Kommentar til EU-topmødet 23-24 marts fra sekretariatsleder i Nyt Europa, Julie Rosenkilde.
Under EU-topmødet den 23.-24. marts vil stats- og regeringschefer diskutere fremtiden for stabilitets- og vækstpagten og bredere økonomisk styring i EU. Da den generelle undtagelsesklausul, der suspenderer de vilkårlige 3% og 60% underskuds- og gældsregler, vil blive deaktiveret for 2024. Dette skyldes at det kræver en større revision af reglerne, der guider vores økonomier hvis vi skal sikre en sikre en grøn og retfærdig fremtid.
Mens mere end halvdelen af medlemsstaterne er ude af stand til at overholde de nuværende gælds- og underskudsregler, kan disse forældede tærskler forblive hjørnestenene i den europæiske finanspolitiske politik på trods af en tid med presserende bæredygtigheds. Det nylige orienteringspapir om opdatering af EU's økonomiske styring omfatter flere vigtige forslag, såsom landespecifikke gældsreduktionsveje og eliminering af 1/20-reglen. Disse forslag gør imidlertid kun lidt for at ændre de fejlagtige regler, der guider vores økonomier nu.
EU's revision af økonomisk styring er en enestående mulighed for forandring. Da EU kæmper med flere kriser, har det brug for en stærkere grund til at genopbygge sin økonomi med reel omsorg for samfund og natur. Implementering af syv centrale reformer præsenteret af "Fiscal Matters-coalitionen" kunne danne grundlag for at afstemme EU's økonomiske styring med hastigheden af den grønne og retfærdige overgang.
Noget vi bakker op om fra Nyt Europas side.
Jeg vil derfor gennemgå de reformer vi mener der er brug for her.
Voksende modstandsdygtighed, respekt for grænser
EU's økonomiske styring bør komme ud over den vækstcentrerede paradigme og i stedet fokusere på modstandsdygtighed. Dette markerer et stort skift fra kvantitet til kvalitet, fra meningsløs jagt efter mere til målbare indikatorer, der giver mening.
Flere undersøgelser har afsløret myten om 'grøn vækst' og dens evne til at hjælpe os med at holde os inden for planetens grænser. Kommissionens forslag om at introducere langsommere gældsreduktionsvej er en god start og giver landene større finansiel fleksibilitet. Det vil imidlertid kun give mening, hvis vi sikrer, at alle fremtidige investeringer bidrager til langsigtet socialt og miljømæssigt velvære og modstandsdygtighed.
Princippet om 'Do no harm' bør blive en grundlinje for alle reformer og investeringer og bør derfor også være indlejret i nationale finansielle planer.
Investeringer i fremtiden
For at de kommende generationer kan leve godt, så er det nødvendigt at investere i deres fremtid nu. Og lukningerne af de huller der eksistere i social og grøn finansieringsmuligheder er et afgørende skridt i denne retning. Det vil forhindre behovet for at bruge mere tid på at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne og mindske den sandsynlige og uretfærdige stigning i gæld, som forsinkede investeringer kan forårsage.
Medlemsstaterne bør kunne undtage fremtidige udgifter inden for de nationale medium-term fiscal-structural planer fra de nuværende begrænsninger for gæld og udgifter. For eksempel bringer investeringer i natur-positive vedvarende energi, fremtidsrettede jobs og sundhedsvæsen store fordele med minimale risici. Tidligere tekniske vurderinger og politisk validering fra Rådet kan i den sammenhæng hjælpe med at begrænse Greenwashing og andre forsøg fra medlemsstaterne til at omgå reglerne.
Fremadskridende gældsbæredygtighed
EU’s Gælds-bæredygtighedsanalyse værktøj (DSA) anvendes ofte til at identificere offentlige gældssårbarheder og forslag til mulige korrektiver foranstaltninger. DSA’s design kan dog ikke ses som et neutralt værktøj. Men hvis vi korrigerer værktøjet til at tage højde for EU's sociale og miljømæssige målsætninger, så kan DSA’en hjælpe os med at slippe af med vilkårlige fiskale krav som gæld-til-BNP-forholdet.
DSA’ens Metode bør være deltagelsesorienteret ved design, integrere klimarisici og langsomme start processer, som DSA’en i sin nuværende form ikke tager højde for. For derved i fremtiden at afspejle fiskale multiplikatoreffekter af offentlige investeringer, for vi har brug for, at DSA’en afspejler virkeligheden, med de politisk vedtagne sociale præferencer og økologiske processer i mente.
