Regeringens tryghedspakke gør os utrygge

Først trykt i Berlinske d. 23-03-2021. Du kan se indlægget her: Regeringens »tryghedspakke« gør os utrygge (berlingske.dk)




I relativ stilhed fremlagde regeringen i begyndelsen af året sin såkaldte Tryghedspakke med ønske om at skabe mere tryghed i et - må vi forstå - utrygt Danmark. Men efter at have læst lovforslaget grundigt igennem, bliver vi nødt til at råbe vagt i gevær. Der er nemlig flere elementer i lovforslaget, som udhuler basale demokratiske friheder som forsamlingsfriheden og anti-diskrimination princippet, som vi netop skal værne om, hvis vi vil leve i et åbent og ligestillet demokrati.

Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil politiet kunne gøre det ulovligt for alle at opholde sig i et geografisk afgrænset område i 30 dage, hvis nogen har vist “utryghedsskabende” adfærd i det pågældende område. Det betyder, at de opholdsforbud vi har oplevet under corona på bestemte steder, kan blive en del af hverdagen efter pandemien. Hvis blot få personer viser utryghedsskabende adfærd kan alle borgere i Danmark risikere ikke at måtte opholde sig i området. Det vil betyde, at børnefødselsdagen i for eksempel parken kan blive forbudt, eller en familie picnic, eller fodbold med vennerne. Det vil få en væsentlig betydning for danskernes ret til at forsamle sig og udgør et alvorligt indgreb i vores bevægelsesfrihed. En forsamling med et politisk sigte kan også blive forbudt – hvilket vi ser som et alvorligt indgreb i retten til at kunne demonstrere fredeligt.


Politiet får med lovforslaget en række vidtgående beføjelser, som griber ind i forhold til retten til privatliv. Det begrænser vores ret til at bevæge os frit og retten til privatlivet.


Frihedsrettigheder skal gælde for alle


Da statsministeren i sin åbningstale i Folketinget i 2020 præsenterede Tryghedspakken, malede hun et klart billede af, hvem loven især var tilsigtet at ramme. Med argumentation om kriminelle unge mænd, ”med ikke-vestlig baggrund” og kriminalitet begået i ”særligt udsatte boligområder,” understregede hun behovet for strammere lovgivning. Statsministeren tog afstand til ”den opførsel, den væremåde, den mentalitet”, der skabte uro.


De nye bestemmelser i lovforslaget kan derfor få en etnisk slagside, der påvirker særlige befolkningsgruppers frihedsrettigheder, hvis politiet kommer til at gå disproportionalt hårdt efter folk