KRIG I EUROPA KALDER PÅ SAMMENHOLD

Af Lone Loklindt, forperson i Nyt Europa Krig i Europa er ikke længere noget, vi læser om i historiebøgerne. Det foregår lige nu, i vores del af verden, siden Putin startede sin angrebskrig mod Ukraine. Det er rystende og påvirker os alle. Der bliver et før og et efter. Verden bliver aldrig den samme igen. Men det er også nu, at vi skal stå sammen. At vi skal vise, hvad vores Europæiske fællesskab er bygget af og til. Det er nu, vores fællesskab skal stå sin i en historisk brydningstid til stadig største test. Og på trods af sorgen bryder et lille håb frem af mørket.


I Nyt Europa tror vi på sammenholdet. Vi tror på mellemfolkeligheden, på demokratiet og på, at det er i fællesskabet, at vi skal finde de løsninger, der ikke bare beskytter, men aktivt kæmper for de demokratiske værdier som vores union bygger på. Men det kommer, hverken af sig selv eller uden omkostninger, derfor er det også på tide at tage debatten om de forbehold vi har i Danmark overfor vores EU-fællesskab.


Civilsamfundet skal række den hjælpende hånd

Vores hjerter er alle sammen med Ukraine. Rigtigt mange tilbyder at hjælpe, som enkeltpersoner fra borger til borger og gennem civilsamfundsorganisationer. Og netop civilsamfundet som vi i Nyt Europa har kæmper for og med at styrke i vores arbejde er helt afgørende, når krigen og frygten rammer helt almindelige mennesker. De indsatser skal vi styrke og øge.


Krigen får os til at rykke tæt sammen for at sige fra og gøre en forskel, i fællesskab. I EU har vi ikke hidtil set så stor beslutsomhed og handlekraft, når der skal aftales og iværksættes sanktioner. Det er imponerende og vidner om et stort værdimæssigt fællesskab og en anerkendelse af, at kun sammen er vi stærke.


Midt i tragedien er det stærkt at se, hvordan viljen til at tage mod flygtninge pludselig er vokset til det ukendelige. Der er brug for de menneskelige relationer, både i flugten fra Ukraine og når de flygtede når frem til deres asyl. Nu må vi sikre en solidarisk fordeling af flygtninge og sikre de, der flygter til os i Danmark, også bliver en del af fællesskabet. I EU findes der regler som straks kan sættes i spil og sikre, at flygtningene kan få fulde rettigheder til ophold og arbejde i 6 måneder og op til 3 år. I Danmark må vi indføre en særlov på grund af vores retsforbehold.


Et grønnere Europa er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål

Det bestyrker os i betydningen af et handlekraftigt EU. Samtidig med de økonomiske sanktioners effekt er det blevet tydeligt, at sikkerhedspolitikken skal opjusteres, for det handler ikke bare om soldater og våben, men også om den sårbarhed vi lever med, pga. landenes afhængighed af energi, fra Rusland og andre ikke demokratiske lande. Den Europæiske afhængighed af russisk gas afslører, at energi- og klimapolitik også er sikkerhedspolitik, noget vi i Europa nok godt kunne have sagt os selv.


Samtidig med, at en ny krise kommer til at trække på Unionens og landenes økonomi, til mulig skade for den grønne omstilling og velfærdsfinansieringen, så er klimapolitikken blevet opprioriteret gennem dels energiprisernes himmelflugt og leverandørernes geopolitiske status. Vi må kræve en ny handlingsplan for klimaindsatsen samt skabe en europæisk uafhængighed i vores energiforsyningen byggende på vedvarende energikilder.


Vi må betale prisen for fred – men det skal ikke være de svageste, der efterlades med regningen