naturarealer på land og til havs inden 2030. 50% reduktion i pesticidforbruget, standse nedgangen i antallet af bestøvere, plante 3 milliarder flere træer, mindske kunstgødningsforbruget med 20 %, reducere kvælstof og fosfortabet til vandmiljøet med mindste 50%, mindske madspild med 50%, øge det økologiske areal til 25% af landbrugsarealet, og halvere luftforureningen i Europa. På energisiden handler det om inden næste sommer at have revideret alle klima og energiregler og lave en samlet energipolitik, forbedre kvotesystemet, mere vedvarende energi, massiv forskning i og -især - udvikling af noget, der kan blive til en brintøkonomi, energibeskatning og energibesparelser med fokus på bygninger. Det sidste var netop hvad der manglede i den ellers gode energiaftale, der blev lavet i Danmark før sommer.

Og så klimaprocenten, hvor Kommissionen nu er nået til en ny formulering: Mindst 55% reduktion i 2030. For et år siden hed det 50 måske 55%, så forlød det 55%, og nu siger Kommissionsformanden mindst 55%.

Her er der virkelig noget at mobilisere på også herhjemme, hvor regeringen har meldt mindst 55% reduktion for EU-landene samlet. Det kan måske flyttes yderligere opad ved ihærdigt arbejde. Mindst, sagde hun jo og inviterede dermed modigt landene, Europaparlamentet og græsrødderne til at kæmpe for endnu højere mål. Hvis vi når op på 65% eller måske bare 6o% er der noget, der tyder på - alt efter hvordan forpligtelserne fordeles mellem landene - at vi i Danmark kan blive nødt til at skrue op for vores 70%. Kun godt, for det hele bliver jo meget lettere i Danmark, hvis vi handler i fællesskab med fælles regler, der er skrappe nok.

Det står alt sammen i massiv kontrast til den underlige grønne stilhed, der lige nu - efter gode takter i foråret - præger den danske regering, der mere eller mindre tydeligt signalerer, at vi ikke kan klare fuld fart på den grønne omstilling samtidig med fuldt fokus på Corona og genopbygning. Det ligner en klassisk blokering fra et finansministerium, der endnu ikke er blevet omstillet. Det går ikke.