KRIG I EUROPA KALDER PÅ SAMMENHOLD

Af Lone Loklindt, forperson i Nyt Europa Krig i Europa er ikke længere noget, vi læser om i historiebøgerne. Det foregår lige nu, i vores del af verden, siden Putin startede sin angrebskrig mod Ukraine. Det er rystende og påvirker os alle. Der bliver et før og et efter. Verden bliver aldrig den samme igen. Men det er også nu, at vi skal stå sammen. At vi skal vise, hvad vores Europæiske fællesskab er bygget af og til. Det er nu, vores fællesskab skal stå sin i en historisk brydningstid til stadig største test. Og på trods af sorgen bryder et lille håb frem af mørket.


I Nyt Europa tror vi på sammenholdet. Vi tror på mellemfolkeligheden, på demokratiet og på, at det er i fællesskabet, at vi skal finde de løsninger, der ikke bare beskytter, men aktivt kæmper for de demokratiske værdier som vores union bygger på. Men det kommer, hverken af sig selv eller uden omkostninger, derfor er det også på tide at tage debatten om de forbehold vi har i Danmark overfor vores EU-fællesskab.


Civilsamfundet skal række den hjælpende hånd

Vores hjerter er alle sammen med Ukraine. Rigtigt mange tilbyder at hjælpe, som enkeltpersoner fra borger til borger og gennem civilsamfundsorganisationer. Og netop civilsamfundet som vi i Nyt Europa har kæmper for og med at styrke i vores arbejde er helt afgørende, når krigen og frygten rammer helt almindelige mennesker. De indsatser skal vi styrke og øge.


Krigen får os til at rykke tæt sammen for at sige fra og gøre en forskel, i fællesskab. I EU har vi ikke hidtil set så stor beslutsomhed og handlekraft, når der skal aftales og iværksættes sanktioner. Det er imponerende og vidner om et stort værdimæssigt fællesskab og en anerkendelse af, at kun sammen er vi stærke.


Midt i tragedien er det stærkt at se, hvordan viljen til at tage mod flygtninge pludselig er vokset til det ukendelige. Der er brug for de menneskelige relationer, både i flugten fra Ukraine og når de flygtede når frem til deres asyl. Nu må vi sikre en solidarisk fordeling af flygtninge og sikre de, der flygter til os i Danmark, også bliver en del af fællesskabet. I EU findes der regler som straks kan sættes i spil og sikre, at flygtningene kan få fulde rettigheder til ophold og arbejde i 6 måneder og op til 3 år. I Danmark må vi indføre en særlov på grund af vores retsforbehold.


Et grønnere Europa er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål

Det bestyrker os i betydningen af et handlekraftigt EU. Samtidig med de økonomiske sanktioners effekt er det blevet tydeligt, at sikkerhedspolitikken skal opjusteres, for det handler ikke bare om soldater og våben, men også om den sårbarhed vi lever med, pga. landenes afhængighed af energi, fra Rusland og andre ikke demokratiske lande. Den Europæiske afhængighed af russisk gas afslører, at energi- og klimapolitik også er sikkerhedspolitik, noget vi i Europa nok godt kunne have sagt os selv.


Samtidig med, at en ny krise kommer til at trække på Unionens og landenes økonomi, til mulig skade for den grønne omstilling og velfærdsfinansieringen, så er klimapolitikken blevet opprioriteret gennem dels energiprisernes himmelflugt og leverandørernes geopolitiske status. Vi må kræve en ny handlingsplan for klimaindsatsen samt skabe en europæisk uafhængighed i vores energiforsyningen byggende på vedvarende energikilder.


Vi må betale prisen for fred – men det skal ikke være de svageste, der efterlades med regningen

I søndags holdt den tyske kansler Scholz en skelsættende tale om Tysklands sikkerhedspolitik. Tyskland forcerer grænsen for at bidrage direkte militært og ikke mindst øge forsvarsbudgettet til Natos krævede forsvarsbidrag på 2% af BNP. Også i Danmark er der flertal for øgede forsvarsbudgetter, men Danmark risikerer igen at blive begrænset betydeligt af vores forsvarsforbehold.


Onsdag holdt Macron en tale, hvor han gjorde det klart, at hele Europa nu skal forberede sig på at betale prisen for fred. Det handler om forsvar, det handler om energiforsyning og det handler om et stærkere og tættere europæisk samarbejde. Og så handler det om økonomi og velfærd. Der bliver brug for en ny genopretningsplan. Her bliver det vigtigt, at det ikke går ud over de mest udsatte og sårbare mennesker i EU. Også her må vi i civilsamfundet kæmpe for en retfærdig og solidarisk fordeling af udgifterne, så det ikke er de socialt udsatte borger eller de fattigste lande i Europa, der må holder for, når den økonomiske krise kradser.


Et stærkere Europa må bryde frem af krigens skygge

EU står stærkt i denne krise og vejen er banet for et endnu tættere samarbejde. Derfor forstår man også godt Præsident Volodymyr Zelenskyj ønsker at blive medlem af EU. Og nu har også Georgien søgt om hasteoptagelse. At Ukraine i denne tid ser mod EU, er et spejl af, at vores fællesskab repræsenterer alt dét, de slås for i disse dage: Troen på demokratiet, retsstatsprincipperne og værdifællesskabet. Alt det indfanges af Københavnerkriterierne og derfor skal vi støtte landene med det langsigtede arbejde med retsstatsprincipperne. Ellers sætter vi det EU over styr, som lige nu viser sin enestående styrke og sammenhold.

Vores fredelige sameksistens i Europa er brudt, krigen sætter alting i perspektiv og vi må forberede os på dens omkostninger, så godt vi kan. Med hjertet og medmenneskeligheden skal vi overvinde volden og frygten. Dette er ikke russernes krig, det er Putins krig mod en selvstændig stat, Ukraine. Derfor må vi nøje overveje, hvordan vi bruger denne krise på en konstruktiv måde for en fredelig verden og et styrket EU.


Vores Europæiske union blev skabt ovenpå en frygtelig krig på vores kontinent og vi lovede hinanden – aldrig igen. Nu er krigen, sorgen og de menneskelige lidelser ikke længere et stadigt fjernere mindre, men en frygtelig realitet i Europa igen. Vi græder alle med Ukrainerne, men bag sorgen har også rejst sig en bølge af handlekraft, et ønske om at hjælpe og en forståelse af, at vi står sammen i Europæisk fællesskab. Dét er det lysglimt af håb i en mørk tid, vi nu må skærme og styrke.


I krig eller fred – vi tror på Europa og et forpligtende fællesskab.