Reform af semestret
De landespecifikke anbefalinger i semestret bør ligeledes i højere grad tage hensyn til EU's sociale-, miljø- og klimamæssige mål, og for derved at gøre fremskridtene målbare, blandt andet gennem en strømlinet overvågning af afgørende dagsordener såsom Den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder. Derfor bør det Europæiske Semester adskilles fra Stabilitets- og Vækstpagten og have tilføjet sin egen dedikerede regulering. Dette skal gøres for at gøre den mere fleksibel og uafhængig i sine betragtninger af virkelighedens sociale behov.
Samtidig må vi omfavne den gensidige afhængighed der er mellem økonomi, energi- og klimastyring således at semestret kan hjælpe med at forhindre evt. subsidieringer af fossile brændstoffer, samtidig med at fejler i vores finansieringer sociale og miljømæssige prioriteter. Dette skal ske ved at vedtage en procedure for sociale ubalancer inden for Den Europæiske Semester. Denne procedure vil så hjælpe til med at identificere og tackle eventuelle asymmetrier mellem sociale og økonomiske forhold tidligt i processen.
Tilpasning til risici
De globale økonomiske tab på grund af klimaforandringer kan løbe op i op til 65 billioner dollars, og det vurderes at omkring 80% af alle økonomiske tab mellem 1980 og 2020 i EU har været relateret til klimaet. Medlemsstater, der ikke opfylder deres klima- og miljømål, genererer derfor enorme makroøkonomiske risici med potentielt uoprettelige konsekvenser, såsom ødelæggelse af aktiver eller tab af hele økosystemer. Økosystemer der danner grundlaget for enhver økonomisk aktivitet og som ved deres ødelæggelse pålægger yderligere udgifter i forbindelsen med klima reparations efter ekstreme begivenheder.
Da disse omkostninger sandsynligvis vil stige hurtigt og da klimarisici kun marginalt er overvejet i det seneste EC-orienteringspapir, så har vi har brug for en langt stærkere holdning til klimarisici i rådet. Dette kan vi blandt andet gøre ved at gøre klimarisici til en integreret del af Macroeconomic Imbalance Procedure.
Gør forskellige meninger gældende
Øget involvering af nationale parlamenter og andre interessenter (civilsamfundsorganisationer, sociale partnere, rådgivende organer om kønsligestilling osv.) i udviklingen og overvågningen af nationale mellem frist finansplaner ville gøre dem mere monitoreret, inkluderende og transparente.
Nye regler bør udvikles med den aktive deltagelse af forskellige finansministerier, uafhængige finansinstitutioner, the European Fiscal Board, akademiske eksperter og civilsamfundet.
Målet med at inddrage flere interessenter i aktivt at deltager i udformningen af den økonomisk politik, vil skabe refleksioner omkring hvorfor og hvordan finansiering skal allokeres til specifikke prioriteter, og derved skabe et godt grundlag og større engagement om den type økonomi, vi ønsker at opbygge i fremtiden.
Skabelsen af en finansiel kapacitet til en inklusiv overgang
Den konstant udviklende multicrisis overskrider nationale grænser og kræver fælles handling. Her er en permanent EU-finansiel kapacitet til at håndtere dette en løsning som ville kunne lette sådan handling og hjælpe lande, der er i fare for ikke at opfylde fælles mål og målsætninger, samtidig med at man beskytter mod forsinkelser i handlingen. Finansiering af ”The Just and Green Transition” bør ligeledes også omfavne et bredere udvalg af jobs, regioner og sektorer og for derigennem at lette en reel økonomisk transformation på tværs af sektorerne.
Plads til forandring
Investeringsbeslutninger, der træffes i dag, tager årtier at implementere, mens klimaforandringerne forårsaget af dagens inaktivitet kan tage årtier inden de vise sig. I dag har vi brug for en reform, der adresserer begge disse problemer på én gang. Vi har brug for regler, der fjerner barrierer for handling og hjælper med at accelerere overgangen.
De syv reformer, jeg har beskrevet her, er et nødvendigt derfor skridt ud af den simplistisk fortolkninger af stabilitet og kontrol og de giver et væsentligt grundlag for en evidensbaseret og fremtidssikret økonomisk styring. Implementering af disse reformer i dag ville derfor blive en afgørende milepæl i at beskytte vores fælles fremtid.
Nyt Europa bakker op om The Fiscal Matters-coalitionen, som samler civilsamfundsorganisationer, tænketanke og fagforeningsledere for at støtte en demokratisk og transformerende reform af EU's finansielle regler.
Comments