Mandag aften var en god aften for det solidariske og fællesskabsorienterede Europa med lanceringen af Tyskland og Frankrigs udspil til en plan til genopretning af EU’s økonomi oven på Corona-krisens hærgen.
Merkel opgav endelig Tysklands modstand mod fælleseuropæisk gældsætning i erkendelsen af, at de svage sydeuropæiske økonomier og virksomheder ikke kan klare sig igennem den samfundsøkonomiske tsunami uden massiv økonomisk støtte de øvrige EU-lande.
Modsat den danske regering, så forlod den tyske regering den lille gruppe af lande, også kaldet ’Gniergruppen’ – bestående af Holland, Sverige, Østrig og Danmark – for at afbøde en ny ødelæggende krise, som måske er den største i mands minde.
Der er mange gode takter i udspillet fra Merkel og Macron, men der er også plads til forbedringer. Planen er en optakt til Kommissionens udspil til det kommende Europæiske Råd. Behovet for genstart er stort og renten er lav, men Danmark ser ud til at holde fast i sin dogmatiske tilgang selvom meget taler for dansk støtte til mange af planens principper, ikke mindst de grønne. Men derudover bør Danmark og progressive kræfter i andre lande også arbejde for forbedringer med et mere socialt sigte.
God idé med en fælles finansieringsmodel
Det er godt, at der er en model for fælles finansiering af midler til at støtte de hårdest ramme lande samt at midlerne ligger ud over det normale EU-budget. Der har været nogen diskussion om finansieringsmodellen, men det er godt at Tyskland nu er med på en model for fælles finansiering. Sydeuropæerne kunne nok have tænkt sig et større beløb end de 500 mia. euro som planen indeholder. Set i forhold til krisens størrelse kunne 1.000 mia. euro have været bedre, især når det, som Merkel og Macron nævner, især skal bruges til grøn omstilling.
Midlerne i kansler Merkels og præsident Macrons plan skal gives som støtte. Det har hidtil mødt modstand fra den danske regering, men denne modstand bør opgives til fordel for en indsats for at gøre planen mere grøn og mere social. Der er i planen nævnt et mål om social konvergens og ønsket om en europæisk ramme for minimumsløn tilpasset til nationale forhold. Samlet set er det sociale meget spagt formuleret og fortjener en stærkere placering i den endelige plan. Efter finanskrisen skete genopretningen med en stigende social ulighed til følge. Det bør ikke gentage sig, da større social lighed er en forudsætning for, at en stabil grøn omstilling kan, lykkes og at EU kan genvinde sin styrke. Det er oplagt at bruge EU’s sociale søjle til at fremme arbejdet med mere social lighed, såvel i medlemslandene som på EU-plan.
Hvis ikke for fællesskabet – så for vores egen beskæftigelse
EU’s normale budget er også på vej. Set i forhold til de udfordringer EU står overfor, må og skal de europæiske lande have økonomisk støtte. Der kan ske nedprioriteringer på nogle områder, f.eks. landbrugsområdet, men Danmark bør bakke op om en stigning i det normale budget for at sikre fremgang i Europa.
Der er brug for en ambitiøs solidarisk, grøn og social genopretning, der især kan hjælpe de hårdt ramte sydeuropæiske lande. Men også Danmark og de nordvesteuropæiske økonomier har brug for støtte efter Coronakrisen. Hvis ikke der sker fremgang i hele Europa, vil det også være vanskeligere af få fremgang i eksporten igen og dermed beskæftigelsen i Danmark. Nu ligger der en plan for økonomisk genopretning af et mere solidarisk og fællesskabsorienteret Europa. Den chance bør Danmark ikke sætte over styr. I en usædvanlig tid er der brug for udogmatiske løsninger.
